Skip to main content

Stadig for lidt patientinddragelse i sundhedsvæsenet

Ny undersøgelse viser, at kun lidt over halvdelen af patienterne i høj grad er tilfredse med inddragelsen i sundhedsvæsenet.

19. aug. 2016
2 min.

Hver anden patient synes, at sundhedsvæsenet i ”høj grad” tager dem med på råd og inddrager dem i beslutninger om behandlingen. Det viser en ny undersøgelse, som TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSPS) har foretaget. Hver tredje patient finder, at de i mindre grad eller slet ikke bliver inddraget.

Ifølge undersøgelsen er der en udbredt oplevelse blandt patienter, at sundhedspersonalet har for travlt.

”Personalet virkede stresset, og for pårørende var det nærmest umuligt at få dem i tale trods flere forsøg, siger en af de anonyme deltagere”, siger en patient.

”Jeg savnede nærvær, tid og ro og en interesse i mig, og i hvordan jeg havde det, siger en anden af de patienter, der har udtalt sig i forbindelse med undersøgelsen, som samtidig viser, at køn, alder og uddannelse har betydning for patienternes oplevelser”, siger en anden.

Overlæge Ove Gaardbo, DSPS, siger til Metroexpress:

”Det er alt for få patienter som er tilfredse. Tallene viser, at forbedringer går for langsomt, og det må hospitalsvæsenets ledere have større fokus på, for vi ved, at der allerede i udlandet findes metoder, som fører til markante forbedringer”.

Undersøgelsen beskrives af organisationerne bag sådan:

”Undersøgelsen belyser patienters ople¬velse af indlæggelsen med særligt fokus på inddragelse, patientadfærd samt patienters holdninger til eget ansvar og præferencer i forhold til at blive inddraget. Undersøgelsen afdækker endvidere patienternes holdninger til sundhedsvæsenet i et bredere perspektiv”.

Link til undersøgelsen her.