Stor afstand

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved årets lægemøde rummede med hans egne ord »en velfortjent opsang iblandet en hel del ros.«

Opsangen gjaldt ikke mindst lægeforeningens holdning til det udvidede frie sygehusvalg, som til efteråret giver patienten ret til at vælge et andet sygehus efter en måned.

Ministeren forstår ikke modstanden mod enmånedsreglen, sagde han. »Kæden hopper af for lægerne, når de er så meget imod det. Patienterne kan med købekraft flytte sig hen til et andet sygehus, hvis ventetiden overstiger en måned. Det er ikke en pligt, ikke en garanti, og jeg forstår ikke modstanden mod det. Jeg ser ingen risiko ved det. Jeg tror, at danske patienter har respekt for faglighed. Og kan et sygehus dokumentere sin faglighed, vil de ikke vende ryggen til det. Heller ikke selv om de skal vente lidt længere.«

Ministeren mener også, at loven kan ses som et mulighed for at forhindre social ulighed i sundhed, som mange mener, at øget brug af private sundhedsforsikringer fører til.

»De private sundhedsforsikringer er et udtryk for, at folk vil hurtigt til behandling. Derfor flytter vi nu med den nye lov den mulighed ind i det offentlige. Derfor er det en måde at undgå social ulighed i sundhed.«

Løftet pegefinger

Herefter hævede ministeren en synlig pegefinger og leverede budskabet, at selv om man som læge er imod den ny enmånedsregel, så skal loven altså følges.

»Når regering og Folketing beslutter, at patienter skal have nogle rettigheder, som for eksempel udvidet frit sygehusvalg, så er det jo meningen, at de skal have dem - ikke bare på papiret, men også i praksis. Vi har naturligvis ret til at have vores egen mening, men det bør ikke farve den måde, vi forvalter loven på. De politiske beslutninger om patientrettigheder skal blive til virkelighed på landets sygehuse. Og patienterne skal informeres ordentligt om deres rettigheder.«

Nærhed nogle gange

Ministeren modererede et af de helt store mantraer i forbindelse med sygehusreformen. Kvalitet frem for nærhed.

»Nogle gange er nærhed i sig selv kvalitet. Vi må i den nye struktur finde en model for en ny oprustet almen praksis med flere faggrupper. Jeg tror, at der er en folkelig forståelse for længere afstande, når det handler om mere kvalitet i mødet med specialisten. Til gengæld skal der være et reelt tilbud i nærområdet i banale situationer med banale tilfælde. Lad os bruge kræfter på at udvikle det.«

Ministeren lagde ikke skjul på, at det efter hans mening er nu, der skal handles:

»Vi har åbnet et vindue i sundhedsvæsenet. Det står på vid gab. Men jeg er ikke i tvivl om, at det lukker til igen. Måske i løbet af et års tid. Nu skal der tænkes og udvikles. Den chance må vi ikke forpasse.«