Sundhedsministeren bør sikre velfungerende akutmodtagelser

Formand for Lægeforeningen

At få rettet op på organiseringen af de fælles akutmodtagelser er egentlig en opgave for regionerne. Men efterhånden er situationen sådan, at blikket rettes mod sundhedsminister Astrid Krag. Danmark har i dag 21 akutmodtagelser på danske sygehuse og stort set lige så mange måder at organisere dem på. Det er ikke holdbart, at regionerne ikke har styr på, hvilken måde der sikrer patienterne den bedst mulige behandling – uanset hvor de bor.

Vi taler om den del af sygehusvæsenet, der behandler de fleste patienter, og alligevel må man konstatere, at det virker, som om det er tilfældighed og lokale kompromisser, der præger billedet, snarere end systematisk og fagligt funderet planlægning. Det siger sig selv, at samtlige måder at organisere sig på ikke kan være lige gode. Derfor er der et påtrængende behov for en evaluering af forskellige modeller, og for at der bliver stillet fælles krav til akutmodtagelserne.

Hvis ikke regionerne magter det, bør sundhedsminister Astrid Krag tage fat i problemet og eksempelvis give Sundhedsstyrelsen mulighed for at stille bindende kvalitetskrav, som regionerne og sygehusene faktisk er forpligtet til at overholde.

Når det gælder den akutte behandling, er det reelt helt op til den enkelte region og hospitalsledelse at afgøre, hvilke tilbud befolkningen skal have. Sundhedsstyrelsen kom i 2007 med en række anbefalinger, men det står regionerne frit for, hvordan de vil leve op til dem. Dertil kommer, at en del af anbefalingerne er meget upræcise.

I dag stiller Sundhedsstyrelsen i forvejen krav til de afdelinger, der tilbyder den mest avancerede, planlagte behandling, netop for at sikre, at de kan klare opgaven.

Et stærkt signal om, at der er alvorlige problemer, er at kun 24 pct. af akutafdelingerne har en speciallæge til stede hele døgnet. Der er et udtalt behov for at udvikle arbejdspladser, som kan tiltrække de nødvendige speciallæger. En forudsætning for, at det skal lykkes, er, at læger kan se muligheden for en fagligt udviklende fremtid for sig, og at de har arbejdsforhold, som også er til at leve med, når man er lidt oppe i årene.

For patienterne betyder den nuværende organisering og de ofte utilstrækkelige resurser, at mange akutmodtagelser slås med urimelige ventetider. Dertil kommer problemer med overbelægning, for hvis de fælles akutmodtagelser ikke kan give den nødvendige specialistbehandling her og nu, ender flere patienter på sygehusenes andre afdelinger. Indlæggelser, som kunne være undgået, og som der ikke er plads til.

Samtidig er de nye sygehusbyggerier overalt i landet baseret på, at en meget stor del af patienterne bliver færdigbehandlet i akutmodtagelserne. Det betyder, at det ligger i kortere, at sygehusene gradvist skal have færre sengepladser på afdelingerne. Hvis det regnestykke skal gå op uden svigt af patienterne, er der ingen vej udenom. Der skal findes en holdbar løsning. Første skridt er, at regionerne nu prioriterer denne meget vigtige opgave.