Styrk den lægelige rådgivning i kommunerne

Færre skal på førtidspension, flere skal i arbejde eller uddannelse - ikke mindst de yngre under 40 år. Det er regeringens erklærede mål i den reform af førtidspensionssystemet, som p.t. er undervejs.

Det er ikke nemt at vurdere, hvilke belastninger et menneske kan klare. Det kræver en indsats med ekspertise fra mange faggrupper, og derfor støtter Lægeforeningen naturligvis en tværfaglig tilgang til rehabiliteringsindsatsen.

Men vi er samtidig alvorligt bekymrede for, at man i reformarbejdet kommer til at devaluere den lægelige rådgivning og dermed underminerer det, som er selve målet med rehabilitering, nemlig at hjælpe mennesker - som ofte er syge - til et arbejde eller en uddannelse, som de kan klare.

Reformen vil ændre hele den lægelige rådgivning i kommunerne og give regionerne nye opgaver.

Der lægges op til, at kommunallæger ikke længere skal beskæftige sig med førtidspension og rehabilitering. Lovforslaget giver desværre ingen garanti for, at læger bliver inddraget i de nye funktioner, der er målrettet borgere med komplekse problemer. Planen er, at der skal sidde en såkaldt sundhedskoordinator - som er regionalt ansat - i de nye kommunale rehabiliteringsteam. Men at det skal være en læge, står der ikke noget om.

Der har gennem årene været sager i pressen, hvor man har problematiseret kommunallægers rolle i afgørelser om førtidspension. I nogle tilfælde båret af den misforståelse, af det er den kommunalt ansatte læge, der træffer afgørelse om pensionen. Rollefordelingen er klar: Afgørelser om førtidspension er en socialfaglig opgave.

Lægeforeningen vil gerne advare mod at bagatellisere behovet for lægelig rådgivning. De mennesker, som er målgruppen for indsatsen, har komplekse helbredsproblemer - både fysiske og psykiske. Det siger sig selv, at her er brug for en læge med et overblik over den enkeltes helbred, hvis rehabiliteringsteamet skal kunne tage stilling til, hvad patienten kan klare af arbejde. Læger er også nødvendige for at kunne vurdere, om personer - som på anden vis kan være velfungerende - reelt er for syge til at magte et arbejde og i stedet bør henvises til behandling.

Lægeforeningen håber, at regeringen og regionerne vil sikre en model med den nødvendige lægelige rådgivning. F.eks. er det oplagt at kræve, at de nye sundhedskoordinatorer i regionerne er læger.

Tiden er ikke til at svække den lægefaglige rådgivning. Tværtimod - den er en klar forudsætning for, at regioner og kommuner kan levere en ordentlig rehabiliteringsindsats, og derfor skal den styrkes.