Stadig uvished om fremtidens arbejdstidsregler

Reservelæge Norbert Jaeger fra Städtischen Krankenhaus i Kiel var træt af, at hans hviletid på kirurgisk afdeling

ikke talte som arbejdstid.

Selv om han ikke var i gang med at operere og slappede af mellem to operationer, så opholdt han sig stadig på hospitalet, parat til at blive kaldt til operationsbordet. Derfor var der også tale om arbejdstid, syntes han. Hans arbejdsgiver mente derimod at de perioder, som Norbert Jaeger ikke direkte arbejdede i, var hviletid. Hvilket ikke er arbejdstid.

Norbert Jaeger lagde sag an, som fortsatte ved EF-domstolen, og vandt den i 2003. Sagen kan få konsekvenser for danske læger, men hvordan de præcise følger bliver, står i øjeblikket hen i det uvisse.

Al hospitalstid er arbejdstid

 

Når læger og alle andre arbejder i EU, så er deres arbejdstid og arbejdsforhold i stort omfang tilpasset de direktiver, som europæiske arbejdsministre og europaparlamentarikere har vedtaget gennem årene.

 

Et direktiv kan ses som en europæisk lov. Det skal inden for få år med ganske få undtagelser skrives ind i dansk lov eller overenskomsterne, så reglerne også gælder for mennesker, der arbejder i Danmark.

Det direktiv, som regulerer hvor længe læger må arbejde i løbet af en uge, hvornår de skal hvile sig og i hvor lang tid, kaldes arbejdstidsdirektivet.

Baggrunden for direktivet var blandt andet at få begrænset de lange arbejdsuger, som mange europæere arbejder under. Det var ikke blot længe under vejs - det har også været en udfordring for mange lande at få gennemført i deres respektive lovgivninger, fordi der har været stor modstand mod både reglerne og selve måden, hvorpå det skulle ind i lovgivningen eller overenskomsterne.

Akkurat som en lov kan læses på forskellig måde, kan et direktiv fortolkes afhængigt af øjnene, der læser det. Det er her, Norbert Jaeger, EF-domstolen og en anden dom fra 2000 kommer ind i billedet.

Efter at EU-landene havde haft ualmindelig god tid til at skrive direktivet ind i deres respektive love, blev det nu op til dommerne at vurdere, om den tyske læge eller arbejdsgiver havde ret i deres fortolkning af arbejdstidsdirektivet.

Dommerne fastslog at samtlige timer, som lægen er forpligtet til at være til stede på hospitalet, skal betragtes som arbejdstid.

Problemer for arbejdsgiverne

 

Dommene vækkede flere lande, der i forvejen havde haft problemer med at gennemføre reglerne i arbejdstidsdirektivet.

 

For hvis der ikke var forskel på vagt-tid og arbejdstid, kunne det betyde en udgiftsbombe under sundhedsvæsenet i en række lande. Mange lande har traditionelt arbejdet med andre kategorier af arbejdstid. Hvis konsekvensen af dommene blev gennemført, ville det give store problemer for mange offentlige arbejdsgivere i EU.

Ifølge direktivet må alle EU-borgere nemlig højst arbejde gennemsnitlig 48 timer om ugen over en fire måneders periode.

Direktivet siger intet om, hvordan timerne skal aflønnes.

Men hvis de inaktive timer på hospitalet skal tælles som arbejdstid, så kan et af scenarierne blive, at nogle læger må arbejde mindre, for ikke at støde mod maksimummet på 48 timer per uge.

Dermed må arbejdsgiverne ansætte flere sygehuslæger og flere lande har tegnet tydelige skrækscenarier: Den tyske regering vurderede umiddelbart, at den tyske sundhedssektors personalebehov ville stige med 24 procent og England meddelte, at de ville få behov for at ansætte mellem 6.250 og 12.550 læger.

Det er blandt andet disse lande, som har lagt betydeligt pres på EU-kommissionen for at ændre arbejdstidsdirektivet, som dommene støtter sig op ad.

Forslag om »in-aktiv« tid

 

I princippet skal Kommissionen handle uafhængigt af forskellige landes interesser og blot arbejde som en motor for stadig tættere integration i EU, men i denne sag fik virkeligheden en vis indflydelse på Kommissionens prioriteter.

 

Presset fra indflydelsesrige lande som Tyskland og England medførte, at Kommissionen i september sidste år kom med en række forslag til ændringer, som landenes ministre i december skulle tage stilling til.

Det var forslag, som fik flere lønmodtagerorganisationer op ad stolene. En af de oprindelige grunde til direktivet var at beskytte lønmodtagere og flere af forslagene kunne ses som en forringelse af arbejdstagervilkår, mente organisationerne.

Blandt andet foreslog embedsmændene en ny definition på vagtarbejde. Ifølge Kommissionen burde der fremover være en slags tredje tid, som hverken var arbejdstid eller fritid. En »in-aktiv« arbejdstid på arbejde, som betød, at selv om man er til rådighed på en arbejdsplads, så er man ikke nødvendigvis på arbejde.

Kommissionen slog også til lyd for at hver enkelt læge skulle kunne få mulighed for at fravælge bestemmelserne; en såkaldt »opt-out«-regel, som englænderne har været meget begejstrede for.

Og den anbefalede, at de 48 timer ikke længere skulle måles som gennemsnit af en fire måneders periode, men over et tidsrum på et år.

Endelig tilrådede Kommissionen, at direktivets regler om hviletid blev ændret.

Forslag nedstemt

 

Men højst overraskende krøllede et flertal af EU-landenes arbejds- og beskæftigelsesministre forslaget sammen tirsdag d. 7. december. Et af dem var Danmark, fordi et flertal i Folketinget havde givet beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) besked på at stemme imod forslaget.

 

Afstemningen viste, at landene var uenige om ændringerne. En gruppe med England i front skubbede på ændringer, der var mere vidtgående end Kommissionen havde foreslået. Et blokerende mindretal af lande stemte imod med henvisning til arbejdstagerrettighederne.

Det oplyser Marie-Christine Bonnamour, som er juridisk rådgiver for den europæiske paraplyorganisation for lægeforeningerne og Ole Christensen. Han er socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet og medlem af Beskæftigelsesudvalget.

Men at forslaget blev nedstemt betyder ikke, at det nu ikke bliver til noget. Det betyder bare, at der files på forslagene i samarbejde med Europaparlamentet.

»Forhandlingerne starter igen lige efter nytår. Tingene stopper ikke, fordi man ikke kan blive enige i Ministerrådet. Tværtimod er der nu sat skub i tingene. For eksempel med hensyn til vagttjenester. Der tror jeg, det bliver meget op til de enkelte lande at lave en form for lovgivning eller aftale for at få det på plads. Men omvendt så tror jeg også, at alle er så realistiske, at vagter ikke kan tælle som arbejdstid 100 procent. Det er min tolkning«, siger Ole Christensen.

Kort før redaktionens slutning holdt Europaparlamentet en høring om arbejdstidsdirektivet.

Sandsynligvis vælger de europæiske lovgivere en usædvanlig fremgangsmåde for at imødekomme alle interesser.

Normalt er det Kommissionen, som er drivkraften bag initiativer til nye direkti ver, som EU's ministre og parlamentet så skal tage stilling til.

Men da Kommissionens forslag blev forkastet, så bliver fremtiden om arbejdstidsdirektivet formentlig sådan, at Parlamentets ordfører på området Alejandro Cercas Alonso forsøger at samle hele Parlamentet bag et forslag, der så fremlægges for Ministerrådet.

En af ændringerne kommer til at handle om den såkaldte »opt-out« mulighed.

 

Opt-out vil sige muligheden for at indgå frivillige aftaler med arbejdsgiveren om at fravige 48-timers reglen.

 

Da direktivet blev vedtaget, pressede England voldsomt på for at få en undtagelse ind som betyder, at et land kan lade det være op til den enkelte selv, om vedkommende vil aftale med sin arbejdsgiver, at han eller hun vil arbejde mere end 48 timer om ugen.

Et af forslagene kommer sandsynligvis til at begrænse eller helt fjerne denne såkaldte »opt-out«-mulighed, som englænderne og malteserne har brugt meget, over seks-syv år. Notatet lægger også op til at udvide perioden fra, at man højst må arbejde 48 timer om ugen set som et gennemsnit på fire måneder, til at det bliver op til et år.

Endelig vil notatet foreslå, at noget af tilstedeværelsen på arbejdsstedet også må tælle som arbejdstid, siger Ole Christensen, men at det bliver op til arbejdsgiverne og arbejdstagere at forhandle sig frem i de enkelte landes overenskomster.

