Stressede læger

- I Cuba er hospitalslægerne udsat for de største belastninger. Det gælder både det fysiske arbejdsmiljø, hvor de er er udsat for smitterisici, kemiske påvirkninger især fra anæstesien, hvor de bruger halutan, samt fysiske belastninger i et hospitalsvæsen, der på grund af fattigdom og handelsblokade er præget af store mangler på alt undtagen arbejdskraft.

Ordene kommer fra arbejdsmediciner og epidemiolog Caristina Robaina Aquirre fra Arbejdsmiljøinstituttet i Havana.

I forbindelse med et studieophold i Danmark og Estland besøger hun Domus Medica og diskuterer i den forbindelse forskelle i lægers arbejdsmiljøforhold i henholdsvis Cuba og Danmark med formanden for Yngre Lægers Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalg Klaus Klausen.

Prestige og arbejdspres

Selvom læger på skadestuer og sygehuse altså har større belastninger i arbejdet end deres kolleger, der arbejder som såkaldte familielæger, foretrækker langt de fleste at være hospitalslæger frem for praktiserende.

- Det hænger dels sammen med, at der er mere prestige i at arbejde som kirurg, pædiater eller kardiolog, dels med at de unge læger under uddannelse ikke for-står familielægernes betydning i vores samfund og sidst men ikke mindst med, at vi har svært ved at overholde målsætningen om, at der skal være en familielæge per 120 familier.

Det betyder, at familielægerne, selvom de ikke er så pressede som danske læger, godt kan få en fornemmelse af, at de aldrig har fri, siger Caristina Robaina Aquirre .

Vagter og familieliv

- Belastningerne for danske læger er hovedsageligt stress, hårdt belastende vagtarbejde og vanskeligheder med at koordinere familie- og arbejdsliv.

Yngre læger oplever endvidere, at de mangler indflydelse og får for lidt information fra sygehus-ledelsen, og det hænger igen sammen med, at de ofte skifter arbejdsplads under uddannelsen, siger Klaus Klausen , der umiddelbart tror, danske læger har langt færre fysiske arbejdsmiljøproblemer end de cubanske.

Cheflæger tager vagter

Samtalen afslører dog også punkter, hvor cubanerne er foran. Hepatitis B-vaccination er i modsætning til i Danmark obligatorisk for alle læger.

Og alle cubanske læger uden for familielægesystemet har uanset status vagt hver syvende dag.

Caristina Robaina Aquirre nævner som et eksempel sin bror Fermin , der er cheflæge i gynækologi og gift med en pædiater, som han også har børn med.

Da deres børn var små, måtte de bytte sig frem for at få kabalen til at gå op. Men hele vejen igennem karrieren har de begge haft vagter, hver syvende dag, og Fermin må endvidere træde til ved særligt vanskelige operationer, hvor han skal garantere fagligheden og undervise de yngre læger.

Forskellige kulturer

Klaus Klausen peger på den særlige danske lægekultur med pressede yngre læger i den nedre del af hierarkiet og en faggruppe, der ikke er er vant til personalemøder og føler sig hævet over interesse for deres eget arbejdsmiljø, som en hidtidig barriere for at forbedre arbejdsforholdene for læger.

Mens Caristina Robaina Aquirre peger på manglende motivation over for familielægesystemet og fattigdom som barrierer for et bedre arbejdsmiljø for cubanske læger.

Til gengæld afviser hun, at lægerne i Cuba føler sig for fine til at interessere sig for deres eget arbejdsmiljø.

- Nej for vi er alle sammen en del af det samme samfund, og på Arbejdsmiljøinstituttet, hvor jeg er ansat, forsker vi i at forbedre arbejdsforholdene for alle faggrupper og dermed også sundhedspersonalet og lægerne, siger hun.