Sundhedsministeren: Nej, nej, nej og nej til Yngre Læger

Sundhedsminister Astrid Krag afviser alle Yngre Lægers ændringsforslag til den omdiskuterede fireårs-regel. Men ministeren er dog åben over for andre ændringsforslag, siger hun.

»Glem det, Yngre Læger« -- Sådan kan man opsummere det meget detaljerede folketingssvar, som sundhedsminister Astrid Krag netop er kommet med.

Yngre Læger præsenterede i slutningen af april i Ugeskriftet fire konkrete ændringsforslag til den forkætrede fireårs-regel.

Yngre Læger ønsker, at der skal være mulighed for:

At kunne besætte ledige hoveduddannelsesforløb med læger, der har overskredet fireårsreglen

At give videreuddannelsessekretariaterne lov til opslå flere hoveduddannelsesforløb, når de vurderer at der er behov for dette

At kombinere introduktionsstillinger med hoveduddannelsesforløb i samlede forløb i de mindre søgte specialer og geografiske områder. Forløb, som også kan søges af de fireårsramte læger, også efter fristens udløb

At sikre en overgangsordning, der udskyder fireårsreglens ikrafttræden, indtil alle de »gamle« turnuslæger har fået et hoveduddannelsesforløb

Svarene til disse fire forslag er - nej, nej, nej, nej.

Afslagene kommer dog ikke, fordi ministeren uanset hvad vil beholde fireårs-reglen. Der skal blot sikres en geografisk og specialemæssig spredning:

»For at runde af, så vil jeg gerne slå fast, at jeg er åben over for andre forslag, hvis de på tilsvarende vis som 4-årsfristen kan bidrage til, at vi uddanner det nødvendige antal speciallæger i hele landet og i samtlige specialer. Men som jeg har redegjort for ovenfor, så vil Yngre Lægers nuværende forslag næppe kunne bidrage til at realisere denne målsætning«, oplyser ministeren i svaret til Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix.

Ministeren fastslår i svaret, at reformen af den lægelige videreuddannelse i 2007, som fireårsreglen er en del af, forventes at resultere i 1.600 flere speciallæger på arbejdsmarkedet fra 2016 og frem som følge af kortere uddannelsestid og længere tid på arbejdsmarkedet som speciallæge. Ligesom den er med til at sikre en geografisk og specialemæssig spredning:

»I den forbindelse kan jeg oplyse, at den seneste oversigt over opslåede og besatte forløb i hoveduddannelsen i 2011 viser, at det er blevet væsentligt lettere at besætte forløb i forhold til 2010. Det er især til gavn for Vestdanmark, hvor der tidligere har været mere end 20 pct. ubesatte hoveduddannelsesforløb på årsbasis«, skriver ministeren.

Læs her ministerens begrundelse for de enkelte afslag og formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz' kommentar:

PUNKT 1:

MINISTEREN: »Med dette forslag vil der stort set ikke være nogen konsekvens af at overskride 4-årsfristen, så længe der er ubesatte forløb i speciallægeuddannelsen. Incitamentet til at forkorte uddannelsestiden og søge bredt, må derfor forventes at blive alvorligt svækket.

I stedet mener jeg, at de pågældende læger bør søge de ledige hoveduddannelsesforløb inden for rammerne af 4-årsfristen, hvilket de også har gode muligheder for.«

LISBETH LINTZ: "Problemet er at vi risikerer at tabe muligheden for at få de speciallæger, vi mangler til hele Danmark, fordi man vælger at diskvalificere et antal ellers kvalificerede læger udelukkende på grund af en rigid tidsmæssig regel og ikke med afsat i deres potentiale eller kompetencer. Mange læger er som konsekvens af de meget ambitiøse ansættelsesprofiler nødt til at være målrettede. I en ideel verden ville læger være i stand til at have introduktionsansættelser i flere specialer, men faktum er, at mange specialer vil betragte det som en diskvalifikation, hvis man ikke udelukkende har haft ansættelse i et givet speciale. Disse læger har søgt alle de mulige stillinger, der er i Danmark indenfor et givent speciale. Disse læger vil kunne bruges i et andet speciale, så hvorfor så ikke beholde dem i systemet og give dem et tilbud om ansættelse i et hoveduddannelsesforløb som alternativt alligevel står tomt. Det er principrytteri hinsides al fornuft ikke at gøde det og tilmed spild af ressourcer og uddannelseskapacitet".

