Artikel
Stjernevrimmel over sygehusene
6. nov. 2006
8 min.
Vejle Sygehus er det bedste i landet, skal man tro den nye hjemmeside www.sundhedskvalitet.dk, som indeholder nationens nye karaktersystem til sygehusene. Med hele fire stjerner ud af fem mulige lægger vejlenserne konkurrenterne ned, når det kommer til den samlede vurdering af de forskellige data, der indgår i karaktergivningen.
Men netop blandingen af data om stort og småt, vigtigt og mindre vigtigt, kan være svær at gennemskue.
For hvad skal man f.eks. mene om, at Vejle Sygehus nok har færre senge pr. stue end f.eks. Århus Sygehus - der kommer ind som nummer sjok - men samtidig laver flere medicineringsfejl end århusianerne?
Stjernesystemet sætter unægtelig den sandhed i relief, at kvalitet er en subjektiv størrelse.
Synes man f.eks., at det vigtigste ved ens sygehusophold er maden, vil man gøre klogt i at undgå Sønderborg Sygehus, hvor mad-smileyen har det strammeste betræk i landet.
Synes man derimod, at selve ens operation - eksempelvis for en diskusprolaps - er det vigtigste, ja så må man give kejseren, hvad kejserens er: Vejle vinder i diskusprolapsdisciplinen.
Indimellem findes alle mulige parametre: fra den hygiejniske indsats over patienternes tilfredshed til behandlingsgaranti. Borgeren, som skal på sygehus, kan altså få allehånde informationer men undgår på ingen måde selv at forholde sig til, hvad han eller hun egentlig synes er vigtigt. Formentlig vil det for mange blive nødvendigt at søge råd og vejledning typisk hos egen læge.
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen understregede da også flere gange på det pressemøde på H:S Hvidovre Hospital, hvor den nye hjemmeside blev præsenteret forleden, at der er tale om et »førstegenerations«-projekt.
»Nu har vi lavet bilen, og om lidt starter vi motoren. Men vi ved udmærket godt, at vi skal finjustere motoren og hælde benzin på undervejs«, sagde han med en af disse transportmetaforer, der synes at have bemægtiget sig ministerens fantasi (Lars Løkke Rasmussen kan f.eks. aldrig nævne patientforløb uden at komme ind på »stationer« på »sygdomsrejsen« og mangelfulde »skinner«). Denne gang skal vi altså ud at køre bil med ministeren, og det giver da lidt afveksling.
Det er dog lidt forvirrende, at vi en gang imellem kører Porsche og andre gange mere jordnære modeller.
Talmagi
De færreste borgere og patienter vil formentlig beklage, at man med den nye hjemmeside på et sted kan få adgang til information om alle mulige ting vedrørende sygehusene - f.eks. toiletforholdene og tilstedeværelsen af en kontaktperson på hospitalerne. Hjemmesiden indeholder data fra eksisterende registre og præsenterer dem sammen, så man hurtigt kan finde, hvad man er interesseret i. Det var Porschen.
Men der er åbenbare svagheder. Data er for et år ad gangen, og det kan forrykke et hospitals indsats betydeligt i forhold til gennemsnittet. Det samme kan patientunderlaget. Nemme patienter vil typisk give højere score end de vanskelige, som overføres til specialisthospitaler. Ifølge Sundhedsstyrelsens chef, medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, er der dog »i et vist omfang« taget højde herfor. Og endelig er der risikoen for talmanipulation.
Ganske vist sagde Jens Kristian Gøtrik ved pressemødet, at han »ikke har fantasi til at forestille sig« den slags.
Men tanken må dog være faldet folkene bag hjemmesiden ind. For både Lars Løkke Rasmussen og Jens Kristian Gøtrik medgav samtidig, at tallene for »infektion efter operation« nok er med på hjemmesiden men ikke er indregnet i karaktergivningen, fordi man ved, at disse data underrapporteres. Det er i hvert tilfælde ikke Porsche. Det er ikke engang Toyota.
Kvalitetskobling
Spørgsmålet er, hvad der kan gøres ved det. Næppe ret meget, så længe stjernesystemet baserer sig på talmateriale, sygehusene selv afrapporterer. Men muligvis kan der findes inspiration fra - eller måske etableres en kobling til - et andet nationalt projekt: den danske kvalitetsmodel.
Hvor stjernesystemet primært er rettet mod borgerne/patienterne, er kvalitetsmodellen i højere grad beregnet på at skulle bruges af de sundhedsprofessionelle. Kvalitetsmodellen består i at definere en række mål for høj, international kvalitet og derefter via en særlig målemetode følge op på, at de implementeres og opfyldes. Endemålet er en egentlig akkreditering af sygehuse mv. i overensstemmelse med internationale normer.
Nærmere betegnet består arbejdet i, at der udfærdiges en lang række standarder med tilhørende mængder af indikatorer, som man kan måle på. En nærmere gennemgang findes på hjemmesiden for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (Ikas) i Århus - www.kvalitetsinstitut.dk
»Den danske kvalitetsmodel skal både være en måde, hvor sundhedsaktøren kan måle sin egen kvalitet og holde den op imod kvaliteten andre steder i landet, og så skal den også tilgodese patienternes behov ved det frie valg af behandlingssted«, siger instituttets direktør, Karsten Hundborg.
Ifølge Karsten Hundborg forventes selve arbejdet med at udfærdige standarder til kvalitetsmodellen at være færdigt i november, hvorefter det skal vurderes af den internationale organisation International Society of Quality in Health Care, ISQua.
