Sund integration

En forudsætning for at blive godt integreret i et nyt land er, at man er sund og rask. Og at man ikke har så store psykiske problemer, at de overskygger alt andet. Derfor er det hamrende vigtigt, at både sunde og raske indvandrere samt dem med fysiske eller psykiske problemer får den hjælp, de skal have. At de forstår den information, de får. Og at de ved, hvordan de finder den.

Netop det at informere var et af hovedemnerne på en konference på Syddansk Universitet i Odense arrangeret af Hjertebrev - måske bedre kendt som www.hjertebrev.dk Initiativtageren Nur Beier er selv indvandret til Danmark og kender derfor de problemfelter, der sættes på dagsordenen, fra sit eget liv. Hun er erhvervssproglig korrespondent, etnisk konsulent og voksenunderviser samt projektleder. Konferencen var den første i en møderække, der strækker sig ind over foråret under titlen »Skal vi kultur-mødes?« Emnet den 23. januar var »Integration i sundhed og sygdom, psykisk og psykisk velvære«.

Hvad kan vi gøre bedre? Og hvad kan vi gøre anderledes, når vi møder indvandrere i sundhedssystemet, spurgte Nur Beier i sit oplæg.

Hiv og aids

En stor del af de problemer, mange indvandrere har, kunne forebygges eller helt undgås, hvis kommunikationen med dem fungerede bedre. Sprogproblemer er en oplagt barriere men ikke den eneste. For lige så ofte er der kulturelle barrierer i vejen for, at den nødvendige information når frem til og forstås af patienten.

For eksempel ved man, at omkring en tredjedel af alle hiv-smittede i Danmark kommer fra udlandet, fortæller cand.rer.soc. Susanne Bjerregaard, der er leder af Center for Sex og Sundhed i Odense, hvor mange indvandrere med forskellig etnisk baggrund kommer og søger hjælp og information.

»De hiv-smittede, vi møder, forstår ofte slet ikke, at de er sat i behandling med livsforlængende medicin. I de lande, de kommer fra, dør man af aids, og de har ikke forstået, at det ikke behøver at være tilfældet her. De holder ofte deres sygdom hemmelig for deres omgivelser, fordi de frygter at bringe skam over deres familie eller at blive socialt udstødt. Og tit tør de ikke have en tolk med til samtalen med lægen - simpelthen fordi de er bange for, at tolken sladrer til deres omgangskreds,« fortæller Susanne Bjerregaard.

Abort

»Det samme gælder abort. Abortraten for iranske, tyrkiske og eksjugoslaviske kvinder i Danmark er over dobbelt så høj (2,9%) som for etnisk danske kvinder (1,2%). Og det er ikke, fordi de bruger abort som præventionsmiddel. Det er fordi, de ikke ved nok om prævention og tit er for blufærdige til at søge oplysninger om det. En stor del af dem er gifte kvinder med mange børn, og de kender ofte ikke til anden prævention end de såkaldt sikre perioder - der jo ikke er sikre nok,« siger Susanne Bjerregaard.

»Det er nødvendigt at tænke alternativt, hvis man vil nå dem,« fortsætter hun. »I Sex & Sundhed har vi for eksempel stor succes med vores sms-informationstjeneste, hvor man anonymt kan stille spørgsmål om alt muligt omkring sex, hiv og prævention. Vi har gjort opmærksom på tjenesten gennem foldere på skoler, plakater og gennem samarbejde med en imam i Vollsmose.«

Det har også stor betydning, hvilke ord man bruger, når man informerer, forklarer Susanne Bjerregaard.

»Vi har bevidst lavet vores informationsfolder om pubertet, kærlighed og sex meget diskret i både billed- og ordvalg. Hvis den er lavet for frækt eller provokerende, kan de unge indvandrere ofte slet ikke få lov at kigge i den eller at have den liggende hjemme.«

Seksualmoral

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle indvandrere er bornerte og ikke snakker om sex, indskyder Amneh Hawwah, der er speciallæge, sexolog og kulturformidler. Hun har arbejdet som praktiserende læge i Danmark i otte år og er nu ved at uddanne sig til gynækolog.

»Man skal huske, at indvandrere er akkurat lige så forskellige, som danskerne er. Så man kan ikke kæmme alle under en kam. Det er en meget uensartet indsats, der skal til, og man bliver nødt til at stikke fingeren i jorden og lytte,« siger hun.

