Sundhed.dk venter på ketchupeffekten

Patienten: Det kan blive rigtig godt

»Ideen er oplagt. Men der skal være mere at komme efter, hvis man skal have folk til at skaffe en signatur og bruge siden,« siger Anna Pedersen, 39 år og mor til to børn. Anna Pedersen erkender, at hun aldrig havde hørt om sundhed.dk, før hun blev bedt om en anmeldelse. Men siden er nu føjet til som bookmark på hjemmepc'en:

»Det var nemt at få en digital signatur ved bare at bestille den på selve siden. Pinkoden kom med posten dagen efter. Til gengæld var der ikke så meget interessant at se under mine personlige oplysninger. Jeg kan se, hvad jeg har fået af medicin de seneste to år, men det er jo knap så spændende,« siger Anna Pedersen, hvis praktiserende læge ikke er koblet på, hvorfor hun ikke kan bruge sundhed.dk som indgang til sin læge.

»Desværre. Det ville ellers passe mig ekstremt godt, hvis jeg kunne bestille en tid eller bede om f.eks. en receptfornyelse til et af mine børn over nettet,« siger Anna Pedersen, der får lys i øjnene ved tanken om, at journaler, udskrivningsbreve mv. tænkes ind i konceptet.

»Det ville være helt suverænt selv at kunne følge med hjemmefra. F.eks. vil det være voldsomt meget nemmere for mig at hjælpe og støtte op om mine gamle forældre, hvis vi sammen kunne få adgang til deres oplysninger«, siger Anna Pedersen, der mener, det næppe bliver storforbrugerne af sundhedsvæsenet, de ældste borgere, der i første omgang får mest glæde af systemet.

»Det bliver nok en proces over flere årtier. Mine gamle forældre vil næppe selv bruge de eventuelle muligheder. Det vil jeg til gengæld, når jeg bliver gammel. Men jeg tror, det vil give en større oplevelse af kontrol over eget liv, hvis f.eks. journaler og blodprøveoplysninger og udskrivningsbreve fra sygehuse mv. er samlet et sted, hvor man selv har adgang. Det føles både meget gammeldags og umyndiggørende, at der eksisterer en masse data på en selv, som man ikke har adgang til,« siger Anna Pedersen, der arbejder i et pengeinstitut, og som derfor er vant til at arbejde med it på brugerniveau. Skal hun anmelde sitet, som det ser ud i dag, er hun neutral til positiv.

»Altså - det bliver ikke min startside. Hvis jeg havde været ansat i sundhedsvæsenet, kan det godt være, at det havde set anderledes ud, for jeg kan se, der er en masse aktuelt nyt. Men jeg har gemt siden som et bookmark, for jeg kan se, at alle de vigtige telefonnumre er der, vagtlæge og den slags. Jeg vil nok også for fremtiden bruge siden, hvis der er spørgsmål, jeg gerne vil have besvaret om for eksempel regler og henvisningsmuligheder. Siden er overskuelig og nem at bruge. Får nogen i min familie brug for f.eks. en operation, der er ventetid på, vil jeg da helt klart også undersøge området via siden. Men det ideelle vil faktisk være, hvis det er sundhedsvæsenet, der selv opmuntrer en til at bruge siden. Hvis man f.eks. kunne finde patientvejledninger fra netop den afdeling, man skulle indlægges på, eller hvis den praktiserende læge eller tandlæge svarede på spørgsmål pr. mail og måske endda henviste til et link på siden, der uddybede svaret. Det ville være smart. «

Praksislægen: Teknikken skal forbedres

»Det er et vældig godt initiativ, og det er længe savnet med en samlet indgang til samtlige sundhedsydelser og systemer. Men der skal arbejdes mere på teknikken,« siger Jens Parker, praktiserende læge på Østerbro.

Jens Parker mener ikke, det er tilstrækkeligt, at sundhed.dk kan samarbejde med diverse praksissystemer.

»Systemet skal generelt integreres bedre. Det skal være sådan, at man ikke behøver forlade sit eget system for at logge ind. Når man har 10-15 minutter pr. patient, har man ikke tid til at sidde og surfe rundt mellem flere systemer for f.eks. at hente laboratoriesvar. Jeg tror ikke, man får alle læger til at investere og bruge tid og resurser på systemet, før det bliver mere anvendeligt på det punkt. Men jeg ved, at det er noget, der bliver arbejdet på,« siger Jens Parker, der er en af de læger, der har været med til at teste portalen. Han håber, at sundhed.dk med tiden kan blive stedet, hvor både læger og patienter henter evidensbaserede rammer for behandling og rådgivning, og hvor man altid kan finde de nyeste retningslinjer for et givet patientforløb.

»Det vil være en vigtig gulerod for at få lægerne til at bruge systemet, og det vil generelt højne kvaliteten i behandlingen,« siger Jens Parker, der selv er regelmæssig bruger af sundhed.dk.

»Jeg har især benyttet mig af telefonbogsfunktionen, som er god. Jeg har desuden tjekket ventetider i forhold til sygehusbehandling, og jeg har set på retningslinjer for patientforløb. I sommerferieperioden har jeg desuden benyttet medicinprofilen i forbindelse med henvendelser fra patienter, der tilhører andre praksisser,« siger Jens Parker.

