Studiereform på standby efter protester

"Vi skal rulle fremdriftsreformen tilbage, og vi skal gøre det med alle midler”. Det siger medicinstuderende og medlem af Studenterrådet Elif Bayram. De studerende vil ikke indstille deres protester, selv om Københavns Universitet efter de studerendes protester har udsat en såkaldt studiefremdriftsreform indtil videre.

Især de medicinstuderende har været aktive i kampen mod den måde, universitetet havde valgt at håndtere Folketingets beslutning om, at de studerende skal gøre sig hurtigere færdige.

I onsdags nedlagde op mod 500 københavnske medicinstuderende undervisningen og blokerede adgangen til Panum Instituttet, inden de i samlet flok bevægede sig til Frue Plads for at tilslutte sig tusinder af andre KU-studerende.

Demonstrationen blev gennemført, selv om rektor Ralf Hemmingsen samme morgen udsatte de planlagte reformer og indbød de studerende til forhandlinger. ”Vi er indstillet på ikke at vedtage nye regler på Københavns Universitet omkring studieaktivitet og orlov i første omgang”, sagde Hemmingsen i en pressemeddelelse. ”Men vi holder skarpt øje med studietiden og vedtager nye initiativer, hvis Københavns Universitet ikke er på ret kurs i 2015”.

”Rektor indbyder til forhandling” – pressemeddelelse (link)

De påtænkte ændringer vil altså ikke som først planlagt ramme de studerende allerede fra efterårssemestret 2014. Rektoratet er villigt til at drøfte en gradvis indfasning af reformen med de studerende.

De medicinstuderende og Studenterrådet er glade for, at rektor kommer dem i møde. ”Men det får os ikke til at indstille kampen”, siger medicinstuderende og medlem af studenterrådet Elif Bayram.

Universiteter også under pres

”Fremdriftsreformen” er et element i forårets SU-reform, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Den betyder blandt andet, at de studerende skal optjene 30 ECTS-points i hvert semester. Studerende, der kommer mere end et halvt år bagud i forhold til studieplanen, mister retten til SU og kan smides ud fra studiet.

Reformen, der skal få de studerende væsentligt hurtigere igennem studiet, sætter ikke kun de studerende under pres: Hvis universiteterne ikke får nok studerende igennem til den fastsatte tid, vil de gå glip af en betragtelig ’færdiggørelsesbonus’. For Københavns Universitet kan det koste op til 345 mio. kr. årligt i tabt bonus, hvis de ikke når målet og reducerer studietiden med gennemsnitligt 7,6 mdr. pr. studerende, fremgik det af et lækket notat. De 7,6 mdr. er vedtaget af Folketinget og skal være nået i 2020.

Lovbekendtgørelserne ventes først fuldt færdigbehandlede omkring årsskiftet.

Københavns Universitet har landets længste gennemføringstid og var derfor hurtigt ude med de initiativer, som nu er sat på standby. Blandt andet skulle de studerende for fremtiden kun have mulighed for at tage et halvt års orlov på studiets bachelordel, og ingen orlov på kandidatdelen. I dag kan studerende holde et års orlov både på deres bacheloruddannelse og på kandidatdelen.

Studerende: Utilstrækkelig indrømmelse

Når reformen i særlig grad har oprørt de medicinstuderende, skyldes det ifølge FADL’s formand, Kasper Kjær Gasbjerg, at den vil hindre dem i at få relevant, praktisk erfaring ved at tage FADL-vagter og lægevikariater under studiet. I første omgang stod de også til at miste muligheden for et prægraduat forskningsår på kandidatdelen. Den mulighed har hidtil hængt på, at den studerende tog orlov eller studerede på nedsat tid.

