Skip to main content

Stadig stor debat om akutområdet

Det var ikke ambitioner for området, der manglede, da sundhedsfagligt personale mandag mødtes for at diskutere fremtiden for akutmedicin. Nye anbefalinger først klar i 2019.

Britt Lindemann, brittindemann@outlook.dk

3. dec. 2018
5 min.

”Der bliver bestilt helt vildt mange prøver. Troen på den kliniske undersøgelse, er der ingen, der har nosser til længere”, lyder det fra en læge til workshoppen ”Fra akutmodtagelse til akuthospital”.

Workshoppen var en del af Sundhedsstyrelsens akutkonference, hvor de fleste nok var mødt frem for at høre styrelsens nye anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade, men efter det blev udsat til starten af 2019, var der i stedet lagt op til debat til konferencen i DGI Byen, København.

Diskussionen, der afføder kommentarer om for mange prøver, går på, hvordan man arbejder med og forbedrer flow og crowding på akutmodtagelser og akuthospitaler, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Der bliver eftersøgt et bud fra moderator Christian Skjærbæk, der er formand for Dansk Selskab for Akutmedicin. Og det kommer, selvom han egentlig havde planlagt ikke at ville mene noget:

”Det handler om at få beslutningsdygtigheden helt frem i døren. Når det akutte er afklaret, så skal patienten sendes hjem og ikke undersøges for den mindste kreatinforhøjelse,” fastslår han.

Rummet er stuvende fyldt af ambitioner for akutområdets fremtid, men indlæggene peger i mange retninger. Især går diskussionen dog på om, akutafdelingerne har behov for tilstedeværelse af flere speciallæger eller et administrativt firetimerskrav, og på om der kan gøres noget ved lange behandlings- og ventetider.

Det er ikke meningen, at svarene skal munde ud i sikre svar, men dagens workshops er ved at være sidste chance for at komme med inputs og perspektiver til arbejdet med akutanbefalingerne, og det er mere end 300 sundhedsfagligt ansatte mødt op for at bidrage med.

Der er krav om, at fem specialer er repræsenteret i akutmodtagelser, men hvis vi skal sikre alle den samme kvalitet og adgang til relevante speciallæger, skal vi så tænke i et akutnetværk, fremfor et akuthospital? Christian Skjærbæk, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin

Akutnetværk i fremtiden

Første punkt på dagens korte dagsorden er en diskussion af, om tiden er løbet fra kravet om de fem tilstedeværende specialer på en akutafdeling, især med det nye akutmedicinske speciale, der endeligt er blevet vedtaget. Akutmedicinere, der bør kunne varetage mange af de samme funktioner, så længe det ikke er på specialistplan.

”Der er krav om, at fem specialer er repræsenteret i akutmodtagelser, men hvis vi skal sikre alle den samme kvalitet og adgang til relevante speciallæger, skal vi så tænke i et akutnetværk, fremfor et akuthospital?” spørger Christian Skjærbæk ud i lokalet.

Han oplever selv, at det ofte kunne være en fordel, hvis han kunne ringe til en relevant specialist indenfor regionen, i stedet for at vække den sovende internmediciner på vagt. Og det er noget, der er opbakning til i forsamlingen, hvor flere kan se fordelen ved, at langt flere specialer kan være til rådighed på den måde. Som en læge opsummerer:

”Adgang til specialister behøver ikke være på egen matrikel, men alle specialister skal være vågne, tilstedeværende og til rådighed for rådgivning.”

Men inden der kan tales om at lave et system om til endnu færre specialister i front, må vi se på, hvad virkeligheden er, mener formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, der tager ordet fra sin plads bagerst i lokalet:

”Er der relevante speciallæger i front hele tiden? Det lyder flot, men er det virkeligheden?”

Og netop det taler ind i Christian Skjærbæks tanker om, at akutområdet fremover skal handle meget mere om kompetencer end om specialer.

”Jeg håber, at de nye anbefalinger bløder lidt op på kravet om de fem specialer og i stedet taler om kompetencer. Ikke om hvem der skal være der, men hvad vi skal levere, nu hvor vi er gået fra akutmodtagelser til akuthospitaler. Og det kræver mere samarbejde i regionerne,” forklarer han.

Skal akutafdelingerne arbejde under større tidspres?

”Hvorfor skal akutpatienterne vente? Ventet og velkommen, er det bare noget, vi siger?” spørger Christian Skjærbæk og sætter gang i diskussionen om et dansk ”4-hour target”.

Begrebet er kendt fra England og betyder, patienter efter fire timer skal være udskrevet fra en akutafdeling, enten til hjemmet eller en anden afdeling. Og den diskussion får igen Andreas Rudkjøbing til at rejse og bede om taletid:

”Af hvilke årsager skal vi indføre det? Den slags mål er dér, hvor politik starter og faglighed ender. I nogle tilfælde er det begrundet, at der er brug for, det går stærkt, men det er langt fra altid tilfældet. Jeg erkender, at det er usundt for patienterne af vente, men jeg tror ikke, at et ensartet target er svaret i et sammenhængende sundhedssystem, som det danske,” fastslår han.

Der er mange i salen, der har en mening om den måde at arbejde på, men der bliver stille, da én spørger ud i forsamlingen:

”Hvor længe vil I selv vente med moderate mavesmerter, før I bliver set af en fagligt kompetent person?”

Alligevel virker det ikke til, at en fast målsætning om behandlingstid er en populær løsning og i stedet glider diskussionen over på en snak om travlhed mandag og fredag og om geriatriske patienter, der aldrig skulle være kommet til at akutmodtagelsen til at starte med. En enkelt vil dog godt sige formanden imod:

”Jeg har arbejdet i England og set, hvor meget firetimersreglen kan flytte. Det betyder, at man får ryddet op i unødvendige prøver og undersøgelser, og i stedet har man et fælles mål, der også giver fagligt mening, selvom det er en administrativ regel. Man kan nå meget på fire timer, når man skal. Det er dyrt, kræver mange ressourcer og kan ikke fungere som det eneste mål for den akutte behandling, men det har altså fordele,” siger Julie Mackenhauer, der er læge og ph.d.-studerende.

Da de andre for længst er gået fra workshoppen, står hun stadig og diskuterer med Andreas Rudkjøbing. De bliver dog ikke enige denne her gang. Og de må begge vente spændt på, hvad de nye anbefalinger har i vente.