Skip to main content

Stigende problemer med invasive svampeinfektioner i Danmark

Professor Henrik C. Schønheyder

16. mar. 2006
4 min.

Der er mange eksempler på, at hyppigheden af infektionssyg-domme kan stige eller falde markant inden for få år. Bortset fra når det drejer sig om anmeldelsespligtige sygdomme, kan sådanne tendenser være vanskelige at dokumentere. Problemet er særlig stort for nosokomielle infektioner, hvor overvågningen lader meget tilbage at ønske, og hvor diagnosekodningen ved udskrivelsen ikke er fuldstændig eller ensartet.

I de specialer, hvor man varetager behandling af svært immun-kompromitterede patienter, eller hvor man er involveret i patientforløb på intensivafdelinger, er der ingen tvivl om, at hyppigheden af invasive svampeinfektioner er stigende. Samtidig er svampeinfektioner blevet en stadig hyppigere differentialdiagnose. Denne øgede kliniske interesse for svampeinfektioner falder interessant nok sammen med, at nye antimykotika er blevet registreret og markedsført herhjemme, men den modsvares desværre ikke af gennembrud inden for diagnostikken. I de seneste år er metoderne til arts- og resistensbestemmelse af gærsvampe dog blevet effektiviseret, og klinikerne kan derfor forvente mere detaljerede dyrkningssvar, samtidig med at de terapeutiske beslutninger er blevet mere komplekse.

På denne baggrund er det værdifuldt, at Fedder et al i dette nummer af Ugeskriftet præsenterer en opgørelse over candid-æmier i Århus Amt i perioden 1993-2002 [1]. Candida-slægten tegnede sig i 2002 for 3,4% af de positive bloddyrkninger mod 1,8% i 1993. Artiklens Figur 1 viser, at der tilsvarende fra 1996 skete en markant stigning i antallet af candidæmier både på intensivafdelinger og på de øvrige afdelinger på Århus Universitetshospital (AUH), mens antallet forblev lavt på amtets øvrige hospitaler. I en analyse af AUH-patienter med positiv bloddyrkning i 2002 udgjorde candidæmierne knap 20% på intensivafdelingerne mod 3% på de øvrige afdelinger.

Candidæmierne udgør ganske vist kun en del af de invasive svampeinfektioner, men det er den bedste epidemiologiske markør, vi har. Fedder et al's observationer bestyrker, at der i tiårsperioden er sket en reel stigning, selv om der er risiko for overvågningsbias og usikkerhed med hensyn til størrelsen af den underliggende patientpopulation. Fedder et al har koncentreret sig om en enkelt mulig årsagsfaktor, nemlig det stigende forbrug af antibakterielle kemoterapeutika, men det valgte design maner til forsigtige konklusioner. Intensivafdelingerne med deres høje antibiotikaforbrug og talrige andre disponerende faktorer er dog tydeligvis et hot spot for candid-æmier.

I 2002 tog man fra Statens Serum Institut initiativ til overvågning af invasive svampeinfektioner med positiv bloddyrkning (fungæmier) i samarbejde med de klinisk mikrobiologiske afdelinger på universitetssygehusene. Samarbejdet har udmøntet sig i to årsrapporter [2, 3]. I den seneste opgørelse fra april 2004 til marts 2005 var der en median forekomst af 57 fungæmier (spændvidde: 44-69) pr. afdeling, hovedsagelig candidæmier [2]. For Århus Amt var antallet 65.

På grundlag af data fra dette samarbejde blev incidensen af fungæmi i 2003-2004 beregnet til at være 11 pr. 100.000 indbyggere pr. år, hvilket er væsentlig højere, end hvad der er rapporteret fra de andre nordiske lande, og også højere end ved en række centre i USA [4]. I den seneste årsrapport (2004-2005) er der registreret en yderligere stigning i antallet af fung-æmier på ca. 10% [3], og på den baggrund bør det overvejes, om den profylaktiske og empiriske behandling af risikopatienter kan optimeres.

Som et led i overvågningen har man på Statens Serum Institut foretaget resistensbestemmelse af de indsamlede gærisolater [2-4]. Specielt har fluconazolresistens interesse på grund af det store forbrug og en reel risiko for resistensudvikling. I begge årsopgørelser blev fluconazolresistens påvist i mindst en femtedel af isolaterne, hvilket overvejende skyldtes forekomst af andre gærarter end Candida albicans med genetisk bestemt (intrinsic) resistens.

Forskningen i invasive mykoser bør intensiveres i de kommende år. Dette gælder ikke mindst forskning vedrørende diagnostik, risikofaktorer og prognoser. Det allerede etablerede samarbejde kan være et væsentligt bidrag hertil, og det behøver ikke være en utopi, at dansk forskning kan styrke forebyggelse og fremme behandling af invasive svampeinfektioner.

Korrespondance: Henrik C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd, DK-9100 Aalborg. E-mail: prof1@aas.nja.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet

Referencer

  1. Fedder AM, Mørn B, Møller JK. Candidæmier på Århus Amts hospitaler 1993-2002. Ugeskr Læger 2006;168:363-6.
  2. Arendrup MC. Seminational overvågning af invasive svampeinfektioner 1. april 2003-31. marts 2004. Species og resistensforhold. København: Statens Serum Institut, 2004:1-5.
  3. Arendrup MC. Seminational overvågning af invasive svampeinfektioner 1. april 2004-31. marts 2005. Species og resistensforhold. København: Statens Serum Institut, 2005:1-10.
  4. Arendrup MC, Fuursted K, Gahrn-Hansen B et al. Seminational surveillance of fungemia in Denmark: notably high rates of fungemia and of isolates with reduced azole susceptibility. J Clin Microbiol 2005;43:4434-40.