Studieintroduktion som en del af curriculum

Denne uddannelsesartikel har til formål at beskrive studieintroduktionen på medicinstudiet i Odense. Studieintroduktionen har siden 1998 været en fast del af curriculum på lige fod med andre fag. Artiklen beskriver et signifikant fald i den gennemsnitlige tid for beståelse af de første fem semestre over perioden 1998-2004.

Studieintroduktion som en fast del af curriculum på medicinstudiet

Da studieordningen for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse i 1998 blev ændret på Syddansk Universitet (SDU) (Tabel 1 ) blev der samtidig indført en intensiv studieintroduktion, den faglige tutorordning.

Formålet med ordningen var at afhjælpe de startproblemer af studieteknisk, faglig og social karakter, som nye medicinstuderende kan opleve, samtidig med at man ønskede at nedbringe frafaldet på uddannelsen.

Studietekniske vanskeligheder

De studietekniske vanskeligheder kan f.eks. ligge i omstillingen fra gymnasiale til universitære arbejdsmetoder. Beck & Gottlieb konkluderer bl.a. i deres undersøgelse [1], at universiteterne i fremtiden vil være nødsaget til at planlægge studiestarten med udgangspunkt i de studiekompetencer de studerende har erhvervet i gymnasiet.

Faglige vanskeligheder

Faglige vanskeligheder kan bestå i den forskel, der er fra det faglige niveau, de studerende er vant til fra gymnasiet, til niveauet på universitetet [1]. Ikke mindst på medicinstudiets første år stilles der store faglige krav til indlæring af bl.a. de anatomiske fag og ny terminologi.

Sociale problemer

Sociale problemer opstår let, når en studerende ikke blot skal starte på en ny uddannelse, men måske også flytte hjemmefra og til en ny by. I 2002 fordelte de optagne medicinstuderende på SDU sig således, at 64,1% var danske og 20% af alle optagne fra Fyn [2]. Hermed står en stor gruppe studerende med bl.a. praktiske etableringsproblemer ud over de faglige udfordringer.

Frafald på uddannelsen

Frafaldet på uddannelsen blev i Evalueringsrapporten fra 1996 [3] opgivet til at være 30-40%, hvilket var uacceptabelt højt. Hovedparten af frafaldet fandt sted i løbet af det første år [2]. Årsagerne til frafaldet kan sandsynligvis deles op i to hovedkategorier. For det første kan den studerende efter grundige overvejelser finde ud af, at uddannelsen alligevel ikke er noget for hende, for det andet kan den studerende give op over for frustrationer og vanskeligheder ved at være ny studerende. Denne type frafald kan formentlig reduceres, hvis de rette betingelser er til stede. Coles [4] skriver om det at hjælpe studerende med vanskeligheder, at det er et komplekst område, som kræver en indsats både fra den studerende selv og fra uddannelsesstedet, som skal tage den studerendes problemer alvorligt og tilbyde støtte i nødvendigt omfang. Schaffer et al [5] beskriver et frivilligt tutorial programme , hvor studerende selv kunne henvende sig med problemer af studiemæssig karakter.

På baggrund af ovenstående valgte man derfor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, i 1998 at etablere et studiestartprogram med fokus på en grundig introduktion til de faglige og studietekniske kompetencer.

Forløb og indhold af studieintroduktionen

Fra 1998 strakte introduktionsperioden sig over første og andet semester. Siden sommeren 2002 er ordningen ændret til kun at omfatte første semester. Hovedparten af de studerende mente, at det væsentligste udbytte i forhold til studieintroduktion lå på det første semester [6].

Studieintroduktionen er forankret i fakultetets Enhed for Uddannelsesudvikling og organiseret med en projektleder til at beskrive og organisere ordningen, herunder ansætte ældre medicinstuderende som faglige tutorer og uddanne disse til at introducere de nye studerende. Hver faglig tutor får tildelt en studiegruppe bestående af 7-10 nystartede studerende. På første semester er der skemalagt 50 timer i studiegruppen.

Udvælgelsen og uddannelsen af faglige tutorer

Waddodi & Crosby [7] skriver, at peer-assisted learning med de rette organisatoriske rammer kan rumme store fordele for både tutor og student. Deres anbefalinger går især på, at udvælgelsen og træningen af tutorerne skal være grundig og gives de nødvendige resurser. Pasquale & Pugnaire [8] har i et andet projekt beskrevet, hvorledes ældre studerende med træning i at undervise har opdaget, hvor meget de egentligt har at give videre til yngre medstuderende. Derfor trænes de faglige tutorer på et todageskursus, der er planlagt og bliver afholdt af projektlederen. Kurset indeholder indføring i grundlæggende pædagogiske principper om gruppearbejde samt studie- og læseteknik. Kurset er placeret umiddelbart inden semesterstart og forbereder derudover tutorerne på deres rolle i forbindelse med den studiestartopgave, som hver studiegruppe skal skrive i løbet af de første fire uger. Til hver studiegruppe er knyttet en supervisor, som vejleder og bedømmer studiestartopgaven.