»Vi er glade for at opt-out'en kommer væk men vi er kede af at noget af rådighedstiden tilsyneladende ændres«, siger Jesper Poulsen, formand for DADL.

Danske forhold

 

Ændringerne i arbejdstidsreglerne kommer sandsynligvis til at få størst indflydelse på overlægerne.

 

Men hvordan de præcise ændringer vil blive, står endnu hen i det uvisse.

Reglerne er ens for overlæger og yngre læger, men da de to grupper arbejder forskelligt, så får reglerne forskellig betydning.

I dag er mange danske overlæger og yngre lægers arbejdsforhold reguleret sådan, at de på en døgnvagt for eksempel kan have hviletid fra midnat til klokken otte næste morgen. Hvis lægen i den periode sover og bliver kaldt til hospitalet klokken tre om morgenen, hvorefter vedkommende arbejder en times tid - ja, så tæller den time som arbejdstid, og hviletiden starter så forfra, når arbejdet sluttes. Hvis vedkommende bliver ringet op derhjemme, så betragtes hviletiden ikke som afbrudt, med mindre der er tale om mere end tre opkald.

Der, hvor direktivet kan give problemer, er for tilstedeværelsesvagternes vedkommende.

For yngre lægers vedkommende betyder dommene ikke det store, fordi den nuværende overenskomst allerede i dag dikterer, at travle tilstedeværelsesvagter skal deles. At vagterne deles betyder konkret, at på 24 timer har én læge har dagvagten, en anden aften-nattevagten. Og aften-nattevagten skal ifølge overenskomsten have fri dagen efter.

»Der kommer måske nogle småting, der skal rettes op på med hensyn til, hvordan man fordeler vagterne, men vi tror ikke, det får de store konsekvenser på nuværende tidspunkt«, siger forhandlingschef for Yngre Læger, Lene Esbensen.

I dag gælder for overlægernes vedkommende, at kun de effektive timer i vagter på sygehuset tæller med i arbejdstiden.

Ifølge dommene skal alle timer tælles med, når det skal vurderes om 48-timers reglen overholdes.

Lægeforening ønsker afklaring

 

Lægeforeningen er glad for det nuværende direktiv og ønsker ikke de foreslåede ændringer. Tværtimod ønsker foreningen, at den retstilstand, som de to domme lægger op til, indarbejdes i de nye overenskomster.

 

»De ændringer, som Kommissionen havde foreslået, var en klar forringelse af vores arbejdsforhold. Vi synes, det er en glimrende ting, at al tid på stedet bør vurderes som arbejdstid. At indføre inaktiv tid vil blive fuldstændig uhåndterligt. I øjeblikket ved vi ikke, hvor sagen ender. Og en løsning kommer ikke inden for en kort periode. Der er gået politik i sagen både herhjemme og på EU-niveau, så ændringerne kan få en lang gang i systemet. I øjeblikket står vi i et tomrum. Så vi mener, at dommene og fortolkningen af dem nu må indarbejdes i de nye overenskomster. For det andet kan meget vel først blive afklaret om tre eller seks år. Vi kan ikke bare læne os tilbage og vente. Derfor må vi finde en løsning, som landet ligger nu og i 2005«, siger formand for Overlægeforeningen, Erik Kristensen.

Men i Amtsrådsforeningen ser kontorchef Thorkild Rothenberg ingen grund til at ændre noget, før både læger og arbejdsgivere ved, hvilke ændringer der kommer på EU-niveau.

»Hvis vi bare havde et udkast til de ændringer, som kommer, så var det en helt anden situation. Men det har vi ikke«, siger han.

Amtsrådsforeningen var tidligt ude med meldinger om, at de to domme også ville få store konsekvenser for de danske offentlige arbejdsgivere. Det mener foreningen ikke længere.

»Problemet er meget mindre end vi havde frygtet. Mellem 50 - 100 læger er i farezonen og arbejder 48 timer eller mere på hospitalet. Hvis retstilstanden fra dommene skulle indarbejdes i overenskomsterne, så kunne man enten sprede vagterne lidt mere eller ansætte flere læger. Men ellers har danske læger jo sørget for at være på forkant med udviklingen, for de færreste arbejder mere end 48 timer om ugen«, siger han.