Skip to main content

Sundhed på digitale kort

Journalist Joel Goodstein, joel@goodstein.dk

1. nov. 2005
6 min.

I 1854 hærgede koleraen London. En læge - John Snow - havde mistanke om, at smittekilden kunne være byens drikkevand, der blev hentet op fra brønde. Han indsamlede derfor informationer om, hvor koleraens ofre boede og indtegnede deres bopæl på et bykort. Det viste sig, at hovedparten af ofrene boede i nærheden af en brønd på hjørnet af Broad Street og Cambridge Street. Da man undersøgte brønden, viste det sig, at den 22 fod nede stod i direkte forbindelse med kloakken. Snows kobling af data havde vist vejen til smittekilden.

I dag kan sundhedsmyndighederne bruge digital teknologi til kortlægning af epidemiers udbredelse og mulige udspring - ved at koble patientdata, geografiske data og miljødata. Teknologien er Geografiske Informationssystemer - GIS - som gør det muligt at præsentere alle typer data, der kan forankres geografisk, på digitale kort. Lag for lag kan man på en skærm lægge de digitale kort oven på hinanden: Adresser, ejendomme, infrastruktur, topografi, demografi m.m. Ved at lave GIS-kort med data fra patientregistre kan man følge den geografiske udbredelse af bestemte diagnoser, og man kan koble modeller på, der udregner mulige miljømæssige eksponeringer - foruden at følge en udvikling over tid. Med andre ord et oplagt redskab inden for miljømedicinen og epidemiologien.

GIS som værktøj til varsling

Arne Poulstrup, ledende embedslæge for region Jylland Syd og Fyn, er på vegne af embedslægerne i dialog med Statens Serum Institut (SSI) og Sundhedsstyrelsen om en ny GIS-baseret formidling af fremtidige infektionsepidemier.

»Formålet er at lave en mere énstrenget elektronisk indberetning af data fra læger og hospitaler til SSI, når det gælder de farlige infektionsepidemier, f.eks. meningitis. I dag foregår indberetningerne med forsinkelser og ofte ukomplette data, men vi håber at kunne lave en standardiseret digital løsning, hvor de samlede data fra de behandlende læger bliver samlet hos SSI, som derefter sørger for at formidle sygdomsdata videre både til embedslægerne, men også - i anonym form - på internettet, så offentligheden kan følge en epidemis geografiske udbredelse,« siger han.

»Et sådant GIS-baseret system findes allerede i Holland,« fortæller Arne Poulstrup, »og det er velfungerende«. Men han mener, at et dansk varslingssystem kan blive endnu bedre i kraft af cpr-nummer-systemet, der med det samme giver en præcision til patientens hoveddør. I Holland har man

ikke cpr-nummerets unikke indgangsnøgle og derfor ikke umiddelbart samme geografiske præcision. Ved det seneste udbrud af Newcastle Disease i Danmark etablerede veterinærmyndighederne et system, så fjerkræejere via et digitalt kort på internettet kunne finde ud af, om deres eget hønsehold lå i en overvågelses- eller beskyttelseszone.

Arne Poulstrup har selv brugt GIS i et studie af en mulig sammenhæng mellem en forhøjet dioxinudledning fra en lokal fabrik og cancerforekomsten i Kolding. Med GIS undersøgte han, om der var en overhyppighed af cancer i de formodet mest udsatte bydele - hvilket intet indtil videre tyder på. Men ved hjælp af GIS-teknologien kan man hvert år, når cancerregistret bliver opdateret, hurtigt ajourføre undersøgelsen for at se, om cancerforekomsterne i byen udvikler sig mistænkeligt.

GIS-beredskab i udvalg

Sundhedsstyrelsen annoncerede allerede et nationalt GIS-beredskab i 2003 (Sundhedens nye geografi, 23. juni 2003, Ugeskrift for Læger), men vicedirektør Kjeld Kjeldsen, Sundhedsstyrelsen, oplyser nu, at GIS-projektet kun er i sin indledende fase.

»Der skal først laves et oplæg til en koncernaftale, og herefter vil man i ministeriet og Sundhedsstyrelsen tage stilling til ideen om et GIS-beredskab og resursekravene. Projektet kræver også en aftale med Kort og Matrikelstyrelsen om betingelserne for adgang til de digitale kort,« siger Kjeld Kjeldsen, som oplyser, at oplægget til en aftale mellem parterne skal ligge færdigt inden årets udgang. En del af oplægget skal bl.a. vurdere behovet for efteruddannelse af det sundhedsfaglige personale, der skal bruge GIS-teknologien.

»GIS er jo ikke en standardkompetence i sundhedsvæsenet,« som Kjeld Kjeldsen siger.

