Stemmer i sundhed

På Christiansborg er den udbredte forventning, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskriver folketingsvalg i begyndelsen af det nye år, og ved siden af emner som integration og skat ventes sundhed at komme til at præge debatten i valgkampen.

Flere partier har forberedt større sundhedspolitiske udspil, og hertil kommer, at politikerne umiddelbart efter selve valgudskrivelsen vil fremlægge udvalgte mærkesager inden for sundhedsområdet. Men allerede nu står det klart, at interessen samler sig om temaer som frit valg, ventelister, forebyggelse og strukturreformens konsekvenser. Med et januarvalg bliver der formentlig også særlig fokus på konkrete forslag som rygeforbud og effektivisering af behandlingen til kræftpatienter, der i øjeblikket halter især i hovedstadsområdet.

Under alle omstændigheder er sundhedsområdet et felt, der nyder stigende politisk opmærksomhed. Ved valget i 1998 var der markante ideologiske forskelle mellem højre og venstre side i folketingssalen - illustreret ved Venstres forslag om 15 procents brugerbetaling ved indlæggelse på privathospitaler. Ved valget i 2001 var ventelister i fokus, og vælgerundersøgelser har siden vist, at Venstre og De Konservative blandt andet erobrede magten, fordi de skubbede Socialdemokraterne og venstrefløjen væk fra førerpositionen, når det gælder traditionelle velfærdstemaer som ældreomsorg og sygehusbehandling.

I løbet af de seneste tre år er pendulet igen svinget lidt tilbage til fordel for den socialdemokratiske blok. Tilliden til, at en regering med Mogens Lykketoft (S) i spidsen er bedre til at løse sundhedsopgaver, er vokset, fremgår det af en vælgerundersøgelse, Epinion for nyligt lavede for LO's ugebrev A4. Samtidig viser en Gallupundersøgelse samme sted, at netop sundhed og sygehusbehandling isoleret set spiller en væsentlig rolle for de 300.000-400.000 vælgere, der endnu ikke har bestemt sig for, hvor de vil sætte deres kryds eller vakler mellem de to blokke.

Der er med andre ord adskillige stemmer - og muligvis magten at vinde - for de partier, der kan overbevise om, at de er bedst til at sikre ordentlige forhold i sundhedsvæsenet.

Frit valg som slagnummer

Overordnet vil regeringspartierne i den kommende valgkamp slå på, at de har været i stand til at nedbringe ventelisterne og sikre patienterne frit valg.

»Det er den afgørende forskel. Vi er klar til at give ekstra penge til nedbringelse af ventelisterne. Samarbejdet med de private hospitaler skal udbygges, men det offentlige skal fortsat være krumtappen i vores sygehusvæsen,« siger Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther.

Han forestiller sig, at private klinikker og hospitaler højst skal komme til at udgøre 15-20 procent af det samlede sygehusvæsen i fremtiden.

Det almindelige frie sygehusvalg blev indført for 11 år siden af Nyrup-regeringen og er gradvist udvidet gennem årene. Men først med regeringsskiftet i 2001 kom der for alvor fokus på rettighederne, da den borgerlige regering udvidede det frie valg til at også at omfatte behandling på privathospitaler og udenlandske hospitaler i tilfælde, hvor det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder.

En evaluering af ordningen fra februar 2004 viser, at der er tilfredshed med frit valg, men at informationen til patienterne kan forbedres, og at omkring halvdelen af patienterne foretrækker at blive behandlet på et offentligt sygehus, selv om de skal vente længere end to måneder. Omkring 37.000 patienter har benyttet sig af frit-valgsordningen.

I Folketinget er der opbakning til frit sygehusvalg, men der er også skepsis over for den nuværende model: Socialdemokraterne og venstrefløjen er betænkelige ved, at der som følge af modellen flyttes ressourcer over til private hospitaler og klinikker.

»Vi er ikke uenige i behandlingsgaranti, men problemet er, at pengene fosser ud af det offentlige og over til private hospitaler. Det er også en underlig prioritering, at man har valgt at bruge så mange penge på 18 udvalgte operationer,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Siden sin tiltræden har regeringen brugt over tre milliarder kroner på den såkaldte »Løkkepose«, der ifølge regeringen selv har nedbragt ventetiden for behandling af en række sygdomme med 20 procent. Et tal, som dog anfægtes af oppositionen.

»Man har fyret over tre milliarder kroner af på ventelister, og så viser det sig, at ventetiden ifølge nogle fagøkonomer kun reelt er nedbragt med 1-2 uger. Det er ikke for at bagatellisere ventelister, men man bør se på, hvad man kan få af sundhedsfremmende tiltag for samme beløb,« siger sundhedsordfører Naser Khader (R).

De Radikale har mistanke om, at den nuværende fritvalgsordning fører til, at omkostningerne skrider, og at hospitalerne nedprioriterer den type behandlinger, hvor der enten ikke er frit valg, eller hvor frit valg ikke giver mening. Det gælder eksempelvis inden for det medicinske område.

