Skip to main content

Succes med ny tilgang til svær overvægt

Charlotte Strøm, cs@sharpen.dk

27. apr. 2012
5 min.



Det er svært at tabe sig. Præcis hvor svært det er, forstår man ved Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus. Siden Enheden blev etableret i 2008, er den blevet en af verdens største af sin slags med 1.300 patienter i behandling. Resultaterne er markante: 67% har tabt sig, og kun 22% er sprunget fra behandlingen sammenlignet med en standard på 50-80% i frafald ved opgørelser over vægttab.

Overlæge ved Enheden, Jens-Christian Holm, påpeger en vigtig pointe:

»Det er en uselekteret population inkluderende børn med skader efter kranietraumer og tumorer, genetiske fejl, psykisk sygdom m.m., som normalt ekskluderes fra opgørelser, fordi de sjældent lykkes i deres vægttabsforsøg og derfor trækker regnestykket i den gale retning«.

Sundhedssystemets paria

Der er i Danmark 60.000 svært overvægtige børn og unge, og mange af patienterne og deres familier er mere eller mindre overladt til sig selv.

»Svær overvægt er gennem mange år blevet stedmoderligt behandlet i sundhedssystemet. Der er ingen, der rigtigt vil - eller kan - tage sig af patienterne, og de ender som lægernes dårlige samvittighed«, siger Jens-Christian Holm og fortsætter:

»Jeg vil gå så vidt at hævde, at patienter med svær overvægt diskrimineres i udgangspunktet. For hvor mange læger og lægfolk har ikke siddet med den tanke i baghovedet, at de må da bare tage sig sammen!«

Kroppens rudimentære sparetilstand

Han peger på, at den traditionelle opfattelse af, at svær overvægt er et spørgsmål om ubalance mellem fysisk aktivitet og kalorieindtag, er utidssvarende. I Enheden anerkender man svær overvægt som en sygdom baseret på undersøgelser, der viser, at svært overvægtiges hormonspejl er ændret på en måde, så kroppen »sparer« på energien for at undgå vægttab. I andre tilfælde kan der være tale om genmutationer, der medfører ekstrem overvægt og ditto besværligheder med at tabe sig.

»Vi kender ikke alle forhold omkring den måde, den svært overvægtige ,justerer' energiforbruget på, men det kan opfattes som en rudimentær mekanisme, der hos vores forfædre trådte i kraft, når tilgangen til føde var ringe, og der var brug for at spare på reserverne«, siger læge og ph.d.-studerende ved Enheden, Tenna R.H. Nielsen.

Forståelse og empati

Hvad er det så, de gør, som lykkes så godt i Holbæk? Tenna Nielsen forklarer:

»Det vigtigste er nok, at børnene og forældrene bliver mødt med forståelse, respekt og empati. I vores optik er det aldrig børnenes egen skyld. Forskellige uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer skal være til stede, for at børnene bliver overvægtige. Men når det er sagt, ved vi, at vægttab ikke bare er et spørgsmål om at tage sig sammen, fordi fysiologien modarbejder vægttabet«.

Børnene undersøges fysisk og psykisk, og det gennemgås, hvad, hvornår, hvorfor og hvordan de spiser. Behandlerteamet tilrettelægger og tilpasser behandlingen individuelt og laver regler for, hvor inaktivt barnet maksimalt må være på en dag. Planen er skrevet ned, og børnene går til kontrol hver sjette uge.

»Børnene skal fastholdes i de ændrede vaner, både hvad angår kost og motion, og derfor følger vi dem tæt. Og så er det et langtidsprojekt«, siger hun.

Paradigmeskifte

Den langsigtede indsats er en af Enhedens kongstanker.

»Svær overvægt er en kronisk endokrinologisk og understreger behovet for at ændre tankegangen omkring, hvad svær overvægt er.

Overvægt - en risikofaktor

I Sundhedsstyrelsen (SST) skelnes mellem risikofaktorer og sygdomme.

»WHO definerer overvægt som en risikofaktor for at udvikle livsstilssygdomme«, siger Tatjana Hejgaard, cand.brom., ph.d. og specialkonsulent i SST.

Hun fortsætter:

»Som borger har man ansvar for, hvordan man lever sit liv, mens samfundet er med til at sætte rammerne for det. Forebyggelsestiltag fra myndighedernes side har til formål at kommunikere budskaber og ny viden til borgerne uden brug af den løftede pegefinger«.

Hun mener, at der er sket et skred i holdningen til, om lægen synes, at lægen selv skal spille en rolle i forebyggelse af overvægt:

»For ti år siden afviste mange læger at forholde sig til overvægt hos deres patienter. Sådan er det ikke i dag«.

Tatjana Hejgaard er enig i, at behandling af svær overvægt er langsigtet og kræver professionel støtte, men hun påpeger, at det defineres som en risikofaktor og ikke som en sygdom.

Til det siger Jens-Christian Holm:

»Vi kan ikke definere os ud af, at svær overvægt er en tilstand, der forkorter livet. Og gør vi det alligevel, er konsekvenserne, at de svært overvægtige børn sejler rundt i sundhedssystemet grundet mangel på nationale retningslinjer«.

Han understreger, at forhøjet blodtryk også er en risikofaktor, som sundhedssystemet forholder sig anderledes kontant til, og tilføjer:

»Over halvdelen af de børn, vi har i behandling, har begyndende hypertension«.

Overførsel til kommunalt regi

Enheden forsøger nu i et projekt at overføre arbejdsmetoden og de pædagogiske principper til tre kommuner.

»Lige nu har vi patienter fra hele Danmark, men den tætte kontrol er en udfordring, hvis man bor langt væk. Og vi har ikke kapacitet til at tage os af alle de børn, der har behov for behandling. Med projektet prøver vi at dele vores viden og lære fra os«, slutter Tenna Nielsen.

Læs mere

Nyere litteratur om svær overvægt hos børn og unge

Bille D, Chabanova E, Gamborg M et al. Liver fat content investigated by magnetic resonance spectroscopy in obese children. Clinical Obesity 2012 (I trykken).

Baker JL, Holm JC. Projected cardiovascular impact of obesity in children and adolescents: will obesity increase the cardiovascular risk of women to that of men? Curr Cardiovasc Risk Rep. DOI 10.1007/s12170-012-0230-8 (epub ahead of print 2 March 2012).

Holm JC, Gamborg M, Bille DS et al. Chronic care treatment of obese children and adolescents. Int J Pediatr Obes 2011;6(3-4):188-96.

Spear B, Barlow S, Ervin C et al. Recommendations for treatment of child and adolescent overweight and obesity. Pediatrics 2007;120:254-88.

FAKTA

Overvægt defineres hos børn og unge ud fra en alders- og kønstilpasset kurve over BMI (body mass index) og kaldes BMI SDS (standard deviation scores).

I Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus behandles primært børn med svær overvægt defineret som de børn, der ligger i den allerhøjeste ende af skalaen (> 90-percentilen).

FAKTA

Følgevirkninger af svær overvægt hos børn og unge

Tal fra Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus dokumenterer, at livsstilssygdomme, som normalt forbindes med voksne, ses helt ned i barnealderen.

- 57% af de svært overvægtige børn og unge har begyndende forhøjet blodtryk.

- 28% har forhøjet fedtindhold i blodet.

- 44% har fedtlever.

- 74% har for meget fedt i musklerne.

- 1 8% har såkaldt prædiabetes.