Skip to main content

Stadig mangel på speciallæger - men i færre år end hidtil antaget

Journalist Peter Linderoth Sørensen, peter@thorpost.dk

31. okt. 2005
3 min.

Hvis en patient ringer til en privatpraktiserende øjenlæge i Ringkjøbing Amt, kan patienten få en tid i foråret 2007.

Flere og flere yderamter mærker manglen på privatpraktiserende læger. Hidtil har prognoserne antydet, at manglen på speciallæger vil vare ved i 10-15 år, hvorefter udbuddet af speciallæger ville svare til efterspørgslen, men nye tal fra Sundhedsstyrelsen antyder, at der kommer til at gå knap så mange år.

»Alle tallene er ikke helt klar endnu, men det ser ud som om, at prognoserne, der blev offentliggjort i 2003, har været for negative. Den nye speciallægeuddannelse og de senere års udvidelser i antallet af uddannelsesforløb til speciallæge ser ud til at få flere speciallæger hurtigere gennem systemet«, siger specialkonsulent Marit Buccarella fra Sundhedsstyrelsen.

De foreløbige tal antyder, at der stadig vil være mangel på speciallæger inden for visse specialer.

»Der findes jo modefag inden for specialerne, så nogle områder vil stadig opleve mangelsituationer«, siger Marit Buccarella.

Sundhedsstyrelsen skal sikre hele landet en tilstrækkelig mængde af speciallæger, så også yderamter kan få speciallæger.

»Det gør vi jo blandt andet ved at placere uddannelsesforløb over hele landet, ikke bare på de store sygehuse, men også på de mindre steder i håb om at de yngre læger bliver forankret rundt om i landet. Vi kan jo ikke tvinge folk bestemte steder hen, det må være op til arbejdsgiverne at gøre stillingerne attraktive«, siger Marit Buccarella.

Fordeling af læger

Hvis manglen på praktiserende speciallæger bliver for udtalt i yderamterne, må der ske en form for fordeling.

»Allerede i dag er forbruget af praktiserende speciallæger større i de større byer end i yderamterne. Vi har en forpligtelse til også at servicere yderamterne, måske ved at lave en fordeling, der sikrer at hele landet bliver dækket. Det skal selvfølgelig ikke ske ved tvang«, siger formanden for Amternes sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen, Viborg.

Han regner med, at det tager mindst ti år, inden manglen på speciallæger begynder at aftage. I den mellemliggende periode handler det om at pusle og pleje de praktiserende speciallæger, der allerede er i gang.

»Det er ikke Lægeforeningens opgave at skaffe flere privatpraktiserende speciallæger, men vi støtter, at dele af blokuddannelserne i øre-næse-hals, øjne og dermatologi kommer i privatpraksis, som det i øjeblikket sker i Region Syd«, siger Mette Siemsen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg.

»Vi må forsøge at overtale folk til at arbejde nogle år ekstra, måske arbejde nogle lørdage og så også se på, hvordan øget brug af hjælpepersonale kan være med til at udnytte kapaciteten. Men rundt om i amterne er man godt i gang med at bruge fantasien«, siger Bent Hansen.

Amtsborgmesteren i Viborg tror ikke, at problemet med mangel på privatpraktiserende speciallæger er væk om 10-15 år. Han forestiller sig, at de nye regioner vil finde på nye løsninger med overlap mellem privatpraksis og sygehuse. Nogle regioner skal tiltrække læger ved at tænke på hele familien og ved ekstra efteruddannelse til lægerne.

Mette Siemsen er enig i, at yderamterne skal give deres praksislæger bedre forhold.

»Bedre arbejdsvilkår handler jo ikke nødvendigvis om penge, men en mulighed er da at lave andre knæk-grænser og give overlæger mulighed for deltidsydernumre«, påpeger Mette Siemsen.

Bent Hansen tror ikke, at udenlandske speciallæger kan løse alle problemerne i privat praksis.

»På sygehusene er de udenlandske læger sammen med danske læger, men i privat praksis vil de være alene med patienterne. Det kræver, at de er meget fortrolige med dansk sprog og kultur. Det er for eksempel svært at forestille sig, at en udenlandsk psykiater bare kan gå ind i en privat praksis i Vestjylland«, mener Bent Hansen.