Sundhedens nye geografi

»Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden«.

Sådan står der ordret i regeringens oplæg til en ny kombineret miljø- og sundhedspolitik. Og som et helt konkret udslag af denne intention søsætter Sundhedsstyrelsen nu et nationalt GIS-system, der bliver fremtidens værktøj til at koble sundheds- og miljødata. GIS står for Geografiske Informationssystemer og er en teknologi, hvor forskellige typer data kan visualiseres og geografisk stedfæstes på digitale kort.

»Målet er, at vi får et nationalt GIS-system inden udgangen af 2003«, siger kontorchef Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen. Formålet med GIS Sundhed DK - som bliver det officielle navn - er at få et redskab, så fremtidige miljømedicinske studier og forskningsprojekter langt nemmere kan få adgang til historiske adresser og geografiske data med udgangspunkt i cpr-numre fra patient- og sundhedsregistre. I første omgang drejer det sig om geografisk kodning af adresser fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Cancerregistret. Alle danskere der siden 1980 har været indlagt på et sygehus, er omkommet eller har fået konstateret kræft, vil hermed indgå i det geografiske register. På den måde vil miljømedicinske undersøgelser, som anvender data fra de nævnte registre, have adgang til både aktuelle og historiske bopælsoplysninger for alle de omfattede personer. Disse oplysninger vil kunne kobles med andre geografisk baserede data, f.eks. miljødata, og dermed indgå i analyser, simulationer og visualiseringer udført med GIS-værktøjer. F.eks. kan et GIS-kort vise forekomsten af specifikke kræftdiagnoser på et udvalgt geografisk område, fra landsdele ned til matrikelnumre.

GIS Sundhed DK

Ifølge Morten Hjulsager skal etableringen af GIS Sundhed DK ses i forlængelse af regeringens handlingsplan »Miljø og sundhed hænger sammen«, der bl.a. lægger vægt på »at samkøre registre med miljøoplysninger og geografiske oplysninger med sundhedsregistre«.

Det bliver Sundhedsstyrelsen, som skal skaffe ressourcerne til at etablere GIS Sundhed DK, og når løsningen er klar, er det meningen, at brugerne - forskerne - køber sig adgang til de relevante data. Morten Hjulsager understreger, at opbygningen og brugen af GIS Sundhed DK vil overholde alle krav i persondataloven, som skal sikre mod misbrug af persondata.

»Der er tale om et statistisk register, hvorfra der kun må udleveres data til videnskabelige eller statistiske formål, som har betydelig samfundsmæssig interesse«, siger han.

Den første danske læge, som har anvendt GIS i et miljømedicinsk studie, er embedslæge Arne Poulstrup i Vejle Amt. På baggrund af en mistanke om forhøjede udledninger af dioxin fra en virksomhed i Kolding har han med GIS-værktøjer undersøgt eventuelle forhøjede forekomster af kræft i byen. Foreløbig er der ikke noget, som tyder på, at der er en forhøjet forekomst af kræft i Kolding, men inden Arne Poulstrup nåede frem til det resultat, rejste spørgsmål og usikkerhed sig, da en stikprøvekontrol viste dramatisk forhøjede dioxinudledninger fra en lokal aluminiumsvirksomhed. Problemet for de ansvarlige myndigheder - herunder Arne Poulstrup som embedslæge - var at ingen - heller ikke virksomheden - vidste hvor længe de forhøjede dioxinudledninger havde stået på og i hvilket omfang. Alt hvad man vidste, var at virksomheden havde ligget, hvor den lå siden 1970.

Dioxin i Kolding

»Vi har brugt GIS til at simulere forskellige scenarier for udledning af dioxin i bestemte dele af byen, og samtidig er resten af byens befolkning - og den danske befolkning - brugt som kontrolgruppe«, fortæller Arne Poulstrup. Ved hjælp af GIS har Poulstrup afgrænset forskellige områder af Kolding for på den måde at se, om de områder af byen, som har modtaget de formodet største udledninger fra virksomhedens skorsten, også havde en forhøjet kræftforekomst. Scenarierne har dels bygget på geografisk afstand fra virksomheden, dels på meteorologiske modeller, baseret på bl.a. vindretning. Når de mest udsatte kvarterer i modellerne er afgrænset på GIS-kortet, har Arne Poulstrup ved hjælp af data fra cancerregistret kunnet beregne cancerhyppigheden i de pågældende kvarterer i forhold til resten af Kolding. Og her er fleksibiliteten en af de store fordele ved at bruge GIS: Man kan med få klik lave nye geografiske afgrænsninger og beregninger.