Går alt glat igennem, sendes standarderne i høring, hvorefter de evt. justeres, og sygehusene kan derefter forvente at få tilsendt »pakken« med standarder til implementering i første halvdel af 2007. Siden følger en slags inspektørprocedure, hvor sagkyndige følger op og sammen med sygehusene vurderer, om der skal rettes ind for at få en egentlig akkreditering. Tidsplanen lige nu siger, at systemet kan være endelig på plads til akkreditering i anden halvdel af 2008.
Der er ikke vedtaget egentlige sanktioner - i det mindste ikke endnu - hvis et sygehus ikke formår at leve op til standarderne. Men det er meningen, at såvel standarder som hospitalernes overholdelse af dem skal offentliggøres, om end det ikke endnu vides hvordan.
Karsten Hundborg lægger imidlertid vægt på, at både udvikling og implementering ikke er nogen oppefra og ned-pådutning men sker i samarbejde med sygehusene.
»Vi skal ikke sidde i et elitært center i Århus og definere, hvad der er kvalitet, for så at smide det i hovedet på sygehusene«, siger han.
Så bl.a. læger, sygeplejersker, ledere og teknikere er involveret i de grupper, der udfærdiger standarderne, fra starten.
Ni kommuner er i øvrigt koblet på projektet i et pilotforsøg - her skal der bl.a. laves standarder for de nok så omtalte patientforløb, der gerne skulle forbedres med netop kommunernes overtagelse af en række sundhedsopgaver i forbindelse med strukturreformen - se www.kvalitetsinstitut.dk
Penge for kvalitet
På sigt skal også de private hospitaler med i den danske kvalitetsmodel. De er heller ikke inkluderet på den borgerrettede hjemmeside, www.sundhedskvalitet.dk, med stjernesystemet. Det skyldes, at der mangler data, og det samme gør der for de psykiatrisk e hospitalers vedkommende. Men det kommer alt sammen, lovede indenrigs- og sundhedsministeren på pressemødet.
»Nu skal vi ikke tale det ned under gulvtæppet, men det er et førstegenerationssystem«, sagde han om kvalitetshjemmesiden, da han havde trykket på den knap, som sendte den i luften.
Med tiden kan ministeren også godt forestille sig, at der foretages en kobling mellem kvalitet - hvordan den så end måles - og budgetter.
»Det vil være en naturlig udvikling at tænke kvalitet ind i bevillingssystemet. Men vi kan ikke gøre det med disse data«, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Brugbarheden nu og her kan vise sig at være overskuelig, og hjemmesidens største betydning kan derfor komme til at ligge i de signaler, den sender: for det første at der skal mere åbenhed omkring, hvad der sker i sundhedsvæsenet, og for det andet at kvalitet i sundhedsvæsenet vil blive både målt og sammenlignet.
Og Vejle kan ikke være sikker på at vinde hver gang.
Den Danske Kvalitetsmodel
Der skal måles og vejes på de danske sygehuse fremover, når Den Danske Kvalitetsmodel for alvor rulles ud. Meningen er, at sygehusene skal kunne akkrediteres i henhold til international standard, men for at komme derhen skal de pågældende standarder først udarbejdes.
I alt 37emner inden for tre områder - generelle temaer såsom visitation, patientinformation og rehabilitering, organisatoriske temaer såsom patienttransport og hygiejne samt sygdomsspecifikke temaer, f.eks. diabetes, fødsler og lungekræft - skal udstyres med målepunkter, som skal tjene til at definere den kvalitet, man ønsker at opnå. De kan ses på www.kvalitetsinstitut.dk
Modellen er primært tænkt som et ledelses- og udviklingsværktøj, men det er også meningen, at målepunkter, standarder og implementering skal offentliggøres, så borgerne kan bruge modellen som støtte i det frie sygehusvalg.
I øjeblikket er standarderne ved at blive færdigdefineret - det forventes at ske i november, hvorefter der forestår et omfattende arbejde med implementering og opfølgning. Efter planen skal akkreditering kunne ske i andet halvår af 2008.
Stjerner på sygehusene
Danmarks hospitaler har nu fået karakter på en skala fra en til fem stjerner på hjemmesiden www.sundhedskvalitet.dk Antallet af stjerner kan enten gå på selve hospitalet overordnet set eller på enkelte afdelingers indsats.
Her kan man f.eks. klikke sig frem til, hvordan de enkelte sygehuse begår sig inden for en bestemt behandling eller operation: tarmkræft, fødsler, allergi eller hvad det nu kan være. Man kan f.eks. se antallet af patienter, som hospitalet behandler med den pågældende lidelse, eller det gennemsnitlige antal liggedage, patienterne har.
Man kan også danne sig et indtryk af den generelle kvalitet - for eksempel mht. hygiejne, maden eller hvor mange gange, sygehuset har indrapporteret skader efter operation.
Og endelig kan man søge på geografiske områder, hvis man f.eks. gerne vil finde et sygehus i nærheden af, hvor man bor.
Hjemmesidens informationer består af oplysninger, som sygehusene har indrapporteret til forskellige databaser og registre, og som her altså samles på et sted.
Gennemgående fremgår det, at landets sygehuse er ret ensartede i kvaliteten. De fleste får tre stjerner på 1-5-skalaen, og ingen går helt i bund. Omvendt er der heller ingen, som får absolut topkarakter - højest når Vejle med fire stjerner.
Læs mere på WWW
http://www.sundhedskvalitet.dk/