Stigning i antallet af voldsdømte psykiatriske patienter

Der går næsten ikke en uge, uden at man i nyhedsmedierne kan læse om kriminalitet begået af mennesker med en psykiatrisk diagnose. Dette har i sig selv en række uheldige konsekvenser, bl.a. for de personer kriminaliteten går ud over, men også i form af øget utryghed i befolkningen og i form af øget stigmatisering af en allerede stigmatiseret befolkningsgruppe, nemlig mennesker med psykiatriske lidelser. Mennesker med psykiatriske lidelser, først og fremmest skizofreni, har en øget risiko for at begå kriminalitet, men også en øget risiko for at blive ofre for kriminalitet. Det er vigtigt at fastholde, at: »Most people who are violent are not mentally ill, and most people who are mentally ill are not violent« [1].

Det er vigtigt, at information om dette ret så komplicerede felt hviler på et solidt grundlag frembragt af fagfolk inden for det psykiatriske speciale og ikke primært af nyhedsmedierne. Det er derfor også glædeligt, at mange psykiatere har vist interesse for det retspsykiatriske område. Retspsykiatrisk interessegruppe under Dansk Psykiatrisk Selskab har gennem en årrække gjort en meget stor indsats ved at arrangere møder, stimulere til øget forskning inden for det retspsykiatriske speciale og forestå en egentlig retspsykiatrisk efteruddannelse for psykiatere med interesse for dette område. Dette har uden tvivl været med til at højne det faglige niveau til gavn for de retspsykiatriske patienter.

Der er gennem de senere år publiceret en række videnskabelige artikler om det stærkt stigende antal sager, hvor psykisk syge bliver dømt for kriminalitet. Der er i overvejende grad tale om registerstudier. I dette nummer af Ugeskrift for Læger bringes resultaterne af et registerstudie [2] udgået fra Center for Registerforskning, Aarhus Universitet. Formålet med studiet er at beskrive kriminaliteten blandt psykisk syge og sammenligne denne med kriminaliteten i baggrundsbefolkningen. Til brug for dette er der foretaget kriminalstatistiske udtræk for perioden 1990-2006 med oplysninger om: 1) antal retslige afgørelser, 2) hvilke typer af afgørelser, der var tale om, og 3) kriminalitetens art. En særlig type retslige afgørelser er foranstaltningsdomme, som er domme til psykiatrisk behandling. Disse anvendes over for personer med psykotiske sygdomme - med straffelovens udtryk »sindssygdom på gerningstidspunktet" - mentalt retarderede og visse andre grupper af sindslidende. Opmærksomheden er især rettet mod den første gruppe: sindssyge, som foretager personfarlig kriminalitet, om end af forskellige årsager. Af registertekniske grunde kan de tre grupper imidlertid ikke skelnes fra hinanden i denne undersøgelse, hvor grupperne med ikkepsykotiske tilstande udgør op mod 35%. I studiet er der foretaget en kvantitativ opgørelse over særforanstaltningsdommene, og tallene er sammenlignet med antallet af betingede og ubetingede frihedsstraffe i baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen viser, at antallet af voldsforbrydelser som årsag til foranstaltningsdommene var stærkt stigende henover perioden 1990-2006, mens de øvrige typer lovovertrædelser var ret stabile over tid. Undersøgelsen viser også, at den procentvise stigning i antallet af foranstaltningsdomme til psykisk syge var større end den procentvise stigning i antallet af domme i baggrundsbefolkningen. Specielt domme for vold mod offentlig myndighed var steget langt mere i gruppen, der fik foranstaltningsdomme, end i baggrundsbefolkningen.

Hvad er årsagen til denne fortsatte stigning? Det er ikke muligt ud fra epidemiologiske studier at give et entydigt og sikkert svar på dette. En del undersøgelser, som beskrevet i statusartiklen af Kramp & Sestoft [3], påviser en sammenhæng mellem faldet i antallet af psykiatriske sengepladser og stigningen i prævalensen af retspsykiatriske patienter, mens forfatterne til [2] ikke finder, at deres egne resultater giver anledning til at udlede en kausal sammenhæng mellem sengepladser og særforanstaltninger. Hvad, der ikke kan diskuteres, er, at et stigende antal psykisk syge, primært skizofrene patienter, får dom til særforanstaltning, og at stigningen primært er betinget af et stigende antal voldsdomme. Denne udvikling er uanset årsagerne hertil yderst bekymrende specielt sammenholdt med, at det planlagte løft af psykiatrien, som bl.a. annonceret af Danske Regioner [4], ikke har fundet sted endnu - et løft, der skulle bringe psykiatrien op på højde med somatikken til gavn for både patienter med psykotiske lidelser og patienter med ikkepsykotiske lidelser.

Korrespondance: Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København. E-mail: a.fink-jensen@dadlnet.dk Interessekonflikter: Ingen