Stærke it-redskaber på vej til almen praksis

»Sentinel Datafangst« lyder måske mystisk, men er et ret simpelt computerprogram, som installeres på lægehusets pc eller server. Her henter det automatisk data fra journalerne, når lægen indtaster nye oplysninger om patienten. De gamle data om blodtryk, BMI , blodsukker og andre risikofaktorer, som ligger begravet hulter til bulter på harddisken, sammenholdes nu automatisk af programmet, der også sender oplysningerne til en server hos DAK-E (Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed), hvor de gemmes i en database sammen med oplysninger fra andre praksis, som er tilsluttet datafangst.

DAK-E's system opbygger et stort datagrundlag, som giver et præcist, statistisk billede af, hvordan det står til med gennemsnittet af den ene eller den anden patientgruppe ude hos den enkelte læge, sammenlignet med f.eks. kommunen, regionen eller hele landet. Lægen kan se rapporten på sin pc og bruge den til at evaluere sig selv og tilrettelæge en mere hensigtsmæssig behandling.

Trods et par år på bagen og begejstrede anmeldelser er det aldrig lykkedes at »sælge« datafangst til mere end ca. 15 procent af landets praktiserende læger. Men nu sker det: Inden udløbet af overenskomstperioden 1. april 2013 skal alle praktiserende læger have installeret og bruge det simple, men effektive program på deres pc, som kan evaluere og optimere behandlingsniveauet for en række kroniske patientgrupper.

Det fremgår af overenskomstaftalen mellem Danske Regioner og PLO.

»Datafangst er et spejl«

Praktiserende læge Berit Lassen i Korsør har fanget data siden 2007.

»Det er lidt som at kigge i et spejl«, siger hun. »Jeg forventer at se en 35-årig og bliver lidt overrasket over at se et ansigt på næsten 50«.

På samme måde kan man tro, at kvaliteten i ens praksis ser rigtig godt ud - indtil man ser i det spejl, som datafangstmodulet er, og bliver overrasket over, at virkeligheden ser noget anderledes ud:

»Så har jeg set på mine egne data og tænkt okay! Jeg troede, jeg var verdensmester i at behandle diabetes. Hvorfor er det så lige, at det ikke er alle mine patienter, der får målt mikroalbuminuri, når jeg godt ved, at det skal de? Hver gang, jeg ser på data, bliver jeg overrasket over, at de ikke er så gode, som jeg havde regnet med«.

Når Berit Lassen ikke måler alle patienterne, er det ikke, fordi hun ikke godt ved, at hun skal gøre det. Det er snarere, fordi ting ofte er organiseret på en måde, så det ikke bliver gjort, siger hun.

»I langt de fleste tilfælde bliver det at se på data en proces, som ender med en organisationsændring«, siger hun.

Det handler ikke om, at den enkelte læge ikke har den nødvendige viden - men om, at man ofte kan bedre kvaliteten med nogle organisatoriske ændringer.

»Jeg tror, at mine kolleger kommer til at opleve, at datafangst giver nogle ahaoplevelser, der fortæller dem, at det i højere grad handler om at gøre en indsats for bedre kvalitet end om efteruddannelse for at blive bedre til diabetes«.

Datafangst kan naturligvis også bruges til andre kroniske patientgrupper som f.eks. KOL-, hjerte-kar- og hypertensionspatienter. Og datafangst rækker videre end til kronikerne. Berit Lassen bruger det f.eks. også til at vise, hvilke børn der ikke har været til 3- eller 5-års-undersøgelser.

»Og det er faktisk ikke de børn, der kommer til undersøgelserne, der har mest brug for dem - det er dem, som ikke kommer«, siger hun. »Det er fede børn, børn af enlige eller børn med nattevæderi - børn med en bred vifte af helbreds- og psykosociale problemer. Ved at finde og indkalde dem får vi en mulighed for, tidligere end vi ellers kunne, at hjælpe dem med nogle af disse problemer. Alene her er der et stort kvalitetspotentiale«, siger Berit Lassen.

Datafangst

Datafangst er udviklet af DAK-E IT, og det trækker automatisk data fra de tilsluttede læger og giver tilbagemeldinger i form af kvalitetsrapporter. Lægen kan sammenligne sine resultater med kollegernes, og dermed eventuelt tilpasse indsatsen.

Data behandles anonymt, men den enkelte læge får oversigt og overblik over sine patienter og kan umiddelbart i et skema på skærmen sammenligne en række forhold. Dermed kan den proaktive indsats over for de enkelte patienter prioriteres.