Skip to main content

Stærkt mandat til FAYL's bestyrelse

Journalist Klaus Larsen

2. nov. 2005
10 min.

Der var ikke mange ude for at ryge eller snakke. Salen var fyldt, da FAYL's repræsentantskab den 23. og 24. april holdt sit ordinære forårsmøde i Vejle. Og den forblev fyldt under den meget lange debat om formandsberetningen, der varede til et stykke op ad andendagen.

Ingen tom retorik

Der var formentlig flere grunde til, at folk blev siddende. Nogle pegede på, at der var langt mindre »tomgangsretorik« end sædvanligt, og at man derfor var nødt til at blive siddende for at hænge på for at følge debatten.

Nogle indrømmede, at de simpelthen frygtede, at formanden og bestyrelsen ville gå af, efter at repræsentantskabet på sit ekstraordinære møde i marts havde afvist at støtte det opnåede overenskomstresultat. Sådan var det jo heller ikke ment!

Måske hjalp det også, at der i ugerne forinden blev diskuteret livligt og afklarende på DADLine-boardet om OK-resultatet og urafstemningen.

Nu var der luftet ud. Der var vist også blevet sagt nogle mindre pæne ting. Nu gjaldt det om at tale pænt sammen.

Og det var helt sikkert godt for debatklimaet, at urafstemningen var afsluttet. Skønt der endnu var en lille uge, til resultatet kunne offentliggøres, kunne ingen nok så vidtløftig retorik flytte så meget som én stemme.

Klart mandat udbedes

Erik Jylling havde givet sin beretning titlen: »Troværdighed«.

Den forklarende undertitel lød: »At opnå forhandlingsresultater kræver troværdighed. Troværdighed opbygges over lang tid, men kan tabes på et øjeblik«.

Beretningen var en refleksion over de tanker, Erik Jylling havde gjort sig, efter at repræsentantskabet - om end med det spinklest tænkelige flertal - havde nedstemt bestyrelsen. Én ting optog Erik Jylling særlig stærkt efter dramaet på det ekstraordinære møde, sagde han i beretningen: » ... at repræsentantskabets og bestyrelsens verdensbilleder er så forskellige«.

Han lagde ikke skjul på, at bestyrelsen nu havde brug for en tilkendegivelse af repræsentantskabets tillid. Det var afgørende, ikke blot for bestyrelsen selv, men også over for de forhandlingsmodparter, der efterhånden har lært FAYL at kende som en stabil og tilregnelig aktør med overensstemmelse mellem forhandlere og bagland.

Et sådant fodslag er altafgørende, hvis der skal skabes resultater ved forhandlingsbordet.

- Repræsentantskabets nej må derfor med i overvejelserne, når vi skal vælge ny bestyrelse, sagde Erik Jylling.

- Repræsentantskabet må diskutere yngre lægers politik igennem og derefter give et helt klart mandat til den formand og bestyrelse, som vælges - og også efterfølgende være parat til at bakke disse op, så FAYL kan bevare sin troværdighed som forhandlingsorganisation.

Vagterne skal afklares

Det, som tippede balancen til fordel for et spinkelt nej på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i marts, var formentlig arbejdsgivernes manglende indrømmelser på vagt- og ansættelsesområdet. Erik Jylling havde selv tidligere fremhævet nødvendigheden af sådanne indrømmelser, men blev under forhandlingerne mødt af modkrav i form af direkte forringelser og en Amtsrådsforening, der i dette spørgsmål syntes at være bundet på hænder og fødder.

Analysen i Erik Jyllings beretning lød, at prisen for at ændre disse forhold ved centrale forhandlinger vil blive uspiseligt stor, og at nøglen til bedre forhold skal findes, ikke ved en central, men ved en regional og lokal indsats, helt ned på afdelingsplan, og gerne sammen med andre personaleorganisationer.

- Og vi kender en masse håndtag, der kun kan drejes lokalt. Fx sanering af arbejdstilrettelæggelsen, udtynding af vagtholdet, så ikke-akutte opgaver flyttes fra aften/nat til dag, nedlæggelse af ikke-produktive akutte beredskaber, vagtsammenlægninger, opsigelse af lokalaftaler om hviletidsdispensationer fra arbejdsmiljøloven. Dermed kan vi måske indføre fællesvagtvilkår ad bagdøren, sagde Erik Jylling. (Ifølge fællesvagtaftalen skal belastningen begrænses til 2 /3 af tilstedeværelsestiden, red.)

