Skip to main content

I halvandet år var Frederikshavn Kommune uden skolelæge.

»Frederikshavn Kommune er en fattig kommune. Da den tidligere skolelæge rejste, og der ikke kom nogen respons på stillingsopslag, så valgte flertallet i byrådet i forbindelse med en sparerunde at sløjfe stillingen. Det mente vi i SF ikke var i overensstemmelse med loven, så vi rejste sagen i tilsynsrådet«, fortæller Paul Rode Andersen, medlem af byrådet i Frederikshavn, valgt for SF.

Byrådet fik en næse for ikke at overholde loven, omtalen medførte to uopfordrede ansøgninger, så fra den 1. august har Frederikshavn igen en skolelæge.

»Det er jo forrykt at spare på det forebyggende område, for indsatsen kommer jo tifold igen«, mener Paul Rode Andersen.

I forbindelse med omtalen af næsen til Frederikshavn undersøgte den regionale DR-kanal, Nordjyllands Radio, hvor mange andre kommuner i Nordjylland der ikke levede op til lovens krav om lægelige indskolings- og udskolingsundersøgelser.

Brev til kommunerne

Claus Rosholm er statsamtmand i Nordjyllands Amt og står for tilsynet med kommunerne i Nordjyllands og Viborg Amter.

»Fra Nordjyllands Radio har vi hørt, at et antal kommuner, jeg tror, det var otte, ikke har nogen skolelæge. De kommuner har vi nu skrevet til for at høre, om de har en skolelæge, og hvilke bestræbelser de gør for at få en. I de fleste tilfælde er det jo ikke ond vilje, men at der er lægemangel. Skagen Kommune opslår en stilling en gang om året, men får aldrig kvalificerede ansøgere. Kommunerne skal være aktive, de må ikke bare læne sig tilbage«, fortæller Claus Rosholm.

Han regner med, at hans henvendelse vil betyde, at kommunerne vil forsøge at få en skolelæge tilknyttet.

Prøver igen

Et af de steder i Nordjylland, hvor der ikke er en læge ansat, er i de fire Jammerbugt-kommuner, Brovst, Fjerritslev, Aabybro og Pandrup Kommuner.

»Vi har haft den samme skolelæge i mange år, og det fungerede rigtig godt, men desværre fik han arbejde et andet sted. Så havde vi en skolelæge i tre måneder, inden vedkommende rejste igen«, fortæller Helle Bak Andreasen (V), der er formand for udvalget bag den fælleskommunale lægeordning.

Da udvalget ikke troede, at det var muligt at få en skolelæge, var de fire kommuner inde i overvejelser om at konvertere stillingen til flere timer til sundhedsplejerskerne.

»Nu har vi jo så fået en hilsen fra amtmanden, der gør opmærksom på, at det er ulovligt at undvære en skolelæge. Vi slår stillingen op igen, og får vi ingen ansøgninger, så må vi prøve at lave en aftale med de praktiserende læger«, siger Helle Bak Andreasen.

For få timer og for lidt tid

Ole Fendinge Olsen er formand for Foreningen af Kommunallæger, FAKL. Han angiver to grunde til, at kommuner ikke kan få besat kommunallægestillingerne.

»Enten er stillingen normeret til så få timer, at man ikke kan leve af det, eller også kan man ikke nå at lave arbejdet inden for den normerede tid«, siger han.

FAKL har undersøgt tilgangen til skolelægeområdet.

»Hvert år er der en tilgang på 20 procent, så i løbet af fem år burde der jo være dobbelt så mange skolelæger som i dag. Desværre er der over 20 procent af skolelægerne, der hvert år forlader deres job, især fordi det er dybt frustrerende for en læge ikke at kunne nå, det man skal.

Hvis en skolelæge også skal deltage i det sundhedsforebyggende arbejde, bør der være 1-2 timer om ugen pr. 100 børn. Hvis der kun er en time om ugen pr. 100 børn, kan lægen kun lige nå at lave de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser.

Det svarer til, at en kommune med 15.000-20.000 indbyggere bør have en fuldtids skolelæge«, påpeger Ole Fendinge Olsen.

Han mener, at Folketinget bør indføre minimumstimetal i loven, så skolelægerne kan nå deres arbejde, et arbejde som har en langt større værdi for kommunerne end lægens løn. »Desuden vil både amternes og statens udgifter blive mindre«, mener Ole Fendinge Olsen.

Ingen opstramning

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke tilfreds med, at kommunerne ikke lever op til lovens regler, selv efter at kommunerne ikke selv behøver at have en ansat skolelæge, men han mener ikke, at loven om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge trænger til en opstramning.

»Der er måske snarere behov for at give kommunerne større metodefrihed i måden, de løser opgaven. Kommunalreformens større kommuner vil give en større fleksibilitet og bedre muligheder for at løse opgaverne«, vurderer ministeren.

Fakta

Ifølge lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge skal alle skolebørn tilbydes en lægeundersøgelse, når de starter i skolen, og en når de forlader skolen. Indtil 2002 var kommunerne forpligtet til selv at have en læge ansat, men en lovændring betød, at kommunerne siden 2002 godt må lave aftaler med privatpraktiserende læger.

Lovændringen kom, fordi især mindre kommuner havde svært ved at få ansat kommunallæger til stillinger med få timer om ugen. Kommunerne fik derfor mulighed for at lave aftaler med praktiserende læger. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange kommuner der selv har kommunallæger ansat, hvor mange der har aftaler med private læger, og hvor mange kommuner der ikke har nogen læge tilknyttet.