Jens Parkers praksis har allerede før sundhed.dk givet sine patienter mulighed for at bestille tid og bede om receptfornyelser via e-mail. Det bliver benyttet i et vist omfang, men Jens Parker vurderer, at det vil tage tid, før den slags initiativer direkte vil kunne mærkes i form af færre telefonopkald.

»Det kan primært bruges til planlagte ting som f.eks. bestilling af tid til en børnevaccination eller undersøgelse, og vi får meget tilfredse tilbagemeldinger fra patienter, som synes, det er en god service. Men det aflaster endnu ikke personalet mærkbart,« siger Jens Parker.

Han mener i det hele taget ikke, man som læge skal forvente, at teknologien vil spare megen tid eller mange personaletimer.

»Det er urealistisk. De nye redskaber kan til gengæld højne både kvalitet og service,« siger Jens Parker.

Sundhed.dk-direktøren: Venter på ketchupeffekten

»Jeg forstår godt, hvis praktiserende læger tøver lidt med at ofre penge og tid på at integrere sundhed.dk. Det kan være svært at forholde sig til nye tiltag midt i en travl hverdag, hvis man ikke umiddelbart kan se nytten af det. Det er en proces, som vil tage tid, men der er for mig at se ikke tvivl om, at det er den rigtige vision og det rigtige projekt,« siger Morten Elbæk Petersen, som er direktør for sundhed.dk.

Morten Elbæk Petersen venter på det, han kalder ketchupeffekten:

»Når tilstrækkelig mange patienter og institutioner er med og forventer, at de kan kommunikere og agere via sundhed.dk, vil man ikke længere kunne holde sig uden for. Man kan sige, at vi netop nu er i en lidt latent fase. Rammerne er der, men brugerne vil have mere indhold, før de strømmer til - og på den anden side, kommer der først mere indhold, når der er brugere nok,« siger Morten Elbæk Petersen, der understreger, at sundhed.dk hele vejen igennem har samarbejdet tæt med organisationerne, herunder P.L.O., og levet op til de aftaler, der er truffet.

»P.L.O. er med i styregruppen og i den faglige referencegruppe bag projektet, og vi har blandt andet lavet aftaler med samtlige udby dere af praksissystemer i Danmark. Men det kan ikke undgås at koste penge, og her er der nogle overenskomstmæssige diskussioner, som vi på sundhed.dk ikke er parthavere i,« siger Morten Elbæk Petersen, der dog personligt tror på, at økonomidiskussionen om ganske få år vil være et overstået kapitel.

»En række pilotprojekter, som enten er i gang, eller som er på vej, vil vise, hvor tidsbesparende og kvalitetsløftende sundhed.dk kan komme til at fungere. Som eksempel er Frederiksborg og Fyns Amter gået med i et pilotprojekt omkring svangreområdet, hvor vandrerjournalen vil foreligge elektronisk på sundhed.dk til brug for alle implicerede, herunder kvinden. Regeringen har i sin handlingsplan for området varslet, at den elektroniske patientjournal skal være i luften i 2006. Bliver sundhed.dk en integreret del af sundhedspersonalets anvendelse af en fælles elektronisk patientjournal, vil portalen meget hurtigt blive et uundværligt redskab i alle dele af systemerne,« siger Morten Elbæk Petersen.

Han mener ikke, at sundhed.dk kan klandres for ikke at have flere tilbud, end tilfældet er nu.

»Man er nødt til at designe tilbuddene på en sådan portal i takt med udviklingen og i takt med brugen. Man kan faktisk sammenligne lidt med dengang, fjernsynet kom til Danmark. Vi fik jo historien i Krøniken for nylig. Det er os, der sætter masterne op, så alle kan modtage. Men brugerne skal også købe sig et fjernsyn, og de skal efterspørge nogle programmer, før der for alvor kan komme gang i udviklingen.«

Fakta

230.000 kan logge ind

230.000 danskere har anskaffet sig en digital signatur, som er gratis, og som hentes via sundhed.dk. For den enkelte borger giver den digitale signatur i dag mulighed for at se eget medicinforbrug samt tilskudsstatus. Hvis den praktiserende læge er koblet på sundhed.dk, kan den digitale signatur i princippet også bruges til kommunikation med lægen over sitet. Sundhed.dks øvrige tilbud, der spænder fra regionale og lokale tilbud og oplysninger til generel sundheds- og sygdomsinformation samt en stor telefonbogsfunktion, er til gengæld tilgængelige for alle - også uden signatur.

Lægen kan i dag bruge sundhed.dk til at kigge på patienternes medicinprofil, så han f.eks. kan se, hvad der er ordineret af vagtlæge, speciallæge mv. Lægen kan desuden tilrette sin egen konsultationsprofil, så patienterne kan se, om der er åbent for tilgang, hvilke selskaber lægen er medlem af, telefontider, ferielukning mv.

Den digitale signatur er gratis for sundhedsprofessionelle frem til 1. januar 2005. Det er til gengæld ikke gratis at få integreret sundhed.dk med praksissens nuværende edb-system. Det gøres via udbyderen af dette, og det er stadig for den praktiserende læges egen regning.