Skip to main content

Der var stor bredde i de præsenterede projekter på kongressen. Sessionerne var inddelt i emner, og det blev hurtigt klart, at kardiologi og lungemedicin var dominerende emner. Herudover fordelte projekterne sig over et bredt spektrum af specialer, bedst repræsenteret var ortopædkirurgi, urologi, endokrinologi, neurologi, pædiatri og klinisk biokemi.

Forskningsmetoder fordelte sig også bredt. Studerende fra Århus var i vid udstrækning beskæftiget inden for dyreforsøg med minigrise, mus og rotter. Der var en del epidemiologisk forskning udgået fra databaser, kohorter, case-kontrol-studier og spørgeskemaundersøgelser. Klinisk forskning foregik hovedsageligt inden for genetik, biokemi, patologi, billeddiagnostisk samt eksperimentel forskning med egentlige prospektive protokoller indimellem.

Nielsen et al fra anæstesiafdelingen i Aalborg præsenterede en ventilationsmetode til brug for patienter med akut respiratorisk distress syndrom (ARDS), undersøgt på grise. Fire lungeskadede grise blev ventileret med hhv. 100% og 50% ilt under konstant overtryk uden respirationsbevægelser (apnøisk oxygenering), mens kuldioxid blev fjernet i en kunstig lunge via et blodkredsløb uden for kroppen. Tidligere studier havde vist, at apnøisk oxygenering ikke fungerede med mindre end 100% ilt, da det hurtigt gav stort fald i blodets iltindhold. Studiet undersøgte, om dette skyldes sammenfald af lungeafsnit (atelektaser). Studiet viste ikke øget atelektasedannelse ved apnøisk oxygenering med 50% ilt men en stærkt nedsat iltkoncentration i lungernes alveoler (7%) og konkluderede, at den kompromitterede iltoptagelse skyldtes ophobning af kvælstof i lungernes alveoler.

Ingebrigtsen et al fra lungemedicinsk forskningsenhed på Bispebjerg satte fokus på genetik og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), populært kaldet rygerlunger med en statusartikel i Ugeskriftet (2008;170:2971). De havde undersøgt genetiske faktorers indflydelse på udviklingen af KOL vha. den store danske tvillingekohorte. Foreløbige estimater fra sammenligning af enæggede med tveæggede tvillinger viser, at 50% af variationen for den individuelle tilbøjelighed til at udvikle KOL skyldes generne.

Højt niveau

Chairman Else Tønnesen (professor, dr.med., anæstesiologi) fortæller, at hun var »imponeret over foredragsholdernes performance og deres evne til at formidle komplekse forskningsemner inden for de fastsatte seks minutter. Flotte præsentationer, som vidner om original forskning af høj kvalitet.«

Entusiasmen og engagementet var tydeligt blandt de unge kommende forskere og læger. Chairman Troels Thim (læge, ph.d.-studerende) gav stor ros til både deltagerne og arrangørerne for flotte præsentationer og en velorganiseret kongres.

Som ekstra krydderi på programmet var der inviteret eksterne foredragsholdere, der fortalte om deres erfaringer fra det virkelige liv. Dr.med. Jørgen Olsen holdt foredrag om »En reviewers drøm« med fokus på den til tider vanskelige proces med at skrive en klar og velformuleret artikel. Lørdag fortalte lægerne Anders Dejgaard og Marie Louise S. Christiansen, der er hhv. medicinsk chef og erhvers ph.d.-studerende hos Novo Nordisk om mulighederne for en karriere og gennemførelse af en erhvervs-ph.d. i private medicinalvirksomheder. Som supplement til sessionerne med mundtlige præsentationer fortalte Helle Prætorius om »Den gode præsentation«. Der blev lyttet opmærksomt, og mange tog et enkelt eller to gode råd med hjem i tasken som god inspiration deres næste tale.

Askepotbal sikrede nye kontakter

Med en prioritering af kongressens sociale islæt foregik bordsætningen til den store festmiddag lørdag aften efter »askepotprincippet«: Herrerne trak en sko og fik damen med tilsvarende sko til bords. Således blandet på kryds og tværs af venner og universiteter holdt deltagerne humøret højt og dansegulvet fyldt hele aftenen. Selv om de sidste par først forlod dansegulvet og lukkede den vellykkede fest efter kl. 6, var alle klar søndag formiddag til programmet om forskningsmetoder og planlægning af studier.

Evalueringen gav forslag til små forbedringer, men overordnet havde alle haft en fantastisk kongres. Arrangørerne fra SMS måtte gentagne gange rødmende modtage stor ros og klapsalver. Visionen om en kongres med det sociale og faglige i centrum var til fulde lykkedes, og som Peter H. Nielsen sagde på vegne af SMS' bestyrelse, var alle glade og tilfredse oven på den første danske kongres for studenterforskere.

Forsamlingen og bestyrelsen var enige om, at kongressen skulle gentages, og det blev fuldt bakket op af Else Tønnesen, som håbede på »at de sundhedsvidenskabelige fakulteter vil bidrage til, at kongressen fremover bliver en årlig begivenhed.«

Måske bliver det om et år eller to, udtaler Peter H. Nielsen, men gentages det skal den.

Studenterforskning

Forskningsåret, det tidligere diplomstudie, giver studerende ved landets sundhedsvidenskabelige fakulteter mulighed for at gennemføre et forskningsprojekt på universitetets institutter eller på kliniske forskningsafdelinger.

På Aarhus Universitet vælger 20-25% af de lægestuderende således at tage et år fri fra studiet for at gennemføre et forskningsår. De kan begynde på det, når de har gennemført så stor en del af medicin- eller odontologistudiet, at han/hun af vejlederen og fakultetet skønnes kvalificeret til at gennemføre det ønskede projekt.

På Aarhus Universitet består forskningsåret af et års forskningsarbejde og tre måneders rapportskrivning, som afsluttes med tentamen. I løbet af året tages to ph.d.-kurser: »Litteratursøgning« og »Introduktionskursus i sundhedsvidenskab«, ligesom andre ph.d.-kurser kan tages efter ønske.

Projekterne munder ofte ud i publikationer i internationale tidsskrifter og fører for mange til en ph.d.-uddannelse, hvor der som regel gives et halvt års merit på baggrund af forskningsårets erfaringer, også hvis ph.d.-projektet er på et andet område.

Læs mere på www.studenterforskning.dk