Stuegang med lukket dør og tid til patienten

Orden i skabene og alt på rette plads. Tid til patienter. Plan og overblik over dagens opgaver. Inddragelse af alle faggrupper, når man drøfter arbejdsgangene. Opsamling og debat af ideer, så de kan blive ført ud i livet (eller kasseret).

Ja, selvfølgelig, det kan vel ikke være så svært?

Jo - faktisk så svært, at Gastromedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital købte et system, Productive Ward, på licens fra det engelske sundhedsvæsen, NHS, til at gennemføre det.

Stuegang bag lukket dør

»Det er så fedt«, siger en sygeplejerske, som blev ansat, da projektet allerede var i god gænge. »Alt er så velorganiseret, der er overblik over ting, og man skal ikke spilde masser af tid på at lede efter oplysninger«.

Vi sidder i stuegangsrummet - en nyskabelse, hvor patienterne kommer ind til lægen og sygeplejersken og kan lukke døren, så firesengsstuens andre beboere ikke mere eller mindre frivilligt er med på en lytter.

En anden nyskabelse er, at der er bedre tid til hver patient. Og patienten er med allerede under stuegangsforberedelsen og kan få lidt indblik i, hvad der foregår.

»Lægen sidder ikke alene og forbereder sig til at gå ind til patienten og aflevere et budskab«, forklarer overlæge Anette Mertz Nielsen, som venter dagens første patient om lidt.

»Nu medinddrager vi patienterne, så de kan følge med, mens vi søger på de forskellige systemer og f.eks. finder prøveresultater frem. Derved øger vi også den tid, vi er sammen med patienterne«, siger hun, mens hun kæmper med at logge ind på sin pc.

Indvindingen af ekstra tid begyndte allerede ved tavlemødet, hvor læger og plejepersonale efter morgenkonferencen forberedte stuegangen. Stående, så det ikke varer for længe. Hvilke patienter tager vi først? Fem kan ikke forlade sengen. »Kan du ikke tage dem, Jacob?« siger Anette Mertz Nielsen. Derefter prioriteres rækkefølgen for de øvrige - f.eks. i forhold til undersøgelser eller behandlinger, som de skal nå i formiddagens løb.

»Det er med til at skabe overblik over den slags, når vi netop holder de tværfaglige tavlemøder«, forklarer Anette Mertz Nielsen.

Alt på sin rette plads

Kvalitet og patienttilfredshed kræver tid - og den sigter projektet også på at skaffe.

Projektsygeplejerske Tina Kristensen indrømmer, at begejstringen var til at overskue hos et personale, der i forvejen bruger mængder af tid på dokumentation, måling og akkreditering.

»Men det ændrede sig, da folk så de fordele, det gav«, forklarer Tina Kristensen, mens hun åbner et skab: Her er alt på rette plads, og dymoskilte fortæller, hvad man finder på hver hylde.

»Og hvis der står ,Hudlotion` på en hylde, og den er tom - ja, så findes det ikke på afdelingen, og man behøver ikke spilde ti minutter med at lede efter det«, forklarer hun.

Orden i skabene kommer ikke af sig selv. Den strikse oversygeplejerske med høgeblikket er flyttet på plejehjem, og i nutidens travle hverdag har ingen et specifikt ansvar for orden på hylderne. Da der skulle ryddes ud i skabene, kunne man konstatere, at det ikke var sket, siden hospitalet blev taget i brug i 1976.

»Ting væltede ud. Der var udstyr, som havde overskredet datomærkningen, og der var aldrig gjort ordentligt rent inde bagved. Der lå også nogle gamle papirflag«, fortæller Tina Kristensen.

Efter at håndværkerne har monteret nye hylder, og alt har fået faste pladser, sparer man så megen tid, at det sammen med andre forbedringer giver langt mere tid til læge- og sygeplejefagligt arbejde.

Alle ved, hvad de andre gør

Productive Ward blev indledt i marts 2010 med at skaffe systematisk overblik over strukturer, hvorefter man opsatte en række realistiske mål.

»Det kan lyde simpelt, men vi har fået en langt mere systematisk tilgang. Det er f.eks. en fordel for personalet, at hver især ved, hvad de andre gør«, siger specialeansvarlig overlæge og leder af afdelingen, Inge Nordgaard-Lassen.

Vidste I ikke det før?

»Ikke på samme, systematiske måde som i dag. Nu har vi f.eks. en kostsygeplejerske, som er ansvarlig for, at patienterne får det at spise, som de har brug for. Før var det kun halvdelen, der fik den rigtige ernæring, og det er ikke tilfredsstillende på en mave-tarm-afdeling, hvor flertallet af patienterne har ernæringsmæssige problemer. I dag får 80 pct. det, de faktisk skal have at spise«.

Inge Nordgaard-Lassen har tal på, hvad der spares af tid: Som et eksempel nævner hun ascites-tapning (væskedræn fra bughulen), som ofte foretages på en afdeling med mange leverpatienter:

»Før kunne der gå halvanden time, fra man besluttede sig for proceduren, og til man kom i gang. Alene indsamling af remedier tog i gennemsnit 25 minutter«, siger hun.

»Hele tidsrummet, fra beslutningen tages, til proceduren sættes i gang, er nu reduceret fra 90 minutter til 15 minutter - en reduktion på 83 pct.«, fortæller Inge Nordgaard-Lassen.

Productive Ward

Productive Ward er udviklet i det engelske NHS med henblik på sygeplejersker. Hvidovre Hospital har købt licensen, men har ændret og tilpasset konceptet, så det involverer alle personalegrupper. Også sekretærer og portører. For selv de bedste arbejdsomlægninger kan strande, hvis disse vigtige led i kæden først hører om det den dag, da de skal føres ud i livet.

Ideerne i Productive Ward kan minde om tankerne bag Lean - som på hospitaler dog kun har været anvendt på f.eks. kirurgiske og andre produktionsorienterede afdelinger - aldrig på en medicinsk afdeling. Gastromedicinsk Afdeling er pilotafdeling i Danmark. Projektet løber frem til sommeren 2012. Allerede nu er det hensigten at udbrede det til hele Hvidovre Hospital.