Stramning af etisk kodeks for organhandel

TOKYO

Den danske lægeforening har på den igangværende generalforsamling i World Medical Association i Tokyo foreslået en tilføjelse til Edinburgh-erklæringen om lægers etik over for patienter, der selv skaffer sig et organ til transplantation, også kendt som organturisme. Lægeforeningen mener, at læger i forbindelse med vurderingen af, om de vil gennemføre en transplantation på disse vilkår, også skal tage hensyn til, at et organ kan være skaffet på bekostning af et andet menneskes fremtidige helbred. Det danske forslag bliver behandlet i forbindelse med, at WMA har besluttet en generel gennemgang af den lange række af etiske udtalelser og konventioner, som WMA har foretaget gennem tiderne.

Edinburgh-erklæringen, der oprindelig også er blevet til på dansk initiativ og vedtaget oktober 2000, beskæftiger sig i den nuværende form næsten udelukkende med det kommercielle aspekt omkring organhandel, fordi der som hovedregel er tale om, at velstående mennesker fra den industrialiserede verden skaffer sig organer i den fattige tredje verden. Den nuværende tekst fastslår, at organer, der er skaffet til veje på kommerciel vis, ikke skal accepteres til transplantation. Betaling for organer og menneskeligt væv beregnet til transplantation bør forbydes. Men der er også et andet aspekt, siger Hans Buhl, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg.

Organsælgers helbred på spil

»Den nuværende ordlyd i erklæringen handler mest om det økonomiske element i handel med organer - som også er et stort problem - hvor underbemidlede kan blive lokket til at sælge deres organer. Det vi føler som det grundlæggende problem er, at man også sætter organsælgerens fremtidige helbred på spil, og det er det, som vi gerne vil have fremgår af ordlyden«, siger Hans Buhl.

»Edinburgh-erklæringen er rettet primært mod de læger, som formidler, udtager og gennemfører transplantationen. Hvad det derimod ikke handler om, er de læger, som senere, når organturisten vender hjem, foretager den nødvendige efterbehandling. Der ser vi ikke noget etisk problem for lægen, tværtimod ville det være uetisk at nægte en nødvendig behandling«.

Lægens informationspligt

Lægeforeningen ønsker en tilføjelse, så den afsluttende bestemmelse i Edinburgh-erklæringen fastslår, at »hvis der er mistanke om, at organer er skaffet til veje på kommerciel vis, skal de ikke accepteres til transplantation, eftersom tilvejebringelsen af organet er sket på bekostning af risikoen for et andet menneskes fremtidige sundhed.« Den danske lægeforening foreslår desuden en forklarende note, hvoraf det fremgår, at »lægen er forpligtet til at forklare patienten om baggrunden for en nægtelse af transplantation, idet han lægger vægt på, at behandling af patienten i givet fald vil indebære en risiko for donors helbred, og at denne risiko er etisk uacceptabel, fordi donors bevæggrund er finansiel og dermed ikke uegennyttig«.