Under diskussionen om Overenskomst- og Aftaleudvalgets beretning fremlagde udvalgets formand, Mette Worsøe, den efterlyste handlingsplan: Ifølge den skal der nu laves forslag og modeller på vagtområdet, og der skal sættes forskellige initiativer i gang, både internt i FAYL og sammen med arbejdsgiverne: Centralt skal der indledes en dialog med Amtsrådsforeningen og H:S, og det samme skal ske i forhold til de tre uddannelsesregioner samt lokalt på sygehus-, afdelings- og medlemsniveau. Endelig skal vagttemaet sættes på dagsordenen til efterårets repræsentantskabsmøde.

Men Erik Jylling understregede:

- Uanset resultatet har vi forstået signalerne fra medlemmerne. Der skal under alle omstændigheder gøres en indsats for bedre vagtforhold. Det har intet at gøre med, om mæglingsforslaget alt i alt bliver vedtaget.

Forældet forhandlingsmodel

Repræsentantskabsmødet fandt sted en uge før resultatet af urafstemningen forelå. Det blev som bekendt et pænt stort ja blandt de yngre læger. Dette var dog ikke en kendt præmis for mødets diskussioner.

Erik Jylling betegnede selv hele OK-forløbet som »en utilfredsstillende proces« og oplyste, at organisationerne i Akademikernes Centralorganisation er enige om hurtigst muligt »at evaluere hele situationen grundigt«.

Efter oplevelsen med en handlingslammet Amtsrådsforening erkender AC-organisationerne, at »den organisatoriske opstilling, vi nu har kendt gennem mange år, ikke vil kunne gentages ved den næste centrale overenskomstforhandling«.

- Ligeledes er det erkendt, at det ikke giver mening at stille overenskomstkrav, som vi har gjort det denne gang. Der må blive tale om langt mere overordnede temaer, rammebetingelser for løn- og arbejdsvilkår. Konkrete krav om penge og arbejdsvilkår må være henvist til specielle forhandlinger, fx med den lokale arbejdsgiver eller måske det fremtidige regionale sygehusfællesskab, sagde Erik Jylling.

Han konstaterede, at lægers løn- og arbejdsvilkår i de forskellige amter »er blevet så forskellige, at fællesnævneren bliver absurd«.

Andre fællesskaber

Formandsberetningen beskæftigede sig i det hele taget indgående med muligheden for at søge nye forhandlingsfællesskaber. Ikke uden for AC, hvor samarbejdet har været godt, og hvor yngre lægers generelle interesser som højtuddannede varetages på udmærket vis. Her skal kernen af fælles AC-stof udkrystalliseres, mens andet med fordel kan skæres væk.

- På sygehusene kan vi sammen med de andre organisationer udnytte en stor samlet størrelse og lokale muligheder, herunder muligheder for at forhandle os frem til bedre arbejdsmiljø, bedre overarbejdsbetaling og adgang til nye lønmidler. Fx aktuelt svarende til en bi d af puljen på 1,5 mia. kroner, sagde Erik Jylling.

Lønvilkårene egner sig næppe til egentlige virksomhedsoverenskomster. Men det gør til gengæld masser af fællesstof som arbejdstid, arbejdsmiljø, TR-forhold, sikkerhedsorganisation osv. Man kunne så udfylde rammerne med lokalaftaler. I princippet som i dag, men i højere grad på tværs af organisationerne.

Erik Jylling pegede i den forbindelse med det »forbilledlige« samarbejde om SUS-projektet (Samarbejde om Udvikling på Sygehusene), som FAYL har med Det Kommunale Kartel, Dansk Sygeplejeråd og Amtsrådsforeningen. Han beskrev nogle af de igangværende fælles initiativer og overvejelser og det opgør, som er i gang med gamle dogmer om faggrænser, som »gode eksempler på, hvordan man som organisation med troværdig, solid adfærd og kemi efterhånden etablerer nye muligheder og indflydelse«.

- Løsningen på de aktuelle problemer er altså ikke at melde sig ud af fællesskaberne, men at præge dem, sagde han.

Forandringer kræver nyt FAYL

Sundhedsvæsenet er i hastig forandring, og FAYL må, ligesom Lægeforeningen, matche disse forandringer. Bestyrelsen har ikke nogen grydeklar plan, men Erik Jylling kunne præsentere nogle grundlæggende principper for en struktur, der giver medlemmerne de nødvendige redskaber, som de kan bruge med støtte fra kompetente konsulenter.

Fremtiden vil nemlig stille langt højere krav til den enkelte om at kunne varetage egne interesser, hvad enten det gælder løn, arbejdsmiljø eller kompetenceudvikling.

- Derfor skal det enkelte medlem opkvalificeres, så foreningen i højere grad kan fungere som konsulent frem for som barnepige eller formynder, sagde Erik Jylling.

Det kræver nye og målrettede kursustilbud til den enkelte, men også organisationsstrukturen må belave sig på store og forandringskrævende udfordringer:

- Hvis sygehusopgaverne, måske langt hurtigere end vi tror, flyttes over i regioner og store selskaber, vil det fjerne grundlaget for vore amtsreservelægeråd og vores valgstruktur i repræsentantskabet. Den tætte dialog mellem det decentrale og det centrale niveau er i dag i høj grad sikret via amtsreservelægerådenes formandskreds. Vi tror, at der i fremtiden er behov for at ændre sammensætningen af vores repræsentantskab, sagde formanden.

Ét bud kunne være et repræsentantskab af de lokale tillidsrepræsentanter - en forsamling på måske bare 50 medlemmer, og med mulighed for at nøjes med ét årligt repræsentantskabsmøde; til gengæld kan der efter behov holdes flere møder »med vægt på dialog og politikudvikling«.

- Det tror vi, giver større dynamik og samhørighed, sagde Erik Jylling.

I strukturdebatten har bestyrelsen overvejet at erstatte kredsgeneralforsamlingerne med debatmøder for medlemmerne, ligesom det bliver en vigtig opgave at gøre rollen som lokal tillidsrepræsentant så interessant, at flere vil føle sig tiltrukket af den.

- Det er jo en fantastisk basal lederuddannelse, og det, at udvikle sig til forhandler, giver kompetence, som kan bruges i enhver anden sammenhæng, påpegede Erik Jylling.

- Strukturdebatten handler om sammen at finde frem til, hvilken organisation, der modsvarer denne vision.

Service mere lokal

Under debatten om struktur var der flere, som opfordrede til netop at gøre arbejdet som tillidsrepræsentant, også på de mere centrale poster, »foreneligt med et normalt arbejds- og familieliv ved bl.a. at uddelegere det omfattende bestyrelsesarbejde til nogle flere aktive«.

Bl.a. under det seneste års decentrale lønforhandlinger har flere lokale tillidsfolk oplevet en voksende arbejdsbyrde og et stærkt behov for sekretariatsbistand. Flere amtsreservelægeråd og lokale tillidsrepræsentanter har således efterlyst en udflytning af sekretariatsfunktioner, som modsvarer de voksende krav, der stilles til den lokale organisation.

Erik Jylling omtalte kort nogle af de svar, bestyrelsen forestiller sig kan imødekomme disse krav:

- Fx kunne man forestille sig fællessekretariater (med Lægeforeningen, red.). De kan betjene alle Lægeforeningens medlemmer, så vi undgår dobbelt arbejde/administration og kan tilvejebringe ressourcer og politisk power nok til både at udvikle medlemsservicen og den politiske indflydelse på alle vores kerneindsatsområder. Som del af denne slankere og professionelle organisation kunne man udvikle nogle regionale sekretariater, der kan understøtte det enkelte medlem og de lokale tillidsrepræsentanter, sagde Erik Jylling bl.a., og luftede også de økonomiske fordele, der kunne være i et evt. lokalefællesskab med andre AC-organisationer i regionerne.

Det blev vedtaget

Debatten om formandens og udvalgsformændenes beretninger strakte sig helt usædvanligt over en stor del af de to mødedage med fokus på de tungeste emner, og ikke mindst: forløbet af OK 02 samt organisationens struktur.

  • Indlæggene viste bred opbakning til formandsberetningens synspunkter, og bestyrelsen fik det stærke tillidsvotum, Erik Jylling havde bedt om: beretningen blev enstemmigt godkendt med nærmest demonstrative klapsalver.

  • Mads Koch Hansen fremlagde en resolution, som opsummerede mange indlæg: »Repræsentantskabet tager bestyrelsens redegørelse for OK 02 til efterretning og imødeser, at bestyrelsen til efterårsrepræsentantskabsmødet fremlægger en evaluering af forløbet samt en analyse af strategier for fremtidige OK-forhandlinger.« Det bifaldt bestyrelsen, og Mette Worsøe erklærede sig rede til at kaste al sin energi ind i dette arbejde.

  • På bestyrelsens vegne fremlagde Claus Brøckner Nielsen en plan for det videre forløb af arbejdet med strukturen: Der nedsættes et større ad hoc-udvalg med bred repræsentation, der i samarbejde med de stående udvalg skal lave det diskussionsoplæg og de eventuelle nødvendige forslag til vedtægtsændringer, der skal fremlægges til efteråret. En endelig rapport skal være klar til repræsentantskabsmødet næste forår.

Formandsberetningen kan læses på www.fayl.dk

FAYL's seje comeback

Erik Jylling var, ligesom Overenskomst- og Aftaleudvalgets formand Mette Worsøe, og fem bestyrelsesmedlemmer på valg. Blandt en del delegerede hørtes spekulationer over temaet:

Vil Erik genopstille?

Det var en overvejelse, formanden selv må have gjort sig, fornemmer man af beretningen: Den bevæger sig fra den indledende opsang til aktuelle strategiske overvejelser for derefter at gøre status over Erik Jyllings egen formandstid, for at slutte med bestyrelsens kig frem i tiden.

Beretningen taler om »det lange seje træk«, der har genskabt FAYL's troværdighed og skabt indflydelse oven på ti års ørkenvandring efter det sagnomspundne 1981.

- Gennem 90'erne »har skiftende repræsentantskaber og bestyrelser stædigt fulgt filosofien om og troen på det lange seje træk. Også i min egen bestyrelsesperiode og formandstid har dette været selve eksistensgrundlaget, sagde Erik Jylling.

- Vi har stædigt ædt os ind på indflydelsen i sundhedsvæsenet. Selv om det er udansk, vil jeg gerne sige, at vi i bestyrelsen faktisk er stolte af de resultater, vi i foreningen har opnået. Vi har fortjent at være e n organisation, man regner med.

Erik Jylling opregnede en række punkter: Speciallægekommissionen, hvor FAYL har sat sit synlige præg på den nye speciallægeuddannelse; FAYL sætter også dagsordenen i den sundhedspolitiske debat om lægefejl og patientsikkerhed, om kvalitetsudvikling, om kliniske databaser og elektronisk patientjournal, om lægekultur, om udenlandske læger, om ledelse i sundhedsvæsenet og senest som aktiv deltager i sundhedsministerens rådgivende udvalg. Det er også lykkedes foreningen at bringe yngre læger over i det nye lønsystem på gode vilkår.

På de indre linjer er der sat skub i FAYL's informations- og it-udvikling, det politiske program er blevet diskuteret og udmøntet i satsningspapiret, ligesom der er lagt op til en revision af uddannelsespapiret og Lægeforeningens akutoplæg. For tiden er bolden givet op til en diskussion om både FAYL's og Lægeforeningens struktur med bl.a. videreudvikling af Ugeskriftet. Endelig har FAYL været medstifter af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Det er lange seje træk, men vi kan se, det giver pote, sagde Erik Jylling og fortsatte:

- Bestyrelsen mener, vi skal fastholde drivet og sammen vende tilbage med fornyet styrke efter dette møde. Ingen må være i tvivl om, at medlemmernes interesser er FAYL's eneste interesse - uanset om FAYL tegnes af repræsentantskabet eller som i det daglige af bestyrelsen.