Sundhedsministeren i debat med læger

De to yngre læger Cæcilie Buhmann og Line Gisselmann indledte med at fortælle om den underskriftsindsamling, der er i gang for tiden, hvor omkring 1.500 læger havde skrevet under på et ønske om bedre arbejdsforhold på de offentlige sygehuse.

Hvordan vil du forbedre forholdene? Skal det indarbejdes i lønnen? Hvad er dit konkrete forslag? var spørgsmålene blandt andet.

»Vi har meget øje for engagerede medarbejdere, og i den forbindelse vil vi gerne se på lønstrukturen. Er der for eksempel et team af medarbejdere, som har lavet optimale arbejdsgange med opgaveglidning og tværgående samarbejde, kunne det godt afspejle sig i en del af lønnen.

Men vi har allerede et system, man kan bruge. Her tænker jeg på princippet om, at pengene følger patienten. Det er en finansieringsform, hvor pengene ryger ned på afdelingsniveau. Vejle Sygehus bruger det system i relation til de diagnostiske pakker, som de har indført på billeddiagnostisk afdeling.

Jeg tror, at patienttilfredshed og personaletilfredshed hænger sammen. Og jeg ser Vejle som et eksempel på, at økonomi og kvalitet hænger sammen.«

Er det at måle en kvalitet i sig selv? Efter min vurdering, bruger personalet en stadig større del af tiden på at registrere. Tid, der går fra patienterne.

Erik Obel, overlæge

»Det nytter ikke, at jeg nu prøver at gøre mig populær og afskaffer dokumentationen. Vi har brug for dokumentation, der kan drive udviklingen fremad. Men man skal kun dokumentere, hvor det er relevant. Det er det på tre områder: klinisk kvalitet, oplevet patienttilfredshed - og personaletilfredshed. Og med hensyn til økonomi.

Endelig vil jeg sige, at det også handler om at feje for egen dør. Efter strålebehandlingsdebatten føler stråleafdelingerne nok, at de skal dokumentere urimeligt meget, fordi de en gang om ugen skal sende en rapport ind til ministeriet. Men det skyldes jo, at nogen har svigtet. På den måde har man selv indflydelse på det.«

Der mangler fokus på døden. Jeg efterlyser diskussion om, hvordan vi kan sikre døende en værdig død.

Anja Mitchell, yngre læge

»Det er et vigtigt emne. Det er et spørgsmål om holdning og etik snarere end om politik, og derfor kan jeg ikke gøre så meget. Jeg har tænkt over mine egne erfaringer i forbindelse med min mors død. Der er samtaler og situationer for lægerne, der kræver kompetencer. Vi kan kun noget med penge, men I kunne tage emnet op i egne rækker.«

Der tales om nye sygehuse, og man nævner både 50 og 100 mia. kroner. Hvor langt kan du få Thor Pedersen med?

Erling Birk Madsen, overlæge

»Så langt som det er fornuftigt? For seks uger siden kunne man få det hele for det halve, da regionerne meldte 50 mia. kr. ud. Da skulle vi have slået til. Spøg til side. Vi må tage tingene i rækkefølge. Der skal bruges penge, det er vi enige om. Hvor mange, må vi se på - der skal være økonomisk effekt på driften. Der er intelligente mursten, og så er der dumme mursten. Vi skal bruge de intelligente.«

Hvad vil du gøre ved, at regionernes udspil på akutområdet på nogle områder ligger langt fra de faglige anbefalinger fra blandt andet Sundhedsstyrelsen?

Berit Handberg, yngre læge

»Vi er i en ny situation med få stærke regioner og en styrket Sundhedsstyrelse. Det var jeg tilfreds med, da vi fik det på plads. Men der er ikke tillagt Sundhedsstyrelsen nogen særlige kompetencer. Det er kun retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen kan udstikke; den skal ikke godkende regionernes planer.

Men der er en regning, og regionerne har kun et sted at få penge fra, og det er os. De får ingen penge, hvis ikke de bliver brugt på noget fornuftigt. Men jeg håber selvfølgelig, at regionerne træffer fornuftige beslutninger. Og så vil jeg i øvrigt opfordre lægerne til at deltage i debatten, gerne med én stemme!«

Hvorfor har et medlem af Venstre stillet forslag om, at læger skal have lørdagsåbent - i en tid med lægemangel? Alle skulle gerne være sunde. Så skulle familien ikke hellere tage i skoven om lørdagen end til læge om lørdagen?

Tue Flindt Müller, praktiserende læge

»Jeg vil sige, at familien skal være rask. Vi har en fordring på hinanden. Jeg møder jo også læger i Silvan om lørdagen. Jeg møder læger kl. 17 om lørdagen i supermarkedet. De lægger pres på butikspersonalet. Men hvorfor skal butikspersonalet og deres familie ikke i skoven om lørdagen? (Buhråb fra salen).

Vi må finde en balance. Man skal ikke drive rovdrift på knappe ressourcer. Min ambition er et samfund med fleksibilitet, og det ville være rart for mig med tilbud om aftenen og i weekenden. I stedet for at reagere som I gjorde før, synes jeg, at I skulle gå konstruktivt ind i det her. Vi skal tænke det ind i større lægehuse med faglige fællesskaber med mange læger og andre faggrupper, forskellige kompetencer. Så behøver det jo ikke at være den samme læge, der sidder der hver lørdag.«

Du fremhæver Vejle Sygehus, men der er gode eksempler overalt. Men som underskriftsindsamlingen viser, er der et stort ønske om bedre arbejdsforhold. Er der ikke brug for at se på, om der skal flere ressourcer til driften, hvis vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse?

Lars Hutters, afdelingslæge

»Der er mange gode eksempler. Og vi skal ikke kun fokusere på det negative. Vi har med de mange ting, der sker lige nu, et positivt momentum, som vi skal udnytte. Penge skal der til, ja. Men det er ikke kun et spørgsmål om penge. For det giver ikke en ekstra sygeplejerske eller en ekstra læge. Hænderne skal bruges på den klogeste måde.«

Vi skal have verdens bedste sundhedsvæsen, men kan vi undgå at prioritere og sige, at nogle dele skal være bedre end andre? Er det ikke en politisk beslutning?

Fin Biering-Sørensen, overlæge

»Tja. Vi skal vel have nogle fokusområder. Men jeg tror, vi må prøve at blive bedre til det hele. Vi vil til stadighed skulle slås med enkeltsager, tror jeg. Men det er nu, vi har chancen for at tage et spring fremad ved at røre rundt i gryden her og nu.«