Indholdet i studieintroduktionen

Studiegrupperne og deres faglige tutor bruger tiden på studiestartopgaven, studie- og læseteknik, grundlæggende litteratursøgning, udveksling af studiemæssige erfaringer og oplevelser samt andre emner ønsket af studiegruppen. Det kan dreje sig om besøg på en klinisk afdeling, hos en praktiserende læge, overværelse af en obduktion eller en operation eller diskussion med udgangspunkt i en biograffilm med medicinsk relevans f.eks. »At kende sandheden« af Niels Malmros . Ovenstående er alle elementer, som kan være med til at sætte uddannelsen og lægegerningen i perspektiv.

Undervisningsformen

Der lægges op til, at undervisningen i studiegruppen i høj grad er studenteraktiverende med oplæg fra både studiegruppens medlemmer og tutoren. Ligeledes introduceres informations- og kommunikationsteknologi i form af universitetets e-lærings-platform, som anvendes i undervisningen og til intern kommunikation.

Evaluering af den ændrede studieordning og studieintroduktionen

De beskrevne ændringer skulle gerne kunne måles i større tilfredshed med det valgte studium og introduktionen af det set med den studerendes øjne samt en statistisk højere gennemførelsesprocent og forkortet gennemførel sestid på uddannelsen.

I 2000 foretog Wallstedt & Mårtenson en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende [6, 9]. Da der siden er foretaget en del forandringer i ordningen, kan vi ikke direkte overføre resultaterne fra denne rapport til i dag.

På nuværende tidspunkt har vi kunnet registrere de studerendes gennemsnitlige tid for beståelse af de første fem semestre, men det har endnu ikke været muligt at registrere frafaldet over en tilstrækkelig lang periode til at kunne udtale sig herom.

Figur 1 viser, at den gennemsnitlige gennemførelsestid for de første fem semestre er faldet fra 3,21 år for studerende, som færdiggjorde femte semester i januar 1998 til 2,85 år for studerende, som færdiggjorde femte semester i juni 2005 (p< 0,001) beregnet med one-sample t-test. Gennemsnittet for perioden fra januar 1998 til juni 2005 er 3,03 år.

Dette fald kan skyldes andre faktorer end den faglige tutorordning. Den øvrige del af studieordningen har gennemgået ændringer [Tabel 1]. Optagelsesprocedurerne for studerende gennem kvote 2 er i perioden for vores opgørelse ændret til at indeholde både optagelsesprøve og samtale. Antallet af optagne studerende er øget fra ca. 140 pr. år i 1995 til 225 pr. år i 2001.

Afsluttende betragtninger

I artiklen beskrives studieintroduktionen på medicinstudiet ved Syddansk Universitet siden 1998 og et velkomment fald i gennemførelsestiden for de første fem semestre på medicinstudiet.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU har hentet inspiration fra andre projekter med lærere/ældre studerende som tutorer for yngre eller nystartede studerende [3-4, 7-8]. Man implementerede en studieintroduktion som en fast del af curriculum med ældre studerende som tutorer.

I 2000 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende på de første årgange, efter at studieordningen blev ændret i 1998. En gentagelse af undersøgelsen fra 2000 vil være oplagt. I perioden 1998-2005 har registrering af gennemførelsestiden for beståelse af de første fem semestre har vist et signifikant fald fra 3,21 år i januar 1998 til 2,81 år i juni 2004.

Det har ikke været muligt at betragte den faglige tutorordning som eneste årsag til faldet i gennemførelsestiden, men den bidrager formentlig til at flere »tvivlere« fastholdes i deres uddannelsesvalg og ikke falder fra uddannelsen i løbet af eller i relation til de første semestre [6, 9]. Konkrete data for de studerendes beståelse af de enkelte eksaminer (studietidsmæssig progression) findes desværre ikke på nuværende tidspunkt.

Overordnet set er det vanskeligt at dokumentere en sikker effekt af studieintroduktion som en fast del af curriculum, da der som anført også har været andre ændringer af studieordningen. Vi mener dog, at alene det, at introduktion har ledelsens, her fakultets og studienævnets, opbakning, har målbeskrivelser på lige fod med andre fag og har en selvstændig plads i curriculum, er med til at højne indsatsen fra undervisere og studerende og derved kvaliteten og udbyttet af introduktionen.

Vi mener, at studieintroduktion er en ide ikke bare til sundhedsvidenskabelige uddannelser og andre universitetsuddannelser, men også til postgraduate uddannelseselementer.

Lasse Bugge , Kløvervænget 26B, lejl. 21, DK-5000 Odense C. E-mail bugge@dadlnet.dk

Antaget: 2. januar 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet