Stærkere Sundheds styrelse efterlyses

Amtsborgmester Bent Hansen og FAS' formand, Karsten Nielsen, er enige om, at Sundhedsstyrelsen skal styrkes i forbindelse med den kommende kommunalreform. Enigheden er dog knap så udtalt, når spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem den faglige og den politiske beslutning. Det var hovedtemaet, da Bent Hansen og Karsten Nielsen mødtes kort før jul og udvekslede synspunkter om Sundhedsstyrelsen, kommunallæger og videreuddannelsen i fremtidens sundhedsvæsen.

Hvilken rolle skal Sundhedsstyrelsen have i den fremtidige struktur?

Bent Hansen: »Jeg vil gerne have en faglig stærk Sundhedsstyrelse, og jeg vil gerne udfordre det lidt ved at sige, at jeg synes faktisk i forhold til i dag kunne man godt på den faglige side opruste styrelsen«. Bent Hansen fortsætter: »Sådan at vi har nogle fagligt kyndige at spille bold op ad. Jeg har nu lært gennem ret mange år i det her system, at det er vigtigt, at man i den enkelte amtsregion søger en faglig rådgivning, en lægelig rådgivning, der også er situationsuafhængig, geografisk uafhængig osv. Derfor har jeg brug for en stærk partner i Sundhedsstyrelsen, rent fagligt. Vi har brug for den i forhold til specialeplanlægningen og i afklaringen af hvilke faglige krav, vi som sygehusejere skal leve op til«.

Guidelines

Bent Hansen taler videre om Sund-hedsstyrelsen: »Vi har jo også brug for, at de presser os en gang imellem og siger, fx på kræftområdet, at det er godt, hvad I laver, men det tager for lang tid. Men jeg har ikke brug for en Sundheds-styrelse som ud over den stærke faglighed også skal have en politisk funktion, hvor de politisk skal ind og vurdere geografiske forhold, fx placering af funktioner på specificerede sygehuse. Jeg har brug for at få faglige guidelines, som jeg som politiker skal være med til at forholde mig til og også kan blive forpligtet til. Men jeg har ikke brug for, at Sundhedsstyrelsen rent geopolitisk skal gå ind og begynde at dele brikkerne ud sådan, som det ligger i den politiske rolle. Sundhedsstyrelsen skal ikke bidrage til det. Så en stærk, faglig Sundhedsstyrelse ser jeg gerne«.

Karsten Nielsen følger op: »Jeg er helt enig med Bent Hansen om, at vi skal have en fagligt stærk Sundhedssty-relse. Men den er ikke fagligt stærk nok endnu. Hvordan det skal nås er ikke klart for øjeblikket. Det kunne være flere ansatte, og det kunne være ved hjælp af fagligt kompetente personer. Der bør i hvert fald ske en organisering, så Sundhedsstyrelsen får et tættere og mere permanent samarbejde med de videnskabelige selskaber eller grupper af videnskabelige selskaber alt efter, hvad problemstillingerne er. Den skal i hvert fald være faglig stærk og skal kunne agere hurtigt. Den skal også være stærk i konkrete sager som fx vaccination og smitsomme sygdomme«.

Geopolitisk rådgivning

Karsten Nielsen fortsætter: »Det geopolitiske er vi ikke helt enige om. Vi er enige om, at Sundhedsstyrelsen ikke skal gå ind og sige på hvilket sygehus en specialafdeling, fx en kardiologisk afdeling, skal ligge. Men Sundhedssty-relsen skal på den anden side med sin faglige baggrund kunne rådgive om, fx hvor mange kardiologiske centre og transplantationscentre, der er behov for på landsplan. Og så bliver det svært politisk at afvige ret meget fra den rådgivning«.

Karsten Nielsen fremhæver også, at tidligere var Sundhedsstyrelsen uafhængig i det politiske og faglige system, mens Styrelsen i dag er meget styret af sin minister. Bent Hansen indskyder, at vi har brug for en Sundhedsstyrelse, som kan sige sin minister imod. Som eksempel på ministerstyringen fortæller Bent Hansen, at amternes opgørelse af de aktivitetsbaserede puljer skal rundt om ministeren før offentliggørelse - og bliver omskrevet. Så kan man jo spørge, om tallene også bliver justeret.

Kommunallægernes rolle

Hvor står kommunallægerne i den fremtidige struktur?

Karsten Nielsen indleder: »Kommu-nallægerne skal være dygtige, akademiske lægelige medarbejdere i kommunerne, som skal udføre akademisk arbejde i overvågning, planlægning og strukturering af de sundhedstjenester, som kommunerne skal varetage«. Han fortsætter: »Og det er meget vigtigt, at de ikke deltager i diagnostik og behandling af patienterne, og at de heller ikke afslutter behandlingsforløb. De opgaver hører hjemme i praksis og på sygehuse«.

Bent Hansen: »Med det kommende finansieringssystem skal man passe på, at lægekonsulenterne ikke bruges til at forhindre indlæggelser eller udredninger af ældre og kronisk syge, for at kommunerne kan spare på sundhedsudgifterne«.

Bent Hansen følger op: »Der er ingen tvivl om, at der er nogen på den kommunale side, der meget gerne vil bruge de praktiserende læger som murbrækkere i den sammenhæng«.