»Vores konklusion er, at der ikke er en overhyppighed af cancer i de bydele, som ligger tættest på dioxinkilden, og derfor ser det ikke ud til, at der har været en langvarig eller massiv udledning af dioxin. Den har i hvert fald ikke medført en stigning i cancerforekomsten endnu. Men vi har nu mulighed for hvert år, når cancerregistret bliver opdateret, at komme disse data ind i vores beregningsmodel, og på den måde kan vi løbende holde øje med, om der sker en mistænkelig udvikling i Koldings cancerforekomster«, fortæller Arne Poulstrup.

»GIS gør først og fremmest denne type beregninger og simulationer meget nemmere end tidligere. Vi ville også kunne have lavet vores dioxinundersøgelse uden GIS, men det havde været langt mere besværligt og ville have taget meget længere tid. Det som før kunne tage uger, kan vi nu gøre på en dag. Desuden har vi med GIS fået et helt nyt værktøj til at illustrere miljømedicinske problemstillinger. Man kan vise og sammenkoble kort med bydele, bebyggelser, infrastruktur, topografi, meteorologiske fænomener, jordbundsforhold osv. På den måde kan man både lave geografiske og miljømæssige analyser - foruden at man kan lægge sine data ind i en historisk model, hvor man viser en udvikling over tid«, siger Arne Poulstrup, hvis erfaringer fra dioxinstudiet har været med til at inspirere Sundhedsstyrelsens nye GIS-værktøj. Han vurderer, at GIS Sundhed DK bliver det første register af sin art i verden. Arne Poulstrup fremhæver i øvrigt også de store muligheder, der er i at bruge GIS som et rent administrativt værktøj, når der indgår geografiske elementer i myndighedernes sundhedsplanlægning. Her er fleksibiliteten og muligheden for at gå på tværs af eksisterende administrative grænser afgørende.

Radon og børnekræft

I Kræftens Bekæmpelse sidder Ole Raaschou-Nielsen som projektleder for »Radon i boligen og risiko for børnekræft«, der er et stort tværfagligt studie med deltagere fra Kort & Matrikelstyrelsen, GEUS, Forskningscenter RISØ og Statens Institut for Strålehygiejne.

»Der er lavet en del modstridende undersøgelser af sammenhængen mellem radonudsivning og børnecancer. Nu laver vi en meget stor undersøgelse, måske den første af sin art, hvor man i en epidemiologisk undersøgelse beregner radonkoncentrationen for hvert barn. Hidtil har man primært undersøgt grupper af individer og områder, men nu vil vi prøve at finde ud af, dels hvor meget radon hvert enkelt barn i undersøgelsen har været udsat for, dels om børnene med kræft har været udsat for mere radon end kontrolgruppen, der ikke har udviklet cancer«, fortæller Ole Raaschou-Nielsen.

Radon er en radioaktiv luftart, og man kender forekomsterne i Danmark ret præcist. De er nemlig tidligere blevet kortlagt af Forskningscenter RISØ, Statens Institut for Strålehygiejne og GEUS, som har foretaget radonmålinger i 3.100 danske boliger. Disse målinger indgår nu som grundlag for en såkaldt regressionsmodel, som man anvender til beregning af radonkoncentrationen på hver af de 23.000 adresser i undersøgelsen.

Til at lave disse beregninger skal man bruge oplysninger om jordbundsforhold og boligtype. Jordbunden har betydning for udsivningen af radon, og boligtypen har betydning for den indendørs koncentration af radon. F.eks. ved man, at boliger med kælder har en lavere radonkoncentration. Ved at koble den beregnede radonkoncentration med det tidsrum børnene har boet på adresserne, kan man lave en radoneksponeringsprofil for hvert enkelt barn i studiet, både de som har fået konstateret cancer, og de som ikke har. Herefter kan man sammenligne de to grupper for at se, om børnene med cancer har været udsat for markant større doser radon end kontrolgruppen.

