En dramatisk stigning i brugen af bredspektret antibiotika er især sket i almen praksis. ”God anledning til at se nærmere på retningslinjerne”, siger PLO’s formand
Fra 2005 til 2013 er der sket en 54 pct. stigning i brugen af det bredspektrede antibiotikum tetracyklin.
Stigningen er altovervejende sket i de unge aldersgrupper: For de 10-14 årige er forbruget vokset med 86 pct. Men også de 15-19-årige fulgte trop med en stigning på 58 pct.
Det viser den årlige Danmap-rapport der siden 1995 har kortlagt antibiotikaforbruget i Danmark.
Ifølge rapporten ”Danmap 2013” var der sidste år 5.400 flere helt unge, der fik ordineret tetracyklin, end i 2005. Det er ifølge rapporten især de praktiserende læger, der udskriver de mange recepter.
Men hvorfor stiger forbruger af bredspektret antibiotika i primærsektoren, når der nu er så stærkt fokus på, at det skal reduceres?
”Der skyldes, at tetracyklin er meget anvendt til behandling af acne”, siger Robert Skov. Han tilføjer, at der er betydelige geografiske forskelle på, hvor stigningen er størst: I nogle kommuner – især omkring København og Aarhus - er forbruget 170-200 pct. over landsgennemsnittet, mens andre kommuner, fortrinsvis i udkantskommuner – ligger under halvdelen af gennemsnittet.
- Men der findes jo mere effektive behandlinger som f.eks. Roaccutan?
”Vi skal i gang med at analysere tallene til bunds, så vi kan se mønstrene. Men overraskende nok er det i højere grad almen praksis, end det er hudlæger, der udskriver tetracyklin mod acne”, siger Robert Skov.
Dette skyldes formentlig, at behandling med Roaccutan (isotretinoin) på grund af mulige bivirkninger skal foregå hos hudlæge. Og før de unge ender dér med deres acne, går vejen gennem almen praksis.
Faktaboks
Spørgsmålet er derfor, om der er brug for andre retningslinjer på området. Retningslinjer, der foruden bivirknings-aspektet også tager højde for, at det er blevet en høj prioritet at reducere forbruget af bredspektret antibiotika.
.
”Vi véd, at mange får tetracyklin som førstevalgs-behandling. Og det er ikke godt, for al antibiotikaforbrug fremmer resistens, og tetracyklin rammer meget bredt”, siger Robert Skov.
”Nu er vi ved at analysere alle vore data, så vi måske kan komme med bedre vejledninger til lægerne omkring andre behandlingsformer. For der er stærkt behov for øget fokus på dette område”, siger Robert Skov.
Formanden for de praktiserende lægers organisation, PLO, Bruno Melgaard Jensen, er enig i, at den kraftige stigning i forbruget er en god anledning til at se nærmere på de eksisterende vejledninger.
”Det er vi klar til – og det vil være oplagt at gøre det i samarbejde med hudlægerne”, siger PLO-formanden.
Når almen praksis tegner sig for så stor en del af forbruget, kan det ifølge formanden for de praktiserende læger Bruno Melgaard Jensen skyldes, at de praktiserende læger er de første, der møder patienter med behov for acne-behandling.
”Og da tetracyclin er et af de midler der kan anvendes hvis ikke lokale midler er effektive vil det være det næste valg hos os ligesom det også vil være næste valg hos en hudlæge. Forbruget afspejler behov for behandling og de muligheder vi har. I praksis vil vi fortælle patienterne om de muligheder der findes og valget vil ske udfra denne samtale samt sværhedsgrad af sygdommen”.
- Hos speciallægen er der jo også mulighed for at behandle med Roaccutan, som er yderst effektivt?
”Ja, men med mindre, der er tale om meget svær acne, vil hudlægen heller ikke bruge roaccutan, før man har forsøgt en anden behandling”, siger Bruno Melgaard Jensen med henvisning til, at der kan være alvorlige bivirkninger ved roaccutan.
”På grund af risiko for bivirkninger kræver Roaccutanbehandling, at patienten følges meget tæt: du skal til blodprøvekontrol, og da Roaccutan er forsterskadende, må du ikke blive gravid under behandlingen osv. Så Roaccutan er ikke første behandling – heller ikke hos hudlægen”, siger Bruno Melgaard Jensen.