Sundhedsstyrelsens oprindelige GIS-initiativ fra 2003 sigtede mod en geokodning af alle adresser fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Cancerregistret. Denne geokodning muliggør brugen af patienters adresser i et GIS-system. Geokodningen af registrene vil også betyde, at man får en historisk bopælsprofil for alle personer i registrene, så man kan se deres migration fra adresse til adresse: Hvor de bor, hvor de har boet og hvor længe. Som det er nu, må de enkelte forsk-ningsprojekter, der anvender GIS, selv få geokodet og ajourført de relevante patientadresser.

Intentionen med et nationalt GIS-beredskab er at gøre det langt nemmere at anvende geografiske og miljømæssige data i både sundhedsmæssig forskning og forebyggelse. Det formål ligger i klar forlængelse af Miljøministeriets handlingsplan »Miljø og sundhed hænger sammen« fra 2003, hvori et af midlerne er »at samkøre registre med miljøoplysninger og geografiske oplysninger med sundhedsdata«.

GIS til ulykkesforebyggelse

I UlykkesAnalyseGruppen ved Odense Universitetshospital koordinerer overlæge Jens Lauritsen indarbejdelse af GIS-teknologi ved registrering af trafikulykker. Siden 1990 har man i hospitalets skadestue foretaget stedfæstelse af ulykkessteder - med det formål at afsløre »sorte pletter«, hvor der er sket særlig mange trafikulykker.

»Vi kan konstatere et fald i trafikulykker med børn i Odense i den periode, hvor vi har foretaget den geografiske registrering,« siger Jens Lauritsen. Udpegningen af »sorte pletter« har indgået i kommunens planlægning og været med til at forbedre prioriteringen af trafiksikkerheden i byen. Nu er planen at flytte registreringen over i et GIS-båret system, således at registreringen fra skadestuen umiddelbart kan anvendes i tekniske planlægningssystemer ved forbedringer af trafikanlæg. Ved GIS-baseret registrering løses også det vejtekniske problem, at kun amters, statens og enkelte større byers veje er tilstrækkelig kortlagt uden at referere til nærmeste hus. Kun halvdelen af ulykkerne sker dér, resten på mindre veje i mindre kommuner.

»Formålet er på sigt at skabe en standard for GIS-registrering, der kan bruges i hele landet, og et skadesmodul som kan kobles med de elektroniske patientjournaler,« fortæller Jens Lauritsen. Han forestiller sig, at geografiske data fra trafikulykker i fremtiden registreres direkte i et GIS-system på skadestuen, når patienten ankommer fra ulykkesstedet. Første trin er et pilotprojekt på Fyn og dele af Jylland, men det endelige mål er ifølge Jens Lauritsen en landsdækkende GIS-baseret registrering af trafikulykker.

»Udfordringen bliver at sikre finansiering af indsamlingen af oplysningerne i de kommende regioner samt at få integreret informationen fra sygehuse og politiet i Vejdirektoratets u lyk-kesstatistik, så den samme ulykke kun bliver registreret én gang. Det er også afgørende at sikre anonymitet. Ulykkesdata, der skal anvendes til at forbedre trafiksikkerheden, må ikke kunne henføres til enkeltpersoner,« siger Jens Lauritsen.

Fakta

Det Danske Kvadratnet

Kort og Matrikelstyrelsen samarbejder med bl.a. Sundhedsstyrelsen om Det Danske Kvadratnet, som er en standard for visning af stedbestemt information, såkaldte geodata. Med denne standard kan man bl.a. aggregere - samle - persondata, så de ikke er personhenførbare.

www.kms.dk

Fakta

Zoonosecentret

Zoonosecentret ved Danmarks Fødevareforskning indsamler og analyserer overvågningsresultater vedr. sundhedsfarlige mikroorganismer, der kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser). Der forskes i at koble spatiotemporale statistiske analyser og GIS for hurtigere at kunne varsle

zoonoseudbrud i hele jord til bord- kæden. Seniorforsker Jens Strodl Andersen er projektleder af GIS-delen i et europæisk medicinsk-veterinært projekt - MedVetNet - som skal skabe et virtuelt zoonosecenter, der bl.a. ved hjælp af GIS skal forske i og forebygge zoonosers udbredelse.

www.dfvf.dk

www.medvetnet.org

Fakta

John Snows bykort

John Snows bykort fra koleraepidemien i London i 1854 er tilgængelige på UCLA's internetside.

www.ph.ucla.edu/epi/snow.html

Fakta

Sundhedsforskning og GIS

Aktivitetsplan for Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF) viser bl.a. forskningsprojekter, hvor der anvendes GIS som et af redskaberne. F.eks. et studie af eventuelle sammenhænge mellem luftforurening og astma - her undersøges den luftbårne miljøpåvirkning af både astmapatienter og en kontrolgruppe på deres bopæl, arbejdsplads og under transport - ved hjælp af eksponeringsmodellen AirGIS.

www.ismf.dk/aktivitet/aktivitetsplan.pdf