Skip to main content

Stamceller eller ej?

Jan Andreasen

2. nov. 2005
5 min.

Har et fosteranlæg fra undfangelsen samme etiske status som et født menneske? Eller får det fuldt etisk status på et bestemt tidspunkt under graviditeten? Eller opnår det måske stigende etisk status i takt med, at graviditeten skrider frem? Og hvilke etiske forpligtelser over for fosteranlægget medfører denne status?

I januar måned var Christiansborg vært for en høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling, og her var der enighed om, at stod valget mellem at bruge embryonale stamceller eller voksne stamceller, så ville alle have det bedst med at bruge voksne stam-celler. Problemet er blot, at den eksisterende viden i dag viser, at det er de embryonale stamceller, der har det store potentiale, som forskerne og industrien håber at blive i stand til at udnytte.

Dermed undgår vi ikke hver at tage stilling til, om hvornår livet begynder, om begyndelsen kan gradbøjes, om respekten for og beskyttelsen af det ufødte liv står over respekten for eller beskyttelsen af det liv, der er blevet født som menneske. De fleste kan blive enige om, hvornår et menneskeligt liv begynder og alligevel være uenige om, hvilket krav på respekt og beskyttelse dette liv har på forskellige stadier af dets udvikling.

Har vi allerede taget det valg, Folketinget nu skal vælge om? I dag er det tilladt at forske i stamceller, når forskningen alene er i IVF-behandling og præimplantations- diagnostik. Stamcellerne er ikke direkte nævnt i loven, men da de er en del af embryonet, er de dækket ind af Lov om kunstig befrugtning. Den eksisterende lov sætter ikke grænser for forskning på importerede stamcellelinjer. Vi tillader også, at der foretages abort inden for en afgrænset tidsperiode.

For nogle er det et valg, der må føre til, at forskning i embryonale stamceller tillades, mens det for andre er et valg, der viser vejen ned ad en glidebane, hvor vi flytter etiske grænser ud fra rationelle argumenter og hensyn.

Ikke for enhver pris

Det er forventningen, at der kan opnås store resultater ved forskning i de embryonale stamceller, men denne skal ikke foregå for enhver pris, mener Peter Hokland, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afdeling, Århus Amtssygehus.

»Vi må som læger afgøre, hvor vores individuelle grænser går. Min går ved, at befrugtede æg ikke skal fremstilles med det ene formål at forske i dem og slå dem ihjel. Det er i mine øjne helt uacceptabelt. En anden problemstilling er de æg, der befinder sig i fryseren med henblik på forskning i IVF-behandling. De æg har jeg ikke problemer med at bruge. Jeg mener, at en fremtidig lovgivning om forskning i stamceller kan ligestilles med problematikken omkring abortlovgivningen«, siger Peter Hokland.

Han understreger, at det er vigtigt, at der omkring stamcelleforskning etableres et sikkerhedssystem, der sikrer en hurtig og effektiv kommunikation mellem de forskellige internationale forskningsenheder.

»Det er spørgsmålet om den optimisme, der har været omkring de embryonale stamcellelinjer, er reel, og om vi ikke skal være meget opmærksomme på den reelle risiko, at embryonale stamceller også kan udvikles til cancerceller. Det kræver et tæt internationalt samarbejde med en central database og en logbog, der sikrer, at hvis der konstateres udvikling af cancer i en cellelinje, så sendes denne viden hurtigt ud til alle de involverede. Derfor bør der være en central styring af dette område - det kan fx være under det europæiske medicinagentur, EMEA«, siger Peter Hokland.

Vi kan ikke køre på frihjul

Det er ifølge Peter Hokland vigtigt, at politikerne sikrer, at en kommende lovgivning vedrørende stamcelleforskning kan holde et stykke ud i fremtiden, samtidig med at politikerne må erkende, at det ikke er muligt her i år 2003 at komme med simple forskningspolitiske strategier for, hvordan stam-celleforskningen kan reguleres. Hvis derimod politikerne vedtager en for restriktiv lovgivning for dansk forskning, forhindrer den ikke, at forskningen fortsætter i andre lande, og at dette sker i privat regi. Efter stor sandsynlighed vil stamcellebehandling blive igangsat af biotekindustrien inden for de næste 10-15 år.

»Vi kan ikke ,køre på frihjul` i en udviklingsfase og så forvente fuldt afkast, når de terapeutiske gennembrud er der. På linje med organtransplantationsområdet må man yde for at nyde. Hvis vi i Danmark ikke får mulighed for at forske i stamceller, så vil andre lande udvikle behandlinger, der også vil blive tilbudt danske patienter. Til den tid vil vi ikke kunne bruge disse udviklede stamceller, fordi det kræver en grundlæggende viden, som vi holdes ude fra, hvis den danske lovgivning vil forbyde forskning i stamceller. Forudsætningerne for denne behandling på de kliniske afdelinger vil ikke være til stede, og derfor bliver konsekvensen, at danske patienter skal vente på behandlingen eller modtage denne i udlandet«, siger Peter Hokland.

Voksne stamceller har ikke de samme potentialer

»Der skal ikke herske tvivl om, at den altovervejende del af stamcelleforskere vil vælge de voksne stamceller, hvis de fremstod som et terapeutisk brugbart alternativ til de embryonale celler. I sin yderste konsekvens vil omprogrammerbare voksne stamceller være ideelle redskaber ved behandling af en lang række sygdomme fx ved dissemineret sklerose. Imidlertid må det erkendes, at vores viden om de voksne stamceller stadig er meget sparsom. Selv de mest positive bedømmelser af hyppigheden af disse celler udsiger, at de er meget sjældne og derfor svære at oprense. Endvidere vil det være næsten utænkeligt at forvente, at voksne stamceller vil have den samme spændstighed i omprogrammering som de embryonale. Vi må derfor forvente, at der vil være terapeutiske situationer, hvor de voksne stamceller vil komme til kort, simpelthen fordi deres evner ikke slår til«, siger Peter Hokland, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afdeling, Århus Amtssygehus.