Strukturreform, Specialisering og Sammenhæng

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vejrer »revolution« i luften. Det gælder i sundhedsvæsenet, som han på årets Lægemøde fremhævede som meget mere kvalitetsbevidst end tidligere. Og det gjaldt på Lægemødet selv, hvor han for første gang besvarede spørgsmål fra salen.

Efter sit indlæg krængede ministeren veloplagt jakken af, smøgede de hvide skjorteærmer op og signalerede dermed: »skyd bare«.

Og det gjorde lægerne så.

En ville vide, hvad der sker med EPJ.

»Vi har meget præcise planer om en national strategi«, sagde Lars Løkke Rasmussen og betegnede den hidtidige amtsbaserede tilgang som en, der indebærer »en risiko for, at man 15 forskellige steder opfinder hver sin egen dybe tallerken, der så ikke kan stables bagefter«.

Der er »potentielle problemer« med såvel tempo som den fulde funktionalitet, sagde han og bebudede en beslutning i maj/juni om en »strategijustering« - altså med større fokus på det nationale og mindre på det regionale. Dog vil det stadig være muligt at slippe for at blive afhængig af en enkelt leverandør, sagde han.

En anden spørger påpegede, at andelen af praktiserende læger er faldet i forhold til det samlede antal, så den nu kun udgør ca. 20 pct. Samtidig pålægges de praktiserende læger flere og flere opgaver. Hvad - om noget - vil ministeren gøre ved det?

»Jeg er enig i, at vi skal have et nyt og stærkere fokus på almen praksis«, sagde Lars Løkke Rasmussen, som dog ikke nødvendigvis forudså nogen større rolle til almen praksis men »en mere integreret rolle«.

»Og det kan selvfølgelig godt over tid også stille nogle afledte krav til kapacitet«, sagde han.

Han signalerede parathed til at sætte et udredningsarbejde om strukturen og organiseringen af almen praksis i gang. Og afviste i det mindste ikke en omfordeling til fordel for almen praksis - forudsat, at der fremover bliver læger nok at fordele af.

»Hvis vi får held med at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor forløb forankres ude i almen praksis, så er det selvfølgelig også en opgaveforskydning, som måske godt over tid kan betyde, at lægeressourcerne skal fordeles anderledes«, sagde han.

Og endnu en ville vide, om ministeren mente, at Danmarks nye kommuner vil være klar til at overtage de nye beføjelser på sundhedsområdet - forebyggelse og genoptræning - som de skal pr. 1. januar næste år? Det indrømmede ministeren, at de nok ikke vil være alle sammen.

»Men jeg har en meget klar oplevelse af, at der er et engagement hos kommunerne for at løfte disse opgaver. Der er interesse både politisk og fagligt for at se sig selv som en del af et sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor må jeg sige, at jeg er ekstremt optimistisk.

Det er klart, at der vil være en proces, hvor man skal få vendt kommunernes rolle fra, hvad skal man sige, den begejstrede amatør til den professionelle aktør ... Nogle kommuner vil hurtigere gribe det og få styr på det, mens andre vil være længere tid om det. Men det kan ikke være anderledes, hvis man vil lave forandringer«, sagde ministeren.

Kvalitet og forløb

Kommunerne optog også Lars Løkke Rasmussen i den mere styrede del af ministersceancen - nemlig hans egen tale. Her nævnte Lars Løkke Rasmussen f.eks., at forebyggelsen skal bedres ved at komme så tæt på borgerne som muligt. Men også et af de andre store »S'er« - sammenhængen og dermed koordineringen mellem sygehuse, praksis og kommuner - især i forhold til kronikerne.

Den nye overenskomst for de praktiserende læger fik ros med på vejen netop for den indsats for bedre sammenhæng, som kan spores der.

»Det er vigtigt, at aftalen fastholder fokus på kvalitetsudviklingen. At vi gearer almen praksis til en fremtid, hvor forebyggelsen og samarbejdet med kommunerne får en større plads. Og ikke mindst, at vi med den nye forløbsydelse for diabetikere får taget hul på honorering af hele forløb - og dermed får taget et vigtigt skridt mod mere sammenhæng i patientforløb«, sagde ministeren.

Endnu et »S« - specialisering - figurerede også prominent og især den højnelse af kvaliteten, som specialiseringen formodes at føres med sig. Her fornemmede Venstreministeren også revolution.

»Det er faktisk en mindre revolution, at vi i dag står med en bred, forpligtet enighed om at prioritere kvaliteten i sundhedsvæsenet over alle mulige andre hensyn«, sagde Lars Løkke Rasmussen og pegede på, at der tegner sig politisk mod til også at skære.

»Det er ikke længere revolutionerende at sige, at man på vejen til et bedre sundhedsvæsen må nedlægge nogle funktioner - selv på det akutte område, som er følsomt«, sagde han.

Men samtidig skal der effektiviseres, sagde ministeren og nævnte konkret »Lean-feberen«, som han kaldte det, som »efterhånden har bidt sig fast i sundhedsvæsenet«.

Det er dog ikke kun arbejdsgange, der skal effektiviseres, det skal uddannelsen også. Og Lars Løkke Rasmussen nævnte det kommende udspil til en reform af lægeuddannelsen.

»Reformen vil blive fremlagt i sin helhed, når det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har behandlet anbefalingerne vedrørende turnus på sit møde i maj. Men jeg kan da allerede her slå fast, at nogle af elementerne vil være reduktion af forældelsesfristen mellem introduktionsforløb og start på hovedudannelsesforløbet; flere uddannelsesstillinger - bl.a. ved at konvertere nogle af de nuværende ventestilllinger - og såkaldte fast track-forløb i specialer med lav tilgang«, sagde han.

Mere åbenhed

Til slut slog Lars Løkke Rasmussen et slag for øget åbenhed i sundhedsvæsenet. Et lidt ømskindet felt for nogle læger, der bl.a. har kritiseret den såkaldte gabestok. Men at dømme efter Lars Løkke Rasmussens tale er det den vej, verden går.

»Inden årets udgang skal det være muligt for patienter og andre interesserede at gå ind og sammenligne kvaliteten på sygehusene på en række områder. Det gælder både generelle forhold som hygiejne, fysiske rammer og patienttilfredshed. Men også kvalitetsindikatorer for de enkelte behandlinger - i første omgang bl.a. på hjerteområdet«, sagde han.

I samme åndedrag nævnte han også, at Sundhedsstyrelsen har fået flere ressourcer til at håndtere de store mængder af indrapporteringer af utilsigtede hændelser fra sygehusene og ikke mindst omsætte dem til brugbare anbefalinger, så folk et sted i systemet kan lære af fejl begået et andet sted.

Hørt på Lægemødet:

»Jeg er skuffet over, at pressen ikke dækker Lægemødet, for vi diskuterer faktisk emner såsom akutområdet og lægemiddel-politikken, som er relevante for patienterne«

Jens Tingleff, FAS, formand for Hovedstadsregionens Lægekredsforening.