SF mener, at behandlingsgarantien bør ændres, så den ikke kun gælder udvalgte behandlinger som eksempelvis operationer. Er man overvægtig i faretruende grad, bør man have lige så hurtigt krav på hjælp som mennesker med grå stær, og selve behandlingsmulighederne bør også udvides:

»Det kan godt være, at man kan få en ny hofte på to måneder, men man skal vente et år på smertebehandling eller fysiurgisk behandling. Det er ikke rimeligt, at man presser folk ind i bestemte behandlinger,« siger sundhedsordfører Kamal Qureshi:

»Problemet er, at mange svage grupper ikke råber op. Dagsordenen er som regel kirurgien, og jeg ser en tendens til, at man bare prioriterer de stærke patienter. Det er den ideologi, som ligger bag.«

Ifølge Ugeskriftets oplysninger har der i regeringspartierne været drøftelser om netop at udvide det frie valg og behandlingsgarantien til flere områder end de nuværende. En markant udvidelse vil dog fordyre ordningen betragteligt. Først efter valgudskrivelsen præsenterer Venstre og Konservative præcist de punkter, de går til valg på.

Garanti skrider på kræftområdet

Mens patienter i dag har hurtig adgang til hofte-, knæ- og grå stær-operationer, er der store problemer med at leve op til behandlingsgarantien på kræftområdet. Aktuelt har H:S meldt ud, at man helt har opgivet at leve op til tidsfristerne på forundersøgelse og behandling for kræftsygdomme. Eksempelvis vil Rigshospitalet fremover nøjes med at strålebehandle halvdelen af kræftpatienterne inden for den anbefalede tidsfrist på fire uger.

Selv om regeringen satte 400 mio. kr. ekstra af til området i forbindelse med finanslovsaftalen for næste år, har Kræftens Bekæmpelse advaret om, at beløbet slet ikke dækker behovet i fremtiden. En problematik, flere partier agter at fremhæve i valgkampen.

»Det er meget utilfredsstillende og udtryk for dårlig planlægning og ledelse, at H:S har nedprioriteret kræftbehandlingen. Intet er mere væsentligt. Så må lyskebrok, åreknuder og hofter vente. Der er et stort forbedringspotentiale, hvis man udnytter apparaturet mere og for eksempel udvider åbningstiden, så man kan strålebehandle om aftenen,« siger Jørgen Winther.

Han fremhæver, at hollandske erfaringer med strålebehandlin g indikerer, at der et potentiale på op imod 70 procent for forbedringer, hvis indsatsen gøres mere effektiv.

Også Det Konservative Folkeparti har blik for ventetiderne inden for kræftbehandling:

»Psykisk er det den værste diagnose, man kan få. Derfor skal vi gøre alt hvad vi kan for at få sat ventetiden ned på både forundersøgelse og behandling,« siger sundhedsordfører Else Theill Sørensen.

Fokus på medicinske afdelinger

På tværs af partierne ventes spørgsmålet om prioritering at få en fremtrædende plads i valgkampen. Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen sat 210 millioner kroner ekstra af til de medicinske områder over de næste to år. Hertil kommer et beløb på 260 millioner kroner over tre år til geriatri, genoptræning og behandling af rygerlunger. En styrkelse, der i sin tid blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med skattelettelserne i Forårspakken.

Alligevel møder den samlede sundhedspolitiske indsats kritik for at ikke at prioritere de svageste og de ældre, medicinske patienter.

Socialdemokraterne fremsatte i midten af december beslutningsforslag om at få udarbejdet en national handlingsplan for ældre, medicinske patienter. Ifølge udspillet skal en plan sikre, at den sundhedsfremmende indsats i ældreplejen udbygges, og at der etableres flere sengepladser på de medicinske afdelinger.

Socialdemokraterne selv er villige til at bruge 800 millioner kroner ekstra over de næste fire år på sundhedsområdet til ansættelse af flere læger og mere sundhedspersonale. Samtidig vil partiet give amterne mulighed for at låne samlet op til fem milliarder kroner for at få udbygget de medicinske afdelinger.

Sophie Hæstorp Andersen hæfter sig ved, at de nuværende prioriteringer i sundhedsvæsenet trækker skævt. Eksempelvis bliver mennesker i arbejde prioriteret frem for andre ved, at staten giver skattefradrag for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. En ordning, der koster det offentlige 300 millioner kroner.

»Vi er imod det fordelingspolitiske perspektiv,« siger hun.

SF og Kristendemokraterne er også blandt de partier, der i valgkampen vil slå på forholdene for de svageste patienter. Det gælder både inden for psykiatrien og geriatrien.

»Regeringens fokus er de stærkeste patienter,« siger sundhedsordfører for Kristendemokraterne Tove Videbæk. Partiet vil i valgkampen præsentere et samlet udspil om ældres livskvalitet:

»Der mangler mere respekt i behandlingen af ældre patienter. Der har ikke været så meget status i det, men det kan der komme, hvis politikerne sætter fokus på området. Ældre mennesker bliver ikke gladere af at få 100 kroner mere i ældrecheck om måneden, hvis deres livskvalitet er nedsat, fordi de bliver indlagt på sygehus igen og igen og overladt til sig selv, når de bliver udskrevet,« siger hun.

