Stærk stigning i antallet af retspsykiatriske patienter

Ingen kender årsagen til den kraftige stigning i antallet af retspsykiatriske patienter. Den består især af svært syge skizofrene mennesker, der på grund af deres sygdom begår meget alvorlig kriminalitet som drab, vold med døden til følge, alvorlig vold, voldtægt og andre sædelighedsforbrydelser, narkokriminalitet, og ildpåsættelse. 85% af de retspsykiatriske patienter har begået personfarlig kriminalitet.

»Den stigning vi ser, giver os selvfølgelig anledning til nogle overvejelser om den skyldes, at vi ikke har givet en relevant tidlig og forebyggende behandling til disse mennesker, så vi derved undgår, at de begår kriminalitet. Gruppen udgøres af svært syge mennesker, der ikke kan sidestilles med andre kriminelle«, siger ledende overlæge Helle Hougaard, retspsykiatrisk afdeling R, H:S Sct. Hans Hospital.

Antallet af retspsykiatriske patienter er steget generelt i hele landet, men især i hovedstadsområdet. Inden for HS' optageområde bor en tredjedel af alle retspsykiatriske patienter.

Stigning blandt indvandrere og flygtninge

I de senere år er der også set en kraftig stigning i antallet af psykisk syge indvandrere og flygtninge, der begår kriminalitet og dømmes til psykiatrisk behandling efter straffelovens § 68 og 69.

»På retspsykiatrisk afdeling her på Sct. Hans har 40% af vores patienter anden etnisk baggrund. Det er min fornemmelse, at mange af de psykisk syge flygtninge og indvandrere, der begår kriminalitet, er mennesker, hvor vi ikke kender til deres sygdom, inden de begår kriminaliteten, men hvor sygdomme først erkendes i forbindelse med deres varetægtsfængsling. Det står i kontrast til de danske patienter, hvor vi ofte har haft kontakt med dem i systemet, inden de begår kriminalitet«, siger Helle Hougaard. Hun understreger, at der ikke findes nogen undersøgelser, der dokumenterer dette.

Helle Hougaard peger på, at der i dag er enighed om, at skizofreni kan udløses, hvis man har en medfødt sårbarhed for at udvikle skizofreni, og desuden udsættes for svært belastende ydre faktorer som fx en flugt til et andet land, udsættelse for tortur eller misbrug.

»Gruppen af flygtninge og indvandrere er langt mere udsatte, end de fleste danske patienter er. Det kan være en af forklaringerne på årsagen til stigningen i denne gruppe. Mange indvandrere og flygtninge har en meget ringe viden om Danmark og om vores sundhedsvæsen, og psykisk sygdom er mere stigmatiserende og tabubelagt i denne gruppe end blandt danskere. De er derfor uvidende om, hvor de kan søge hjælp, og samtidig er de flove og tilbageholdende over for psykisk sygdom. Det kan være en forklaring på, hvorfor de psykisk syge indvandrere og flygtninge først kommer i kontakt med sundhedssystemet i forbindelse med, at de begår kriminalitet og bliver varetægtsfængslet«, siger Helle Hougaard.

Brug for indlæggelse

De retspsykiatriske patienter har ofte brug for længerevarende indlæggelse. Flere af patienterne er for syge til at deltage i et socialpsykiatrisk botilbud, hvor kravet er, at de skal stå for indkøb og madlavning.

»De er svært syge, og flere har også et alkohol eller stofmisbrug. Det er en gruppe, som vi har tabt på gulvet i vores iver for at udbygge distriktspsykiatrien og de socialpsykiatriske botilbud til mennesker med kroniske psykiatriske lidelser«, siger Helle Hougaard. Hun peger på, at den generelle vækst i antallet af retspsykiatriske patienter også har været forklaret med den dramatiske stigning i antallet af nedlagte psykiatriske sengepladser, der tog fart i 1980'erne. Selvom der er variation i tallene i forskellige dele af landet, peger alt på, ifølge Helle Hougaard, at stigningen af retspsykiatriske patienter fortsætter.

Psykoedukativ behandling

De retspsykiatriske patienter er generelt ikke positivt indstillede over for behandlingen og indlæggelsen, når de modtager deres dom. Det stiller personalet over for nogle andre udfordringer end normalt i psykiatrien. Samtidig med at de skal arbejde for en god alliance og kontakt med patienten, sikre en værdig og korrekt behandling, skal de varetage retssikkerheden og sikre, at patienterne ikke begår ny kriminalitet

»Vi skal både behandle deres sygdom, mindske risikoen for tilbagefald og sikre eller mindske risikoen for, at de begår ny kriminalitet. Vi skal også finde det rigtige tidspunkt for, at en udslusning til samfundet kan ske. Du kan ikke bare gemme denne gruppe mennesker væk og tro, at så løser problemerne sig nok, som man har set nogle politikere udtale«, siger Helle Hougaard.

Afdelingen på Sct. Hans har netop søgt midler til et projekt, hvor de vil tilbyde psykoedukativ behandling til denne gruppe sindslidende. Det er vist, at mennesker med skizofreni får det bedre, hvis de og deres pårørende undervises i sygdommen, og i de vanskeligheder der er forbundet med denne. Der er dokumentation for, at undervisningen forbedrer behandlingsalliancen og behandlingen, og at patienterne bliver mere velbehandlede og får færre tilbagefald.

»Der er ingen erfaringer om, hvordan psykoedukation virker på psykisk syge flygtninge og indvandrere. Men vi tror og håber, at vi ved at undervise denne gruppe patienter og deres pårørende, der ved så lidt om det danske sundhedsvæsen og har så ringe viden om psykiatrisk sygdom, kan forbedre behandlingen og samarbejdet omkring behandlingen, og at vi derved kan reducere mængden af ny kriminalitet«, siger Helle Hougaard.

Antallet af retspsykiatriske patienter

En rapport fra Hovedstadens Sygehusfællesskab i foråret 2002 viser, at antallet af retspsykiatriske patienter er steget fra ca. 300 i 1980 til 1.134 i 1999. I København er udviklingen steget fra 75 personer i 1980 til 241 personer i 1999.

De her anførte tal er de seneste officielle opgørelser, som foreligger.