Skip to main content

Støtte til strukturudvikling

Jesper Poulsen, Karsten Nielsen, Mette Worsøe, Michael Dupont

4. nov. 2005
3 min.

Lægeforeningen og dens tre delforeninger er enige med Strukturkommissionen i, at der er behov for større enheder i Danmark, regionale og kommunale. Vi er også enige i de meget klare anbefalinger fra Strukturkommissionen om at bevare et samlet myndighedsansvar for både sygehus- og syge-sikringsområdet. Til gengæld mener vi ikke, at der i Struktur-kommissionens betænkning er afgørende eller vægtige argumenter for en kommunal medfinansiering af sygehus- og sygesikringsydelserne. Det er vigtigt ikke at skabe incitamenter til opbygning af alternative eller parallelle sundhedstilbud. Det vil medvirke til at forstærke den mangelsituation på sundhedspersonale, som allerede i dag er et problem.

Det er nogle af konklusionerne i det høringssvar, som Lægeforeningen i denne uge har sendt til sundhedsministeren. Vi har ikke i svaret lagt os fast på, hvor store kommende regioner bør være, men der skal ikke være tvivl om, at vi ønsker færre og større enheder end i dag med især færre akutberedskaber. I andre sammenhænge har tre regioner (videreuddannelsen) vist sig at være praktisk. Men for Lægeforeningen er det afgørende, at den kommende organisering og varetagelse af opgaverne på sundhedsområdet sker på en sådan måde, at det er opgavernes løsning, der dikterer strukturen og ikke omvendt. Det skal ske med hensyn til sundhedsvæsenets kompleksitet og stille de nødvendige redskaber til rådighed - faglige, organisatoriske og finansieringsmæssige.

Der er mange argumenter for de større enheder. De er nødvendige for at sikre den lægefaglige specialisering, videre- og efteruddannelsen af læger, den lægevidenskabelige forskning og kvalitetsudviklingen. Alle faktorer, der er afgørende for, at lægerne kan tilbyde patienterne stadig bedre behandlinger og stadig flere former for behandlinger. Den lægefaglige specialisering stiller på en række områder krav om stadig større patientunderlag for at sikre den faglige kvalitet. Visse funktioner er endog så specialiserede, at det mest hensigtsmæssige ville være et internationalt samarbejde om behandlingen.

Men for både lægerne og patienterne er det afgørende, at et fremtidigt system også skaber sammenhæng. For lægerne er det af hensyn til deres faglighed og arbejdsmiljø vigtigt, at den enkelte har et geografisk entydigt hovedtjenested. En af omkostningerne ved de funktionsbærende enheder har nogle steder været, at lægerne har følt sig som pendlere mellem flere adresser. De funktionsbærende enheder vil i fremtiden ligge i store regioner, hvor det er vigtigt at bevare rammerne for et tilfredsstillende arbejdsmiljø, samt for videre- og efteruddannelse. For patienterne skal der være sammenhæng i behandlingsforløbene. Derfor er det så afgørende, at sektorerne bevares under den samme myndighed samtidig med, at de centrale myndigheder får styrke til at sikre en tilfredsstillende ensartet betjening af borgerne på et højt fagligt niveau. Det gælder ikke mindst på det psykiatriske område.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at den ønskede sammenhæng og koordinering i den samlede sundhedsindsats kun kan sikres ved, at ansvaret for sygesikringsområdet, herunder de praktiserende læger og speciallæger, udøves i tæt sammenhæng med ansvaret for sygehusområdet. De praktiserende lægers rolle som visitator i sundhedsvæsenet er en af grundpillerne i bestræbelserne på at sikre et velfungerende sundhedsvæsen med koordinerede og sammenhængende behandlingsforløb.

Strukturkommissionen har vores ubetingede støtte på dette punkt.