Stjernerne skulle lyse for patienterne - men endte med at vejlede hospitalerne

»Patienter og pårørende« skal have »en nem og overskuelig adgang til relevante statistiske oplysninger«.

Sådan står der på www.sundhedskvalitet.dk - hjemmesiden med allehånde informationer om danske hospitaler og deres behandlinger.

Oplysningerne skal også »understøtte det frie sygehusvalg og fremme patienternes inddragelse i eget forløb«, som der står.

Men spørger man repræsentanter for brugerne, er systemet med stjerner i bedste kokkehue- og smileystil ikke særligt velegnet til sådanne patientrettede formål.

»Det er ikke brugbart til at informere patienterne med. Vi synes ikke, at det giver svar på det, vi har brug for«, siger patientvejleder Karin Sroczynski fra Region Sjællands Patientkontor.

Det er ellers ikke, fordi patienterne ignorerer systemet. Det blev ved lanceringen ganske eksponeret i medierne, og i det hele taget er kvalitet i sundhedsvæsenet meget oppe i tiden. Så patienterne bruger skam hjemmesiden i et vist omfang.

»Patienter sidder jævnligt og surfer rundt, og der kommer de så til den hjemmeside. Det er da heller ikke, fordi den er dårlig. Men informationen er ikke tilstrækkelig. Der skal mere til«, siger Karin Scroczynski.

Samme melding kommer fra Danske Patienter - patientforeningernes paraplyorganisation.

»Vi støtter al den åbenhed, vi overhovedet kan få. Men min vurdering er, at patienterne ikke i den nuværende form kan bruge det til ret meget. Det kan ikke bruges i et frit-valg-system«, siger direktør Morten Freil om stjernesystemet.

»Der er meget få indikatorer, og der er ikke nogen direkte kobling til faglig kvalitet i sygehusenes samlede karakterer. De bygger på oplysninger om den patientoplevede og organisatoriske kvalitet, men når patienten skal vælge sygehus, er det mindst lige så vigtigt at vide, hvilken faglig kvalitet man kan forvente. Og så skal indikatorerne være på afdelingsniveau, hvis det overhovedet skal have nogen mening. Nu er der kun få faglige indikatorer for enkelte specialer«, siger han.

Som det er nu, risikerer systemet efter hans mening faktisk at være misvisende.

»Tag et hospital som Gentofte, som har to stjerner, hvilket giver patienten indtryk af, at behandlingskvaliteten er dårlig. De to stjerner bør selvfølgelig give anledning til udvikling af den patientoplevede og faglige kvalitet, men ser man på de behandlingsspecifikke oplysninger, klarer Gentofte sig ganske udmærket«, siger han.

Til gengæld kan systemet noget andet end at hjælpe patienterne med at vælge hospital.

»Når kvalitetsdata offentliggøres, kan det selvfølgelig give sygehusejerne et incitament til at arbejde med kvalitetsudvikling«, siger Morten Freil.

Ledelsesredskab for hospitalerne

Det interne udviklingsarbejde på hospitalerne er da netop også et område, hvor stjernesystemet har haft reel virkning. Det har lynhurtigt udviklet sig til at blive et redskab for ledelserne. Også selv om ikke mindst lægerne har haft visse reservationer over for det.

»Stjerneskud er smukke, men de fuser hurtigt ud«, som Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, skrev i en leder her i bladet, da systemet blevet præsenteret. Han advarede især om, at kvaliteten af de tilgængelige data skulle være i orden, for at systemet skulle kunne bruges seriøst.

Uanset forbeholdene og kritikken bliver systemet brugt, også selv om det ikke er perfekt.

»Nu hvor systemet er kommet, bliver der taget hånd om det. Vi sad og analyserede alle tallene; hvordan data var sammensat, og hvordan værdierne var beregnet«, siger kvalitetschef Gerda Blomhøj fra Roskilde Sygehus om de første tal.

»Og vi undersøgte nøje, hvad vi kunne gøre ved det«, siger hun.

Nu er stjernekiggeriet en indarbejdet del af hospitalets kvalitetsarbejde, som også omfatter mange andre ting - Operation Life for eksempel.

Men hvor meget det egentlig betyder for hospitalets ry, at det har så og så mange stjerner - ved den sidste opgradering fik Roskilde fire - er lidt uvist. Ledelsen tror umiddelbart mest på, at det er patienternes egne oplevelser og det faktum, at de fortæller andre om dem, som tæller mest.

»Det vigtigste er omtale. Word of mouth. Jeg tror ikke, at der er noget vigtigere end omdømmet bredt forstået. Og det bliver skabt gennem lang tid«, siger Teis Andersen, lægelig chef på Sygehus Nord, som ud over Roskilde omfatter sygehusene i Køge, Holbæk, Kalundborg og Fakse.

De forskellige matriklers stjerneantal fordelte sig oprindeligt mellem to og fire, og Sygehus Nord arbejder på at få et mere ensartet resultat. Noget kunne tyde på, at en udligning er på vej. Ved den seneste justering fik fire matrikler hver tre stjerner, mens Roskilde fik fire.

»Vi prøver at skabe samme standard alle steder. Det er noget af det positive ved en fusion - man kan nappe det bedste ved alle steder«, siger Teis Andersen.

Fokus hele tiden

Som alle ledelsesredskaber kræver stjernesystemet fokus, fokus og atter fokus for at skabe vedvarende resultater.

»Det kan være svært at holde fokus på kvalitet. Kvalitet og dokumentation er selvfølgelig noget, som afdelingerne godt forstår, men de skal også jævnligt mindes om det«, siger Johannes Gaub, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, der omfatter Fredericia, Kolding, Give og Vejle Sygehuse.

