Sundhedscentre

Mere sundhed for pengene er blevet overskriften for den stadig mere omfattende markedsføring af idéen om sundhedscentre. Senest har Sundhedskartellet, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd og 11 andre fagforeninger i sundhedssektoren, udsendt et debatoplæg om sundhedscentre under mottoet: nye veje til mere sundhed for pengene. Lægeforeningen er åben for nytænkning. Vi er også enige i de forandringsønsker, der ligger bag forslagene. Vi føler os bare ikke overbeviste om, at sundhedscentre er løsningen på alle problemer.

Vi mener som Sundhedskartellet, at der er behov for en styrkelse af indsatsen omkring sundhedsfremme og forebyggelse, vi mener også, at der er behov for, at faggrænser flytter sig og at samarbejdet over faggrænser forbedres. Vi mener også, at den moderne teknologi skal udnyttes langt mere intenst, og at sundhedspersonalets kompetencer skal bruges bedre. Forebyggelse, genoptræning, vedligeholdelsestræning, sundhedsfremme og andre nødvendige opgaver og samarbejdet omkring disse foregår ikke lige effektivt overalt. Det giver ofte problemer, når tværfaglige opgaver skal organiseres. Især når opgaverne går på tværs af sektorer, og ansvaret er fordelt i sundhedssektoren, i socialsektoren og for forebyggelsen også ofte i uddannelsessektoren. Hovedindsatsen må efter Lægeforeningens opfattelse være at gøre noget ved dét.

Situationen i sundhedssektoren er jo ikke præget af noget voldsomt ressourceoverskud. Slet ikke, når der er tale om kvalificeret sundhedspersonale som fx læger og sygeplejersker. Det er en faktor, der desværre ikke kan udelades, når man tænker nye tanker i en tid, hvor en ny struktur under alle omstændigheder er på vej. Alle kan være enige i, at vi skal have mere sundhed for pengene, men det er bestemt ikke alt, der lanceres under denne overskrift, der lever op til budskabet. Hvis der eksempelvis er tale om at etablere døgnbetjente sundhedscentre i de større byer som plaster på såret for lukning af de store akutberedskaber, så ringer kasseapparatet. For Lægeforeningen er der ikke tvivl om, at vejen til mere sundhed for pengene er færre og ikke flere enheder med skadestuelignende funktioner, ligesom det heller ikke er flere led i patientforløbet, men færre led, der vil skabe forbedringerne. Hensigtsmæssige patientforløb kræver desuden i de fleste tilfælde lægelig visitation.

Skal sundhedscentrene give den nydannelse, som mange håber på, er det vigtigt, at der etableres en dialog mellem politikerne og de sundhedspersoner, der kan tænkes at skulle arbejde i og samarbejde med centrene. Det skal gøres med udgangspunkt i de allerede eksisterende organisationer og tilbud. Der findes velfungerende decentrale enheder i form af både almen praksis, speciallægepraksis, plejehjem, lokale forebyggelsestilbud m.fl. som vi kan lære af og som genererer spørgsmål: skal flere sundhedspersoner fysisk samles på ét sted, kan det samme løses i et netværk, og hvilke opgaver løses hensigtsmæssigt ved en anden tilrettelæggelse end i dag?

Lægeforeningen går gerne ind i en dialog om, hvordan vi opfylder det behov for nærhed, der naturligt opstår ved lukningen af de små sygehuse. Der findes ikke én løsningsmodel, som garanterer succes overalt. Bare at introducere ét nyt tilbud - sundhedscentre - vil i værste fald kunne få helt utilsigtede og negative konsekvenser. De kerneopgaver, som løses i sundhedssektoren, og som fortsat skal løses, giver allerede nu problemer med ressourcerne og rekrutteringen af faguddannet personale. Det kan vise sig meget vanskeligt at klæde sundhedscentrene fagligt på. Det risikerer let at blive til kejserens nye klæder.