Skip to main content

Struktur og placering af psykiatrien

Informationsmedarbejder Lisbeth Dahl, FAS

1. nov. 2005
6 min.

Kim Solstad, formand for Danske Psykiateres og Børne- Ungdomspsykiateres Organisation, åbnede debatten med at udtrykke glæde over formandens understregning af, at psykiatrien skal være organiseret i den samme forvaltning som de øvrige specialer.

»Specialet har en egenart, som gør, at vi er under et konstant pres fra andre faggrupper, som mener, at de godt kan klare vores patientgruppe. Vi har arbejdsvilkår, der gør det meget vanskeligt at opretholde ekspertisen«, sagde Kim Solstad.

Niels Siebuhr, praktiserende psykiater, erklærede sig enig: »Det gælder også for de praktiserende speciallæger, at vi er under pres for at blive skilt ud fra de andre specialer. Det er afgørende vigtigt for faget, at vi står sammen med de øvrige lægelige specialer«.

Formanden for Foreningen af Speciallæger (FAS), Karsten Nielsen, svarede, at Lægeforeningen står samlet i dette spørgsmål. »Almen praksis forbliver en del af den samlede sundhedsydelse på den lægelige side, og nu skal vi have den del af psykiatrien, der er tabt, med. Psykiatriske patienter er som somatiske patienter - de får en diagnose, behandling og rehabilitering. Det skal beskrives samlet, så patienten får en ordentlig sammenhængende behandling og et sammenhængende tilbud i det danske sundhedsvæsen.

Det næste skridt er at få psykiatrien fra socialudvalget over til sundhedsudvalget. Målet er klart - midlerne arbejder vi videre med«.

FAKL

Grete Bonde, næstformand i Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger i FAS (FAKL), ønskede, at man samler FAKL's medlemmer i samme delforening. »Ved overenskomsten i 1997 blev vi først samlet: skolelægerne og lægekonsulenterne fik navneforandring til kommunallæger - samtidig blev vi skilt således, at de, der har ansættelse på under 15 timer ugentlig, blev organiseret under P.L.O.

Det giver problemer ved stillingsopslag på under 15 timer. Her har vi fra FAKL's side ingen reel mulighed for at gå ind og påvirke stillingerne. Vi har intet kendskab til, at P.L.O. forsøger at få ansættelserne til at være under 15 timer, snarere er der eksempler på det modsatte, hvor de har fået opnormeret stillingerne, så de overgår til FAKL. Der er også sket ændringer i, hvornår en ansættelse er rent konsulenthonorarbaseret, og hvornår den skal henregnes til en regulær deltidsstilling - altså fra 15 til 8 timer. Hvis der skal rettes op på det, skal vi i FAKL have de medlemmer, der har stillinger på mere end 8 timer ugentligt«.

Karsten Nielsen gav tilsagn til, at FAS tager det op over for P.L.O.

»Skillelinjen svækker tydeligt lægegruppen af kommunalt ansatte læger, og derfor synes FAS, at vi skal arbejde med at få timefordelingen ændret. Alle kommunalt ansatte læger bør være organiseret under FAS. Det vil blive endnu mere vigtigt under en anden regional struktur. Med de større kommuner, vil der formentlig komme flere fuldtidsansatte kommunallæger«, sagde Karsten Nielsen.

Struktur i FAS

Helge Fasting, amtsrepræsentant i Viborg Amt, fandt det mærkeligt, at det besvær, som strukturomlægningen vil medføre for medlemmerne, kun er berørt i en sætning. De strukturændringer, som har fundet sted i de forskellige amter, er af en sådan karakter, at arbejdsforholdene for medlemmerne er blevet dårligere. Det gælder udefunktionerne, som man skal have og som medfører manglende kontinuitet i det daglige arbejde. FAS må yde en kraftig indsats for at få en samling af aktiviteterne igen.

»Efter min mening er det ikke nødvendigvis korrekt, at det er godt, at FAS er med i en forhandlingssituation. FAS skal være altomfavnende og tage hensyn til alle FAS' erhvervsforeninger, og det kan fx føre fokus væk fra Overlægeforeningens problemer. Der er erhvervsforeninger i FAS, som har modstridende interesser - fx Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Overlægeforeningen«, sagde Helge Fasting, som desuden savnede omtale af opretholdelse af den kliniske efteruddannelse for de eksisterende speciallæger. Det er det lægelige kliniske arbejde, som er sygehusenes kernefunktion.

Karsten Nielsen henviste i sit svar til afsnittet i beretningen »Vores egen verden«, som viser arbejdsdelingen mellem FAS og erhvervsforeningerne. Han citerede: »Forhandlinger, der alene vedrører erhvervsforeningens medlemmer, foretages i praksis af erhvervsforeningen selv. FAS' opgave er at sikre, at ingen erhvervsforening indgår aftaler, der direkte strider mod andre erhvervsforeningers interesser, men også at gå ind i forhandlingerne, hvis en erhvervsforening anmoder om det«.

