Stor regional variation i ventetiderne på kræftbehandling

Kvinder med brystkræft skal ikke bo i Region Sjælland.

Her venter de 14 dage længere på, at den helt nødvendige behandling begynder, end kvinder med samme diagnose i Region Midtjylland.

Mænd med kræft i kønsorganerne venter hele 27 dage længere på behandlingsstart i Region Hovedstaden end i Region Midtjylland.

Og patienter venter 16 dage længere på behandling for kræft i mave og tyndtarm i hovedstaden end tilsvarende patienter i Region Nordjylland.

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort en rapport, der atter dokumenterer store regionale forskelle i den tid, der går, fra en henvisning bliver modtaget på et sygehus, til kræftbehandlingen begynder.

»Det er helt uacceptabelt. Regionerne har været skuffende langsomme til at tage denne opgave til sig. De bør læse rapporten og sige, at der er uacceptable forskelle mellem regionerne, som de én gang for alle vil løse«, siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, og fortsætter:

»Befolkningen har krav på en langt mere ensartet adgang til kræftbehandling i et sundhedsvæsen, der ikke er større end Hamburgs«.

Venstres sundhedspolitiske ordfører, Sophie Løhde, er enig:

»Jeg mener, at sundhed har national karakter. Derfor må ens postnummer aldrig afgøre muligheden for at komme hurtigt i behandling«, siger hun.

Selvom rapporten ikke tegner noget entydigt billede, skiller Region Midtjylland sig alligevel ud. Her har man hurtigst adgang til behandling for syv af de 11 undersøgte kræftformer. Mens Region Sjælland er langsomst for fem kræftformers tilfælde. Region Hovedstaden er langsomst målt på fire kræftformer.

Kræft er en akut sygdom

Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at lange ventetider kan ændre kræftbehandling fra helbredende til lindrende. Og at kræftpatienter ligefrem kan dø, mens de venter på behandling.

Derfor sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i december 2007, da det kom frem, at der ikke var nogen kontrol med, om behandlingsgarantien blev overholdt:

»Vi har besluttet, at kræft skal betragtes som akut sygdom, hvor behandlingen skal igangsættes straks«.

Kræftpakkerne var et resultat af denne tanke om, at kræft skal betragtes som en akut sygdom uden fagligt set unødig ventetid.

»For mange sygdomme er ventetid fagligt set helt acceptabelt. Men ikke for kræft. Derfor bør vi heller ikke have disse regionale forskelle, når det gælder kræft«, siger Frede Olesen.

Formanden for Kræftens Bekæmpelse savner en større ledelsesmæssig erkendelse af, at ventetid og regionale forskelle er et problem, der skal løses.

»Grundlæggende er regionssystemet et godt system med mulighed for lokal dialog om behandlingstilgangen. Derfor er det også en skam, at systemet bliver så politisk og renommemæssigt belastet, når de ikke har løst denne opgave, som de burde have løst for flere år siden, så vi får en ensartethed, der virker passende for befolkningen«, siger Frede Olesen.

Tag ved lære af hinanden

Formand for de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, overlæge Torben Palshof, er enig i, at de regionale forskelle er »uacceptable og meget problematiske«:

»Når patienter venter, kan det - ud over de menneskelige omkostninger - også have betydning for udfaldet af behandlingen. Derfor bør der ikke være så store forskelle, som tilfældet er«, siger han.

Torben Palshof mener, at de enkelte regioner skal være bedre til at lære af hinanden.

»Det er jo netop det, sådanne analyser skal bruges til. Og de kommer hvert halve år«, siger han.

Selvom undersøgelsen ikke kan bruges til at dokumentere, om pakkeforløbene bliver overholdt, er netop disse tal de væsentligste for patienten, påpeger Torben Palshof og siger: »Patienterne ved, at de skal under behandling og nu skal vente. Den ventetid bør være så ensartet i Danmark som overhovedet muligt. Derfor er en mediansammenligning et udmærket mål for den regionale behandlingsindsats. For mulighederne for behandling kan indskrænkes i takt med, at patienten venter«.

Kapacitet skal bruges bedre

Ifølge sundhedsøkonom og direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI), Jes Søgaard, er regionerne nødt til at udnytte hinandens kapacitet langt bedre, end medieorkanen om patienter med kræft i bugspytkirtlen viste for et par måneder siden.

En del af variationen regionerne imellem kan ifølge Jes Søgaard forklares med, at behandlingskapaciteten på tværs af regionerne ikke udnyttes fuldt ud:

»Befolkningen har ikke længere forståelse for, at vi ser disse forskelle. Der er en forventning om en høj ensartet kræftbehandling. Det er regionerne og Danske Regioner simpelthen nødt til at forholde sig til«, siger Jes Søgaard.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er enig: Kapaciteten i alle regioner skal udnyttes fuldt ud, så en region med lange ventetider sender patienter videre til behandlingssteder med plads.

»For rigtig mange kræftformer er hurtig behandling helt afgørende for at sikre det bedst mulige resultat. Derfor må den seneste tids debat føre til, at regionerne bliver klar over, at det er deres ansvar at sikre den hurtigst mulige behandling. Alt det med ,egne patienter` og hjemtagning af patienter bør forstumme en gang for alle«, siger han.

Sundhedsstyrelsens rapport dokumenterer samtidig, at der siden 2006, hvor den første rapport kom, er sket et fald i, hvor lang tid patienterne venter på behandling for otte af de 11 kræftsygdomme.

I 2006 blev 22.000 patienter behandlet inden for de 11 kræftområder. I 2010 var det knap 25.000.

Danske Regioner: Det bliver aldrig 100 procent ens

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, hvordan kan Danske Regioner acceptere så store regionale forskelle i kræftbehandlingen?

»Det er et billede på, at vores sygehuse arbejder forskelligt. Og der vil altid være regionale forskelle. Men vi er alle i gang med at styrke vores indsats på det diagnostiske område. Når alle regioner har fået opbygget diagnostiske center, så tror jeg, vi ser en forbedring. Det handler om at sikre, at de får sat diagnostikken i gang hurtigt, særligt for dem med uklare symptomer.«

Regionale forskelle er ingen ny problemstilling. Hvorfor kan I ikke tilbyde alle kræftpatienter i hele landet en nogenlunde ensartet adgang til behandling?

»Der er forskellige baggrunde for udfordringerne. Nogle steder har man oplevet en markant aktivitetsstigning. Nogle gange har man også et forskellige set up i forhold til udredningerne. Så man kan ikke forvente, at det bliver 100 procent ens i alle regioner i forhold, hvordan vi opbygger vores set-up. Det kommer også an på, hvordan vores bemanding er de forskellige steder. Men vi er i gang med at lave et tættere og bedre tværregionalt monitoreringssystem, så vi hele tiden kan følge med i forhold til pakkeforløbene og hjælpe hinanden.«