»Nogle indvandrere vil slet ikke lytte til danskere på områder, der handler om sex, fordi de mener, at danskerne har en anden seksualmoral end deres. På den måde er der barrierer på begge sider,« forklarer hun.

»I de tilfælde kan det hjælpe at uddanne sundhedspersonale med anden etnisk baggrund end dansk.

Men man skal også huske, at der er stor forskel på højt uddannede og socialt dårligt stillede indvandrere. Som regel er det de sidstnævnte, der har størst brug for en målrettet indsats,« tilføjer hun.

Husk at spørge

»Det er vigtigt at spørge,« supplerer Iben Holten, der er overlæge, dr.med. og tilknyttet Kræftens Bekæmpelse.

»Spørg patienterne, når I møder dem: Hvad oplever I, at der er brug for? Hvad vil I gerne vide? Forstår I den information, I får? Kun på den måde kan man finde ud af, om det virker. Information i sig selv flytter jo ingenting. Men rigtig information er en forudsætning for både at forebygge og helbrede sygdom.

Som behandler må man gøre sig klart, at der er en anderledes sygdomsopfattelse i mange indvandrergrupper, end den vi kender. I nogle kulturer er der andre tabuområder, som vi måske slet ikke forstår. Her i Danmark er det for eksempel mere tabu at tale om tyktarmskræft end brystkræft. Men sådan behøver det ikke være i andre kulturer.

Når talen falder på kræftpatienter, må man også gøre sig klart, at de er svage på grund af deres sygdom. De er normalt ikke i stand til selv at søge den information, de behøver. De skal have den. Og når man giver den, skal man være opmærksom på, hvordan den serveres. Den må ikke støde. Og den skal virke. En stor annonce i dagspressen er for eksempel meget dyr. Men den virker ikke til den målgruppe. Måske kan de slet ikke læse den.«

Ansvar for sig selv

»Man skal huske, at migration i sig selv er en belastning,« siger Marianne Kastrup, overlæge, lic.med., leder for Videncenter for Transkulturel Psykiatri på H:S Rigshospitalet.

»Der er selvfølgelig stor forskel på, om man er udvandret af nød eller efter eget valg. Men alle undersøgelser peger på, at mennesker, der er migreret, har en større sygdomsrisiko end andre,« forklarer hun.

»For mennesker, der er migreret, er det endnu sværere at overføre erfaringer fra generation til generation, end det er, når man er vokset op her i landet. Det påvirker de unge, der bliver nødt til at lære af andre end deres forældre. Og dermed vokser deres behov for information om det samfund, de er flyttet til,« forklarer Marianne Kastrup, der også er med i ekspertpanelet i Hjertebrevs brevkasse.

For eksempel viste en undersøgelse for nylig, at der er meget stor forskel på danske unge pigers og indvandrerpigers opfattelse af, hvordan de v urderer deres eget helbred.

»Mens de danske piger overvejende oplever sig selv som sunde og mener, at de har indflydelse på deres egen sundhed, så havde mere end halvdelen af indvandrerpigerne trivselsproblemer og troede mindre på muligheden for selv at kunne gøre noget ved deres sundhed. Og troen på, at du kan gøre noget selv er vigtig - det kaldes empowerment - ikke mindst, når det drejer sig om at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Og det er den, vi meget gerne skulle frem til at kunne give mange flere indvandrere,« slutter Marianne Kastrup.

Hvad er Hjertebrev?

Hjertebrev er et websted, startet af Nur Beier, der selv er indvandret til Danmark for 25 år siden.

På www.hjertebrev.dk er der:

• En brevkasse, hvor alle - men især unge - anonymt kan stille personlige spørgsmål om sundhed og velvære. Brevkassen besvares af et ekspertpanel af 29 fagfolk med professionel viden og erfaring på hver sit område. Man kan skrive til brevkassen på ni sprog: dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk, kurdisk, persisk, urdu, færøsk og farsi.

• Brevkassen vægter emner som kærlighed, forelskelse, kærestesorg, venskab, identitet, krop og sind, sundhed og velvære, seksualitet og seksuelt velvære, parforhold, ensomhed, ægteskab, utroskab, skilsmisse, vold, incest, misbrug, chikane, tvangsægteskab, fysisk og psykisk sundhed, homoseksualitet, fritid, skole, job, forældre og familieforhold samt livsvisdom.

• Hjertebrev indeholder også et debatforum, et web-magasin, et artikelforum, en gæstebog og et kunstgalleri.

• Hjertebrev arrangerer møder. Se mere om kommende arrangementer på www.hjertebrev.dk