Også regeringen har øje for de ældres vilkår i sundhedsvæsenet, men indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhæver, at strukturreformen skal gøre op med den ukoordinerede indsats over for de ældre. Reformen vil entydigt placere ansvaret for de ældre hos kommunerne, der skal sikre sig planlægning mellem læge, sygehus, hjemmepleje og andre instanser, så en ældre ikke ryger ud og ind af hospitalerne med diagnoser som dehydrering og lignende. Der bliver også sat en stopper for, at kommuner har økonomiske incitamenter til at lade en ældre patient ligge og optage en sygehusseng, fordi kommunen ikke har forberedt et alternativ.

»Det er respektløst over for ældre, hvis man ikke har et beredskab,« sagde Lars Løkke Rasmussen for nylig, da han præsenterede strukturreformens lovforslag, som nu er sendt til høring.

Strukturreform bliver joker

Netop strukturreformen ventes at spille en selvstændig rolle i valgkampen. Selve lovforslagene fremsættes i Folketinget den 26. januar, og derefter går det omfattende lovbehandlingsarbejde i gang.

Med et januarvalg vil oppositionen slå på, at konsekvenserne for sygehusvæsenet er usikre, og at der helt mangler overblik over, hvorvidt kommunerne økonomisk bliver i stand til at løfte deres hovedansvar inden for sundhedsfremme. Ved Folketingets åbning i oktober opfordrede oppositionen ligefrem regeringen til at udskrive valg på strukturreformen, der anses for at være den mest omfattende forandring af den offentlige sektor i en til to generationer. Særligt det forhold, at de nye regioner - som skal afløse amterne - ikke får ret til at udskrive skatter, bekymrer de kritiske politikere. Det bliver vanskeligt at styre udgifterne, når ansvar, kompetence og økonomi ikke følges ad, lyder argumentet.

Regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti vil omvendt fremhæve, at man med strukturreformen kan løse nogle af sundhedsvæsenets nuværende problemer. Herunder at sikre mere entydig ansvarsfordeling og skabe større sammenhæng i patientforløb.

Vælgerundersøgelser indtil nu har vist, at der langt fra er noget sikkert billede af, hvorvidt reformen bliver en vinder- eller tabersag for regeringen.

Under alle omstændigheder ventes lokale sygehuslukninger at præge debatten.

»Der er ingen tvivl om, at den debat vil dukke op lokalt, og at oppositionen vil forsøge at bilde befolkningen ind, at et sygehus skal lukkes eller en afdeling nedlægges på grund af strukturreformen. Selv om det ville være sket alligevel. For os bliver det væsentligt at understrege, at hensigten med strukturreformen er at skabe baggrund for et meget højt kvalitetsniveau i hele sundhedssektoren,« siger den konservative Else Theill Sørensen.

Mens skillelinjerne i Folketinget er klare, når det gælder indstillingen til strukturreformen, vil partierne i en valgkamp formentlig overgå hinanden i at betone behovet for forebyggelse.

Livsstil den værste synder

WHO har anslået, at fremtidens sygdomsbillede vil bære præg af, at omkring 70 procent af alle sygdomme vil være livsstilssygdomme. Sygdomme, som kan tilskrives for eksempel rygning eller for fed mad. I Danmark er 10-13 procent af alle borgere overvægtige, og antallet af fede børn er tredoblet på 25 år. Op mod en halv million danskere drikker for meget, og rygning koster årligt 12.000-13.000 danskere livet.

Det aktuelle spørgsmål om rygeforbud på offentlige steder kan blive en del af valgdebatten. Selv om regeringen endnu ikke selv er klar til at indføre rygeforbud, breder kravet om et forbud sig.

Venstres Jørgen Winther vil selv køre personlig valgkamp på et rygeforbud på alle offentlige steder som barer, værtshuse og restauranter.

»Tiden er moden til et rygeforbud. Der er solid dokumentation for skadevirkningerne af passiv rygning. Også borgerlige politikere må ændre holdning,« siger han.

Også Det Radikale Venstre har sundhedsfremme og forebyggelse som mærkesag. Partiet har netop udarbejdet et forslag til rygeforbud, og hvad angår børns sundhed vil De Radikale have sat midler af til skolekantiner, så alle børn får mulighed for et sundt måltid mad hver dag.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Birthe Skaarup fremhæver forebyggelse generelt som et af de vigtige sundhedstemaer i valgkampen:

»Det er godt, at man har fokuseret meget på ventelisteproblematikken, men man bliver også nødt til at se på andre områder. Jeg tror efterhånden, at det er ved at gå op for alle partier i Folketinget, at vi skal satse på sundhedsfremme og forebyggelse. Vi ved godt, at der ikke er de store gevinster i investeringerne her og nu, men velfærdssygdommene bliver mere og mere udbredte. Det kan vi se fra andre lande,« siger Birthe Skaarup.