Geografisk præcision

I undersøgelsen indgår børn op til 14 år, der har fået konstateret kræft i perioden 1968-1994 - i alt 2.400 børn. Hertil kommer en kontrolgruppe på 6.700 børn. For alle børnene skal man finde de adresser, som de har boet på, siden de blev undfanget. For kræftbørnene går man baglæns fra det tidspunkt, de har fået konstateret cancer. For kontrolbørnene er det deres adresser i en tilsvarende aldersperiode.

I alt har kræftbørn og kontrolbørn boet på 22.894 adresser, og den geografiske beliggenhed er af afgørende betydning. I Kort- & Matrikelstyrelsen - KMS - har diplomingeniør Helle Primdal Andersen stået for at få adresserne geografisk placeret. Et af redskaberne har været beregnede adressekoordinater fra KMS. Men en del af de historiske adresser i radonstudiet kunne ikke umiddelbart placeres. F.eks. hvis en vej var nedlagt eller havde fået nyt navn. Nogle adresser bestod blot af navnet på en ikke nærmere bestemt lokalitet, f.eks. en gård eller samling af huse. Her måtte Helle Primdal Andersen i samarbejde med de enkelte kommuner prøve at få placeret boligen ud fra gamle kort og andre historiske oplysninger. I den forbindelse lavede KMS en internetløsning, hvor kommunerne selv kunne indtaste de ønskede adresse- og boligdata.

Når adresser, boligtyper og geografiske koordinater er fundet, har Helle Primdal Andersen sendt oplysningerne videre til GEUS, der har stået for at koble jordbundsdata til de enkelte adresser. Og med alle disse oplysninger vil Forskningscenter RISØ foretage selve radonberegningerne for hver adresse.

Præcisionen i den geografiske kodning er i princippet til hoveddøren, fortæller Helle Primdal Andersen, men med nogle af de historiske adresser har man måttet foretage et skøn - fordi boligen eller adressen ikke længere eksisterer. Nogle oplysninger stammer tilbage fra 1950'erne.

Nye GIS-projekter

Ole Raaschou-Nielsen har også et andet GIS-støttet projekt i støbeskeen, nemlig et studie i sammenhængen mellem luftforurening og udviklingen af kræft. Her vil man kunne bruge GIS til f.eks. at finde adresser inden for bestemte afstande af udvalgte veje.

»Udenlandske forskere er ved at falde ned af stolen, når man fortæller dem om det danske cpr-nummersystem, og den mulighed det giver i sundhedsforskningen for at koble sygdomsregistre med adresser og andre data, der kan knyttes til bestemte geografiske koordinater, f.eks. miljøfaktorer«, fortæller han.

»Der er afgjort fremtidsmuligheder i GIS inden for vores område. Specielt vil det kunne lette forskningen væsentligt, hvis cpr bliver historisk geokodet. Så havde vi befolkningens adresser over tid. Hvis man samtidig får geokodet miljøeksponeringer - affaldsdepoter, grundvand, skorstene osv. - så vil det være et kæmpe skridt fremad for den miljørelaterede sundhedsforskning.

Jeg ved godt, der er meget registerskræk, men vej det dog op mod alle fordelene, hvis vi kan påvise nogle miljøfaktorer i forhold til bestemte sygdomme eller sundhedsproblemer. Så kan de geografiske værktøjer virkelig blive et aktiv i det forebyggende sundhedsarbejde«, siger Ole Raaschou-Nielsen, der forventer, at konklusionerne fra radonstudiet bliver offentliggjort medio 2004.

Fakta - GIS - Geografiske Informationssystemer

Digital teknologi til indsamling, analyse, og geografisk præsentation af data.

Fakta

»Som et middel til at få et bedre overblik over sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed vil myndighederne analysere og belyse mulighederne for at få yderligere oplysninger ved at samkøre registre med miljøoplysninger og geografiske oplysninger med sundhedsregistre«.

Citat fra »Miljø og sundhed hænger sammen«, strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer. Miljøministeriet 2003.