Sundhedscentre - nu også i cybeRspace

Folk, der går rundt med den forestilling, at Danmarks mange kommende, kommunale sundhedscentre er noget med fire mure og et tag oven på, kan godt revidere opfattelsen.

Ifølge listen af centre, som har søgt - og i en del tilfælde fået - støtte fra enten Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller Socialministeriet, er der en større gruppe, der definerer begrebet »sundhedscenter« som noget, der slet ikke eksisterer i stationær, fysisk form.

Derimod kan centrene være virtuelle - f.eks. informationsnetværk eller internetbaserede sundhedsportaler for borgerne. De kan være mobile - f.eks. i form af en sundhedsbus. Eller der kan være tale om koordinerende funktioner. Ofte er der tale om projekter med elementer fra alle dele.

Ny Hjørring Kommune er et af dem. Projektet skal »skabe samspil mellem de fire sammenlægningskommuner, privatpraktiserende læger og sygehuse inden for sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering«, som der står i Kommunernes Landsforenings inspirationskatalog om sundhedscentre.

Ganske vist opnåede projektet ikke støtte i denne omgang, men det lægges ikke på hylden af den grund. For i det nordjyske med en spredt befolkning er der behov for koordinering. Og et centralt beliggende, fysisk sundhedscenter anses ikke for at være den eneste, endsige den endelige løsning.

»De fleste ville være et stykke vej væk - måske 20 km. Det er langt, når man skal tage sig sammen til f.eks. at komme til kostvejleder«, siger sundhedskoordinator Mette Jakobsen.

Derfor satser kommunen på såkaldte »sundhedscirkler«, der går ud på at skabe relevante tilbud der, hvor mennesker lever, ved at koordinere og supplere de eksisterende ressourcer.

»Kommunen skal byde ind med tilbud og samarbejde med eksisterende foreninger, fagpersoner m.m. Vi har f.eks. projekt Find Formen til livet som teenager, hvor vi stiller en fysioterapeut til rådighed. Og til august er der en fælles aktivitetsdag i foreningslivet, hvor vi f.eks. kan bakke op med annoncering, lokaleleje og koordinering. Det er, hvad jeg kalder sundhedscirkler«, siger Mette Jakobsen.

Især vil nordjyderne gerne fostre samarbejde mellem de praktiserende læger og resten af sundhedssystemet, ligesom frivillige organisationer, f.eks. inden for idræt, gerne skulle med i cirklerne.

Helt uden mursten

Horsens og Lyngby-Taarbæk er også blandt de kommuner, som lægger vægt på koordination i de murstensløse sundhedscentre, som for begge kommuners vedkommende har fået støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Men der er også stærke variationer over temaet »murstensløst«.

I Faaborg f.eks. vil det kommende sundhedscenter primært være flytbart. Her skal en minibus stå for »mobil forebyggelse«.

»Den kunne f.eks. komme rundt til skoler, ældrecentre, fabrikker og hvorfor ikke indtænke et turismeelement«, siger ældrechef Marianne Krämer og peger på den signalværdi, der ligger i, at bussen kommer til borgerne - ikke omvendt.

Det andet »ben« i Faaborgs sundhedscenter er nærmest en database og hører til i den virtuelle kategori. Der skal indsamles viden med nye metoder inden for f.eks. genoptræning og terminal pleje, som sundhedspersonalet skal kunne anvende - måske i form af en internetbaseret portal.

Marianne Krämer understreger, at den konkrete virkeliggørelse af tankerne stadig er i sin vorden - sundhedscenteret har end ikke fået en projektleder endnu - men der vil blive fokus på metode.

»Vi skal udvikle koncepter, der kan bruges ethvert sted i en kommune«, siger hun.

Særlige målgrupper

Vallø-Stevns er blandt de kommuner, der også arbejder med et virtuelt element, hvor borgerne f.eks. kan korrespondere med sundhedsprojektets medarbejdere via e-mail.

Også her er der et mobilt element - en sundhedsbus, som skal i funktion i weekender og om aftenen. Men det særlige ved projektet er dets ekstra fokus på to målgrupper blandt borgerne: mænd i alderen 50-65 år og kvinder mellem 30 og 50 år.

Udviklingskonsulent Annegrete Visby forklarer, at de 50- og 65-årige mænd er valgt som målgruppe, fordi statistik fra embedslægen har vist, at den gruppe har en overforekomst af livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-lidelser.

»Vi syntes, at det kunne være interessant med en forebyggende indsats her. For det er en gruppe, vi normalt ikke får fat i, før de er blevet syge«, siger hun.

Med hensyn til kvinderne i alderen 30-50 år var kommunen meget inspireret af Hjerteforeningens kampagne »Pas Dig Selv, Kvinde«

»Vi har mange, der bliver overvægtige. Vi har en del, der ryger. Og vi har mange pendlere, som har en stresset hverdag, og kun lidt tid til motion. Så der bliver f.eks. rådgivning om stresshåndtering i sundhedsbussen«, siger Annegrete Visby.

Sundhedscenteret her har netop fået ansat en projektleder og går nu ind i den udførende fase.

Vigtigt med evaluering

Fra mange sider følges eksperimenterne med sundhedscentre - også de murstensløse - med stor interesse. Stort set alle er enige i, at der er behov for at tænke anderledes og nyt især i forhold til forebyggelse, men samtidig er der en vis usikkerhed om resultaterne.

De murstensløse projekter kan udmærket indeholde løsningsmodeller, som kan opnå videre udbredelse - den stærke fokus på koordination f.eks., som findes i mange af dem.

»Hvis man tænker på sundhed som noget, der skal løses i nogle institutioner, på nogle arbejdspladser, i netværk, og hvor folk bor og har deres liv, kan det være vanskeligt at samle det hele et sted. At skabe sammenhæng er noget vi skal blive gode til i fremtiden«, siger Claus Vinther Nielsen, ledende amtssocialoverlæge i Århus Amt og leder på Afdeling for Klinisk Socialmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Også muligheden for at bruge internettet noget mere får pæne ord med på vejen. Men selv de bedste ideers succes står og falder med udførelsen.

I lighed med den kritik, der tidligere er blevet udtalt fra bl.a. Lægeforeningens side, kan også Claus Vinther Nielsen øjne en risiko for at få problemer med fagligheden.

»Jeg synes, at det er rigtigt at lægge opgaverne ud i kommunerne, men jeg kan også være bange for det faglige niveau. Kan de løfte opgaven?«, siger han.

»Man kunne godt ønske, at nogle af tiltagene havde været mere konkrete«, siger han og nævner, at der er god evidens for, at f.eks. socialt differentierede rygestopindsatser virker.

Man behøver ikke opfinde alting fra start af. Hver gang.

Under alle omstændigheder opfordrer han til benhård evaluering. Gerne på langt sigt. Helt ude hos patienter og andre borgere og ikke kun på modelplanet.

»Man ved faktisk meget om, hvordan man f.eks. laver koordinerende indsatser, men vi har for lidt dokumentation om, hvordan det virker«, siger han.