»Udetjeneste er altså Overlægeforeningens egen sag. At det ikke er omtalt, er ikke af ringeagt for overlægers problemer, men blot et udtryk for arbejdsdelingen i FAS. Han var enig i, at FAS' medlemmer ikke altid har fælles interesser, men påpegede, at man får mere ud af, at fx FAPS' og OL's medlemmer står sammen i specialeråd og i planlægningen, som det foregår i nogle amter i dag mellem overlæge- og FAPS' amtsrepræsentanter.

Men hensyn til lægers efteruddannelse, er det FAS' mål til stadighed at udvikle fagligheden - det diagnostiske og behandlingsmæssige område både på videre- og efteruddannelsessiden. »Det er vigtigt, at efteruddannelsen kommer godt i gang denne gang og ikke som for ti år siden - da det tog fra 1990 til 1994 før efteruddannelsesreformen begyndte at fungere«, sagde Karsten Nielsen.

Jørgen Meibom, formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, bekræftede Karsten Nielsens udmelding om samarbejdet i FAS og fastslog, at man med arbejdsdelingen udnytter FAS' potentiale maksimalt.

Erik Kristensen, formand for Over-lægeforeningen, sagde bl.a. om strukturen i FAS: »Vi arbejder på at fastholde det samarbejde, der er imellem ti forskellige erhvervsforeninger, men vi ønsker en modernisering af de ,samarbejdsregler`, der er. Vi har - helt korrekt - en arbejdsdeling, og vi vil gerne have en tilpasning til de faktiske forhold; derfor arbejder vi med et forslag til vedtægtsændringer i FAS. Spørgsmålet er, om den nuværende form for samarbejde og samarbejdsfladerne er den mest hensigtsmæssige i dag.

Noget tyder på, at den ikke er det. Der er forskellig behov - og det må vi tilgodese. De vedtægter, vi har i dag, er ikke tidssvarende, men ændringerne skal foregå inden for rammerne af FAS«.

Fin Bjerring Sørensen, formand for H:S-overlægegruppen, der repræsenterer 700 overlæger, sagde: »Det er magtpåliggende for os at gøre opmærksom på, at vi ikke ønsker en strukturændring som på nogen måde gør, at de små erhvervsforeninger kommer i klemme. Det er vigtigt, at vi er solidariske - vi kan alle komme til at skifte mellem disse erhvervsforeninger i vores arbejdsliv«.

Axel Malchow-Møller, medlem af FAS' repræsentantskab, ønskede at høre formændene for de små erhvervsforeninger: »Hvis vi fx nedlægger FAS' repræsentantskab, lader vi så de små foreninger i stikken, og hvad får vi i stedet? Har vi ikke brug for det faglige fællesskab og en form for organiseret møde?«

Kai Sørensen, formand for Organisationen af Sygehuslæger, hvis 80-90 medlemmer er meget presset af den kommende regionale strukturomlægning og afviklingen af de små sygehuse:

»Vores arbejdsplads og dermed vores overenskomst og aftaler er under pres. Når vi skal have placeret vores medlemmer et andet sted, har vi brug for FAS' støtte til at få det gjort på en fornuftig måde. Vi kan ikke undvære FAS eller Overlægeforeningens støtte«.

Niels Bloch-Jespersen, formand for Embedslægeforeningen og formand for FASKO, talte på vegne af samtlige små erhvervsforeninger: »Vi har fantastisk meget brug for solidaritet og opbakning, som vi hidtil har fået fra et stærkt FAS«. Og han anførte, at for embedslægerne gælder, at de vil være svage i en forhandlingssituation alene med staten. Uden FAS vil de små erhvervsforeninger blive blæst af banen.

Hele formandsberetningen kan læses på www.fas.dk eller den kan rekvireres ved henvendelse til FAS' sekretariat på tlf. 35 44 85 00.

Fakta

Takststyring

Overlægeforeningen har nedsat et takststyringsudvalg. Udvalgets opgave er med baggrund i »Aftale om amternes økonomi i 2004« om øget anvendelse af takststyring:

  • at observere og beskrive fordele og ulemper ved delvis takststyring af det offentlige sundhedsvæsen

  • at beskrive evt. skævheder i takststrukturen, som kan resultere i, at økonomi får en uhensigtsmæssig stor betydning for de lægefaglige beslutninger på en afdeling.

Erling Birk Madsen, som er formand for udvalget, opfordrede til at komme med eksempler på gode og dårlige erfaringer med takststyring.

Eksemplerne kan sendes direkte til Erling Birk Madsen eller til Flemming Vesterø Jensen på fas@dadl.dk

Vedtægtsudvalg

På FAS' repræsentantskabsmøde blev der nedsat et vedtægtsudvalg, som skal vurdere forslag til nye vedtægter for FAS.

I udvalget sidder: Kåre Kristiansen, embedslæge, Finn Kjær Jacobsen, praktiserende speciallæge og Ole Selmar, overlæge.