Strukturreform lægger op til andenklassesbehandling af de akutte medicinske patienter

De akutte medicinske patienter, som tæller omkring 40 procent af alle indlæggelser på sygehusene, risikerer at blive tabere i strukturreformen.

Området mellem de kommende storkommuner og regioner er nemlig mineret med gråzoner og kassetænkning.

Det mener formanden for Dansk Selskab for Intern Medicin og for nystiftet tværfaglig tænketank inden for intern medicin, centerchef Thomas Gjørup.

Tænketanken, som tæller alle ni medicinske specialer, er stiftet for netop at komme med input til beslutningstagerne i forbindelse med den ny kommunale struktur.

For det første er Thomas Gjørup betænkelig ved, at kommunerne fremover skal være med til at betale for indlæggelserne, for det giver kommunerne et uheldigt incitament til at forsøge at holde borgerne væk fra sygehusene.

»Jeg er bekymret for den finansieringsordning med kommunerne, som skal betale for de indlagte patienter. Skræmmebilledet er, at kommunerne presser sundhedspersonalet til at undgå indlæggelser, selv om det er nødvendigt, fordi kommunen så skal betale for det. Det er en andenklassesløsning, som specielt vil gå ud over de ældre medicinske patienter«, udtaler Thomas Gjørup.

Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (A), kommer intern medicinerne i møde.

Han siger:

»Når kommunerne skal medfinansiere indlæggelserne, er det oplagt, at de på et tidspunkt får interesse i at begrænse indlæggelserne. Så kan kommunerne jo spare penge. Vi ved, at den økonomiske nød får nogle kommuner til at handle i den retning. Modsat vil sygehuse have en interesse i at få nogle flere indlæggelser, for så får de nogle flere indtægter. Jeg håber meget, at vi i processen med udmøntningen af strukturreformen kan få det luget ud igen. Den form for kassetænkning giver kun arbejde til bureaukrater, det giver ikke en bedre patientbehandling, nærmest det modsatte.«

Bekymring for sundhedscentre

For det andet er Thomas Gjørup bekymret for, om de meget omtalte, men stadig meget diffuse sundhedscentre får en negativ virkning på de akutte medicinske patienter. Han frygter, at især den ældre medicinske patient må nøjes med behandling og eventuelt indlæggelse på sundhedscentre, selv om højt specialiseret behandling på et sygehus er påkrævet.

»Jeg kan ikke få øje på noget positivt ved sundhedscentre, når det gælder den akutte medicinske patient. Hospitaler udvikler sig mere og mere til at levere en højkoncentreret indsats. Derved vil det blive tiltagende svært for sundhedspersonalet at trække en grænse for, hvornår den akutte medicinske patient skal på hospitalet eller eventuelt nøjes med en akutstue på et sundhedscenter. Jeg frygter, at vi ender op med følgende skrækscenarie: En 50-årig mand med lungebetændelse indlægges på et hospital, mens en 80-årig med samme lidelse indlægges på et sundhedscenter«, mener Thomas Gjørup.

Også på det punkt får han støtte fra Bent Hansen:

»Kommunernes Landsforening har sagt, at de akutmedicinske patienter bare kan komme på en akutstue, for det er nok kun væskemangel eller andre småting, de fejler. Den opfattelse deler jeg ikke. Ældre mennesker har brug for lige så kvalificerede tilbud som du og jeg. Derfor kan man bruge de aflastningspladser, som en akutstue tilbyder, til patienter på vej ud fra hospitalet, så de ikke skal ligge der unødigt mange dage. Men man kan ikke bruge akutstuerne på vej ind på hospitalet. Der har de ældre akut medicinske patienter brug for lige så specialiseret behandling som alle andre.«