Desuden vil den foreslåede stramning af orlovsbestemmelserne komme i vejen for de studerendes mulighed for at rejse ud i forbindelse med humanitært arbejde. Disse ting er ikke nævnt i onsdagens oplæg fra rektoratet, og derfor vil de studerende fortsat kæmpe imod reformen, siger FADL-formanden. Og han bakkes op af Elif Bayram, der også er medicinstuderende og medlem af Studenterrådet:

”Fremdriftsreformen er ikke kun en sag for de studerende. Den angår hele samfundet. Og netop derfor har vi Studenterrådet, Medicinerrådet, FADL og nu også Lægeforeningen og Yngre Læger i ryggen. Vi skal rulle fremdriftsreformen tilbage, og vi skal gøre det med alle midler og med al den opbakning, vi kan få”, siger hun.

”Vikariater ikke del af uddannelsen”

De medicinske fakulteter i København, Aarhus og Odense forstår de studerendes frustrationer – i det mindste, hvad angår det truede forskerår. Derfor arbejder de nu sammen for at finde en løsning, siger prodekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Hans Henrik Saxild.

”Vi håber, at vi i de bekendtgørelser, der formentlig kommer snart, kan få indføjet en passus om, at orlov til forskning ikke skal tælle med i den samlede studietid”.

Han mener derimod ikke, at universitetet kan gøre noget ved alt det, som eksterne kræfter direkte og indirekte påvirker studieforløbene og de studerendes adfærd med:

”Især fireårsreglen påvirker i den grad de studerendes adfærd og virker studietidsforlængende”, siger han og hentyder ikke kun til, at mange studerende bevidst trækker studiet i langdrag for at udsætte mødet med presset fra fireårsreglen:

”Nu vil de studerende ud og arbejde som lægevikarer og have erhvervserfaring for at kunne søge de attraktive stillinger. Og det clasher med de nye krav om hurtigere færdiggørelse”.

Hans Henrik Saxild mener ikke, det er universitetets opgave at hjælpe de studerende til at bevare muligheden for at tage FADL-vagter, lave ulandsarbejde eller tage orlov for at vikariere.

”FADL-vagter og det andet er ikke en del af uddannelsen. Vi har en seksårig uddannelse, som vi har ansvaret for, at de studerende gennemfører på normeret tid. Vi kan ikke tage højde for, at de også skal have orlov til at tjene penge i et vikariat”.

- Vikariaterne giver jo relevant faglig erfaring?

”Ja, men kan de ikke tage vikariaterne, når de er færdige med universitetsuddannelsen? De får masser af kliniske ophold. De er rundt i alle specialerne osv. Så må det være videreuddannelsesfolket – Sundhedsstyrelsen, regionerne osv., der tager det på sig. De eksterne parter kan ikke forvente, at universitetsuddannelsen løser alle de problemer, de ikke selv kan løse”, siger Hans Henrik Saxild.

FAKTA:

ECTS-points

European Credit Transfer System er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. ECTS-points beskriver det faglige indhold og tidsmæssige omfang af en videregående uddannelses enkelte studieelementer. Hvert fag eller kursus i en uddannelse tildeles et antal points, som udtrykker den arbejdsindsats, den studerende skal yde for at gennemføre den enkelte uddannelsesenhed. 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 ECTS-point gives for et semester og 20 ECTS-point for et halvt semester.

(Kilde: KU)

Otte af ti overskrider normeret tid

Ved sin seneste undersøgelse blandt studerende på 12. semester spurgte FADL i foråret 2013 de studerende, om de forventede at gennemføre studiet på normeret tid, hvortil 79,6% af respondenterne svarede nej, og 20,4% svarede ja. Besvarelsen fordelt på studieby kan ses på tabellen nedenfor:

Over halvdelen af de studerende havde holdt mindst ét semesters orlov. Langt den hyppigste grund til at søge orlov var prægraduat forskning. Derefter fulgte lægevikariater, barsel og ikke-beståede semestre. Dertil kom en del, som svarede, at de havde forlænget deres studie som konsekvens af fireårsreglen.

(Kilde: FADL)