Start på den politiske sæson: Lægeforeningens formand mødte den nye sundhedsminister

Mandag mødtes Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). .

”Vi havde et godt møde, ministeren var imødekommende, lyttende og interesseret i de forskellige budskaber, jeg havde med. Det er en god start,” siger formand Andreas Rudkjøbing efter mødet, som var det første .

Vil lægerne kunne mærke, at der kommer en ny minister?

”Regeringsmagten har skiftet side, og jeg har en klar forventning om, at Socialdemokratiet vil have et større fokus på forebyggelse og social ulighed end den tidligere regering. Socialdemokratiet har sendt positive signaler i forhold til øget fokus på velfærd. Ministeren har tilkendegivet, at han hører, når vi siger, at vi er pressede. Skiftet medfører et kursskifte indenfor en række områder, og det vil lægerne kunne mærke.”

Hvad får lægerne ud af, at du har været til møde med sundhedsministeren?

”Det er vigtigt for Lægeforeningen og for medlemmerne, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem minister og Lægeforeningen. Der ligger i vores arbejde en fokuseret indsats i at sætte egne politiske initiativer på dagsordenen, men også lytte på politiske målsætninger og prøve at bidrage med faglighed og indsigt.”

Et centralt punkt for lægeforeningen ved mødet var Socialdemokratiets forslag om tjenestepligt, som i optakten til Folketingsvalget har prydet plakater på busstoppesteder og kampagnevideoer på sociale medier. Tjenestepligten går ud på, at unge, nyuddannede læger skal et halvt år i almen praksis, inden de har været igennem KBU. Forslaget har vakt stor debat og utilfredshed blandt læger, og Andreas Rudkjøbing gjorde det også klart for sundhedsministeren ved mødet i dag, at tjenestepligten ikke vil skaffe flere praktiserende læger.

”Det vil uforståeligt og uacceptabelt for os, hvis forslaget om tjenestepligt blev en realitet. Der er flere gode argumenter imod at bruge tjenestepligt til at løse udfordringerne med lægemangel. Vi har en mangel på speciallæger, og en helt grøn, nyuddannet læge er ikke det, der bliver efterspurgt de steder, hvor der er lægemangel.”

Andreas Rudkjøbing peger desuden på, at det vil forsinke alle lægers vej mod at blive speciallæge i alle specialer, hvis unge læger skulle bruge et år i almen praksis.

”Man forsinker alle og tvinger dem til et speciale, de hverken har interesse eller kompetencer til. Desuden er det et dyrt forslag. Der skal findes ressourcer til at gennemføre det, og man ville bruge pengene forkert. De samme penge kunne man bruge på andre ting, som virker, og som er velbegrundede.”

Tjenestepligten var nævnt som en del af løsningen på lægemanglen i Socialdemokratiets velfærdsudspil, der kom kort tid før valget, men den er ikke nævnt i det politiske "forståelsespapir" mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der ligger til grund for Mette Frederiksens S-mindretalsregering.

"Vi er enige i, at vi skal løse de udfordringer, som Socialdemokratiet beskriver. Vi er enige i problemstillingen, nu skal vi finde løsningerne. Jeg forventer, at ministeren kigger på vores forslag og indkalder os til flere drøftelser,” sagde Andreas Rudkjøbing efter mødet.

Økonomi, strammerpakke og ankenævn

Ved mødet nævnte lægeformanden sundhedsvæsenets økonomi. Han beskrev, hvordan sundhedsvæsenet er presset, og at det bliver værre med de mange ældre patienter de kommende år.

Andreas Rudkjøbing og sundhedsministeren diskuterede også lægers retssikkerhed. Andreas Rudkjøbing efterlyste en evaluering af strammerpakken fra 2016, som havde til formål at give Styrelsen for Patientsikkerhed flere redskaber til at skride ind over for sundhedspersoner.

”Lægeforeningen har nogle konkrete ønsker til, hvad der skal evalueres. Vi er bekymrede for, at man ikke får kigget på effekter af strammerpakken i lægers dagligdag, og at man ikke får kigget på strammerpakkens konsekvenser for åbenhed omkring fejl. Åbenheden lider under et tilsyn med skarpt fokus på sanktioner fremfor læring.”

Derudover var ankenævnet igen på bordet, som endnu ikke er på plads. Her skal læger kunne klage over afgørelse i de mest grelle tilsynssager, hvor længer f.eks. får frataget deres autorisation.

Ankenævnet er en del af tillidspakken fra januar 2018. Den skulle genetablere tilliden imellem Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedspersonalet, og pakken kom i kølvandet på Svendborgsagen.

Forhenværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremsatte et forslag om et ankenævn før folketingsvalget, og før Folketingsvalget var alle partierne i tinget positive over for forslaget. Andreas Rudkjøbing opfordrede Magnus Heunicke til at følge forslaget til dørs.

”Vi har brug for at kunne sikre, at der bliver truffet korrekte og retfærdige afgørelser om sanktioner mod læger og andre sundhedspersoner. Det er vigtigt for lægers tillid til sundhedsvæsenet, at vi har mulighed for at få efterprøvet en afgørelse, når det kommer til de mest alvorlige sanktioner, og derfor lægger vi så stor vægt på at få ankenævn”, siger Andreas Rudkjøbing.