Vejle var det eneste hospital, der fik fire stjerner i den allerførste stjernestrøning. Fem stjerner er maksimum - og det har ingen endnu opnået.

De fire Vejlestjerner holdt skansen gennem flere opdateringer, men i juli måned i år fik Johannes Gaub så en mail, der »ødelagde min ferie«, som han siger. Vejle Sygehus har nu kun tre stjerner.

»Det er dødhamrende irriterende«, siger han.

For efterhånden er det blevet nærmest en del af Vejle Sygehus kultur, at hospitalet er firestjernet.

»Alle klager passerer mit skrivebord, og her sker det, at nogen skriver, at ,når I har fire stjerner, kan I så være bekendt at gøre sådan og sådan`. Bevidstheden er stor«, fortæller han.

Også hos personalet.

»Folk er stolte af at arbejde her. Hvorfor er de det? Fordi de arbejder på et firestjernet sygehus. Det øger deres teamspirit og deres engagement«.

Det vil nu vise sig, om hospitalet formår at genindvinde det tabte.

Det kan måske hjælpe, at Johannes Gaub har en forklaring parat.

»Vores ledelsesinformationssystem blev afmonteret ved overgangen til regionerne, fordi regionerne ville satse på et nyt, og det er først haltet i gang lige før sommerferien. Fra nytår til maj stod vi derfor uden den månedlige feedback, og så falder afdelingerne af på den«, forklarer Johannes Gaub og lover at tage livtag med degraderingen.

»Det finder vi os ikke i - og det gør afdelingerne heller ikke«, siger han, tydeligt truffet på stoltheden.

»Men jeg er godt klar over, at den forklaring kan jeg kun br uge en gang«.

Pressen spørger

Den store interesse i pressen for stjernesystemet har været en udfordring på flere hospitaler. Det gælder f.eks. på Bornholms Sygehus, som har to stjerner.

»De målinger er ikke specielt kvalitetsorienterede, og data er ikke opdaterede, men man bliver nødt til at tage dem alvorligt. Der er stor mediebevågenhed«, siger sygehuschef Kurt Espersen.

De målinger er i kke specielt seriøse, men man bliver nødt til at tage dem alvorligt. Der er stor mediebevågenhed«, siger sygehuschef Kurt Espersen.

»Vi har prøvet at forklare os, men lange forklaringer har svært ved at trænge igennem i medierne«, siger han.

Forklaringer kan typisk gå på de særlige forhold, der hersker på øen - f.eks. med hensyn til den sociale og aldersmæssige befolkningssammensætning eller den geografiske afstand til ekspertisen på et universitetshospital.

Folkene på sygehuset prøver at lære af det.

»Vi er nu blevet betydeligt mere proaktive i forhold til pressen«, siger Kurt Espersen.

Det er også om muligt endnu mere vigtigt at forklare sig over for en anden interessentgruppe - læger og andet sundhedspersonale. Ikke blot de folk, der arbejder på sygehuset, men også de sundhedsprofessionelle, der kunne tænkes at lade sig lokke til øen, som er ramt af mangel på denne type arbejdstagere.

»Det er klart, at det påvirker personalet, når der er negativ omtale i medierne. Det skaber ikke ligefrem flugt, men det hjælper heller ikke på personalemangelen - specielt på lægesiden«, siger han.

Anden generation på vej

Mens hospitalsvæsenet efter bedste evne håndterer effekterne af stjernesystemet, er det samtidig under udvikling. Daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i sin tid ikke skjul på, at han først og fremmest ønskede stjernesystemet skudt i gang. Så måtte det justeres, forbedres og opgraderes hen ad vejen.

Sundhedsstyrelsen har nu interviewet en række borgere og patientvejledere om de første erfaringer med systemet og er på vej med en evaluering, de forventes at komme i slutningen af året. Evalueringen evaluerer dog ikke bare. Vurderingerne er blevet brugt til at opkvalificere systemet, så der i realiteten er tale om en plan for generation 2 af stjernesystemet.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke selve ideen med at holde individuelle hospitaler og afdelinger op mod et gennemsnit risikerer at overleve sig selv. I det mindste på sigt. For selv om alle indikatorer bliver nok så finpudsede og brugbare for såvel hospitalsledelserne som patienterne, måler systemet kun relativ kvalitet og ikke kvalitetens egentlige niveau.

»En af ulemperne ved et dynamisk system er, at hvis alle f.eks. når op i verdensklasse, vil alle samtidig ligge på gennemsnittet og dermed kun få tre stjerner«, siger Thomas Schiøler, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Det samme kan man sige ville være tilfældet, hvis samtlige danske hospitaler havde nøjagtig samme målinger og altså alle lå på gennemsnittet men på et lavt niveau, der absolut ikke er i verdensklasse.

Det problem løser man ikke ved nok så mange stjerner.

Fakta

Sygehuse med 5 stjerner: Oktober 2006: 0 -Marts 2007: 0 - Juli 2008: 0

Sygehuse med 4 stjerner: Oktober 2006: 1 -Marts 2007: 5 - Juli 2008: 6

Sygehuse med 3 stjerner: Oktober 2006: 38 -Marts 2007: 39 - Juli 2008: 46

Sygehuse med 2 stjerner: Oktober 2006: 8 -Marts 2007: 3 - Juli 2008: 4

Sygehuse med 1 stjerne: Oktober 2006: 0 -Marts 2007: 0 - Juli 2008: 0

Det divergerende samlede antal sygehuse skyldes dels reorganiseringer - f.eks. hvor et flermatrikelhospital begynder at registrere hver matrikel for sig - og dels at flere private klinikker er kommet med i opgørelsen.