Karsten Nielsen fremhæver det problem, at det kan blive meget svært at fastholde kommunerne på de faglige råd fra Sundhedsstyrelsen alene af den grund, at der bliver 100 kommuner. Dertil kommer, at de har mange andre, også nye, opgaver at tage sig af. Her bliver det vigtigt at fastholde kravet om, at de fem regioner skal stå for ansvaret af sundhedsvæsenet. Samspillet mellem Sundhedsstyrelsen og det politiske system bliver kun operationelt med et meget begrænset antal deltagere.

Kommuner under pres

Bent Hansen peger i den sammenhæng på, at forskelligheden i kommunerne landet over vil sætte nogle kommuner under pres, fordi kommunerne uanset deres størrelse skal være i stand til at tilbyde samme standard af sundhedsydelser. Bent Hansen fortsætter: »Så er det langt enklere at bygge det op på de fem regioner og dermed på den struktur, vi kender. Man må lave de nødvendige samarbejdsaftaler mellem kommunerne, og så er det op til regionerne at være ansvarlige for, at vi lever op til de faglige standarder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Gør vi ikke det, så er det sammenhængende patientforløb, høj faglighed og ensartethed i patientbehandlingen i fare«.

Niveauet løftes

Videreuddannelsen og speciallægeuddannelsen er under pres. Hvad skal der gøres ved det?

Bent Hansen: »Den mangel på speciallæger, som vi har i dag, har vi en hi-storisk chance for at bringe os ud af over en 10-15 års periode, hvis vi selv vil. Planlægningsmæssigt skal det også økonomisk hænge sammen, og der er for øjeblikket en heftig mødeaktivitet for at få det på plads«. Der er udsigt til, at rammebeløbet til videreuddannelsen for 2005 bliver ca. 100 mio. kr., som ifølge Bent Hansen vil sikre en balance. Det er vigtigt for Bent Hansen at understrege, at man løfter niveauet i 2006 og 2007 til et beløb, der sikrer, at der uddannes det tilstrækkelige antal læger så hurtigt som muligt.

Bent Hansen: »Vi bliver enige på den faglige side og på den politiske side. Men så kommer der en praktisk hverdag i klinikken, og det bliver en kæmpe udfordring til os alle sammen. Det er vigtigt, at vi kan få speciallægerne til at blive nogle flere år i systemet og dermed yde flere timer til supervision og undervisning. Men det er nødvendigt, at økonomien er på plads«.

Karsten Nielsen: »Det er udførelsen af det daglige arbejde på afdelingen, som er det store problem. Der bliver ikke færre læger, tværtimod. Der bliver færre speciallæger, som skal til at uddanne endnu flere uddannelsessøgende læger. Det er så udfordringen at anvende lægerne optimalt i en slags kaskadesystem, idet det ikke er muligt for den enkelte speciallæge at supervisere den uddannelsessøgende læge i alt, hvad hun eller han foretager sig. Det er vigtigt at fastholde, at den uddannelsessøgende læge skal uddannes i diagnostik, behandling, forskning, kvalitetssikring m.m., og det er en udfordring at få tilrettelagt den enkelte afdeling i rammer, så man får diagnosticeret og behandlet så mange patienter som muligt, og opnår den maksimale læge-patientkontakt samtidig med, at det indgår som led i uddannelsen af de yngre læger«.

Amputeret program

I sammenhæng med lægers uddannelse inden for forskning vender Karsten Nielsen tilbage til Sundhedsstyrelsens rolle, idet han beklager Sundhedsstyrelsens håndtering af den forskningstræning, der er indlagt i videreuddannelsen. Først gik Sundhedsstyrelsen ind for en forskningstræning på højt niveau, men da pengene ikke blev afsat til det formål, godtog Sundhedsstyrelsen et stærkt amputeret program på to uger.

Bent Hansen: »Selv en politiker kan se, at det er skidt«. Bent Hansen og Karsten Nielsen er enige om, at Sund-hedsstyrelsen burde have sagt fra. End-nu en gang vender begge tilbage til vigtigheden af, at der er nogen, som kan sige fra og kan sige det politiske system imod, når fagligheden er i fare. At blive sagt imod tvinger politikeren til at reflektere og får ham til at begå færre fejl og undgå snævre politiske beslutninger.

Faglighed tæller

Bent Hansen fortsætter: »Tidens trend i den politiske debat er slagord, og en stor del af vælgerne falder for det. Dog ikke når det drejer sig om behandling i sundhedsvæsenet. Der tæller fagligheden. Så kommer sandhedens øjeblik, hvor troværdigheden ikke baseres på slagord«.

Karsten Nielsen følger op: »Over-skrifter og slagord kan være i orden, hvis fagligheden er det«.

Læs også fokusartiklen på side 726.

BOKS

Kommunallægers arbejdsområder er sociallægeområdet og på børne-unge-området. Organisatorisk er de enten medlemmer af P.L.O. (ansættelsestid op til 15 timer pr. uge ved siden af deres almenpraksis) eller af FAS (i Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger i FAS, FAKL, der varetager de fagpolitiske interesser for primærkommunalt ansatte læger med kommunalansættelsen som hovederhverv over 15 timer ugentligt).