Speciallæger tvinges til yderområder

Den dårlige nyhed er, at speciallægemanglen på hospitalerne ikke er aflyst. Den gode nyhed er, at det går langt bedre end for blot et år eller to siden.

Sådan lyder det samstemmende, når topfolk i hospitalsvæsenet forklarer, hvad der rører sig på jobmarkedet for speciallæger netop nu.

»Lægemanglen er ikke aflyst, men vi er gået fra krise til en fornuftig normalitet«, siger lægelig direktør i Sygehus Sønderjylland, Henrik Villadsen.

Hvor medierne for år tilbage bøjede manglen på speciallæger i neon, hospitalsejerne tog på lægefangst i lande som Indien, Tyskland og Polen og optaget sidste år på medicinstudierne blev øget med 200 pladser, er situationen i dag en anden.

»Vores yngre læger, der er ved at være færdige som speciallæger, bliver tiltalende nervøse for ikke at kunne få et job. Forventningen om et job i en af universitetsbyerne - som der var en reel mulig for at få for blot få år tilbage - er væk. De må søge væk«, siger lægelig direktør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen.

På de mindre regionale sygehuse langt fra universitetsbyerne oplever man, at det så småt lysner:

»Vi oplever, at rekrutteringen på speciallægeområdet er lettere på alle vores fem sygehusadresser. Udviklingen er i gang. Det er ikke sådan, at det vælter ind med ansøgere på alle områder, men det lysner. Lægemanglen er ikke forbi hos os endnu, men vi er i en mere balanceret situation. Og vi nærmer os en situation, hvor det ser godt ud«, siger Vagn Bach, vicedirektør på Sygehus Syd, der dækker over Sydsjælland og Lolland-Falster.

Tal fra Sundhedsstyrelsen, der ifølge flere kilder skal tages med forbehold, illustrerer udviklingen. I august 2008 var der 19 procent vakante speciallægestillinger på landets hospitaler. I år er det tal faldet til 13%.

Hospitalerne i Region Hovedstaden, der har næsten dobbelt så mange speciallægestillinger som den næststørste region, er den drivende kraft mod færre ledige speciallægestillinger. I 2008 stod 18 procent af speciallægestillingerne her vakante. I august i år var der blot seks procent.

Naturligvis er der stadig specialer og subspecialer selv i hovedstaden, der desperat mangler kvalificerede ansøgere. Og på Odense Universitetshospital har de akut kikkerten rettet mod kvalificerede mamaradiologer, neurofysiologer og andre specialiserede områder med en relativ lille uddannelsesreserve:

»Men signalet herfra er generelt, at det går bedre og bedre med søgningen til hoveduddannelsesforløb. Det giver derfor det pres på afdelingslægestillinger, som vi er begyndt at mærke. Det lysner for specialer, hvor det før har set meget betænkeligt ud«, siger Peter Frandsen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital og fortsætter:

»I sidste uge talte jeg med den ledende overlæge for klinisk patologi, han smilede over hele hovedet, da han fortalte om antallet af ansøgninger. Det gjorde han ikke for fire år siden«.

På landsplan er det samlede antal af ansatte speciallæger på hospitalerne øget fem procent på to år. Det politiske fokus på kræftbehandlingen og pakkeforløb er én af årsagerne:

»Vi har ansat flere speciallæger de senere år, særligt på kræftområdet, både til de diagnostiske og terapeutiske specialer,« siger cheflæge på Århus Sygehus Anne Thomassen.

Der er et kludetæppe af forklaringer på, hvorfor de øverste chefer på landets hospitaler oplever et jobmarked i forandring. Fra sælgers marked på vej mod købers.

Centraliseringsbølgen, der skyller hen over landets hospitaler, er ifølge de fleste kilder, som Ugeskriftet har talt med, den dominerende årsag. Bevægelsen fra 75 mod 25 hospitaler i Danmark medfører godt nok langt større og langt bedre bemandede afdelinger. Men med alt i alt færre speciallægestillinger tilknyttet.

De kirurgiske afdelinger på Amager Hospital, Glostrup Hospital og Hvidovre Hospital er eksempelvis i dag samlet på Hvidovre Hospital. Dermed er seks speciallægestillinger barberet væk.

»Det kan mærkes på behovet for speciallæger, når vi nu i nogle år har gennemgået denne øvelse på stort set alle områder på alle vores hospitaler i regionen«, siger Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

Den økonomiske smalhals i de danske regioner har også ført til, at ubesatte stillinger er sløjfet, at der har været ansættelsesstop i flere regioner, og at forbruget af lægelige vikar er mindsket.

Pressede privathospitaler, der ikke spinder guld i samme grad som for blot få år siden, har også fået læger til at søge tilbage til det offentlige, hvor flere så skal kæmpe om pladserne.

I modsætning til prognoser og forventninger er danske læger også begyndt at blive længere på arbejdsmarkedet, hvor attraktive fastholdelsesordninger sørger for, at de ældste kolleger bliver lidt længere.

Kvindelige lægers gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen offentliggjort i begyndelsen af året steget fra 62,5 år til 63,7 år, men mændenes er steget fra 64,6 år til 65,5 år.