PUNKT 2:

MINISTEREN: »Der er allerede i dag mulighed for, at videreuddannelsessekretariaterne i dialog med Sundhedsstyrelsen kan opslå flere forløb i speciallægeuddannelsen. Jeg ser således ikke umiddelbart nogen grund til at iværksætte nye initiativer på dette punkt.

Men samtidig er det vigtigt at understrege, at sundhedsvæsenets behov for speciallæger ikke baserer sig på antallet af læger, som ønsker at uddanne sig i et givent speciale eller på en bestemt lokalitet, men derimod på patienternes undersøgelses- og behandlingsbehov. Og med den seneste dimensioneringsplan er antallet af forløb i nogle af de meget populære specialer (f.eks. plastikkirurgi, thoraxkirurgi og gynækologi og obstetrik) reduceret, fordi der ikke fremadrettet vil være behov for lige så mange læger i disse specialer.

Omvendt er der fortsat behov for at uddanne flere læger inden for de specialer, hvor det hidtil har været vanskeligt at besætte forløb, enten generelt eller regionalt. Det gælder især almen medicin og de to psykiatriske specialer.«

LISBETH LINTZ: »Forslagets formål var egentlig også et udtryk for et ønske om, at regionernes efterspørgsel i langt større grad fik indflydelse på beslutningerne om uddannelseskapacitetens størrelse. Der kan være regionale forskelle som gør, at der kan være behov for at skrue op for nogle få specialer i en enkelt region. Den mulighed synes vi ikke der er i dag.

Nogle regioner har større udfordringer end andre og deres interesser skal også varetage s f.eks. ved en bedre belysning af den fremtidige efterspørgsel efter forskellige sundhedsydelser. Nogle regioner lider også under et uddannelsesefterslæb, som kan betyde et behov for ekstraordinært at udvide uddannelseskapaciteten i en begrænset periode.

Jeg er heller ikke sikker på, at det er befolkningens behandlingsbehov, der ligger til grund for den efterspørgsel, der har f.eks. har ført til en reduktion i flere specialer.«

PUNKT 3:

MINISTEREN: »Den nuværende uddannelsesstruktur med hhv. introduktions- og hoveduddannelse er fastlagt med udgangspunkt i Speciallægekommissionens betænkning fra maj 2000. Der har løbende været opbakning til denne opdeling af forløb, bl.a. i Det nationale råd for lægers videreuddannelse og i den senest gennemførte status og perspektivering i speciallægeuddannelsen.

På den baggrund mener jeg ikke, at der er grundlag for at fravige den nuværende struktur for videreuddannelsen til speciallæge.

Jeg bemærker i øvrigt, at der er indført differentierede introduktionsstillinger i speciallægeuddannelsen fra 2008 og frem, så specialer med rekrutteringsproblemer, herunder de to psykiatriske specialer, kan opslå flere stillinger pr. hoveduddannelsesforløb. Adgangen til at søge forløb i de mindre søgte specialer er derfor allerede udvidet.«

LISBETH LINTZ: »Forslaget er på ingen måde stillet for at gøre op med eller afskaffe princippet om opdeling i introduktionsansættelse og hoveduddannelsesforløb. Det er et forsøg på at udnytte ressourcerne hensigtsmæssigt. At nogle læger har været meget målrettede som konsekvens af de faglige krav, de r i øjeblikket stilles betyder, at de jf svaret i a) ikke kan søge et nyt hoveduddannelsesforløb i et andet speciale. De er dømt ude - for good!. Hvis der er ledige f orløb - så er det da en oplagt mulighed for at få speciallæger uddannet i en fart og udnytte det eksisterende uddannelsespotentiale. Frem for at lade stillingerne stå tomme - det er der da ingen, der har gavn af.«

PUNKT 4:

MINISTEREN: »Jeg kan konstatere, at der i perioden 2006 til 2010 systematisk har været ca. 15 pct. ubesatte hoveduddannelsesforløb. Endvidere er 2007-reformen netop blevet ledsaget af en udvidelse af kapaciteten i speciallægeuddannelsen. Fra 2008 og frem opslås der således ca. 20 pct. flere forløb årligt i hoveduddannelsen i forhold til 2006, hvilket altså resulterer i flere forløb, som den enkelte læge kan søge.

Jeg bemærker i øvrigt, at læger under den gamle turnusuddannelse ikke er omfattet af 4-årsfristen, og at der derfor ikke er sat nogen øvre grænse for deres uddannelsestid til speciallæge.

De kan derfor i princippet bruge meget lang tid om at uddanne sig til special-læge (hvilket også har været tilfældet før 2007-reformen), og det vil derfor være betænkeligt at koble en overgangsordning op på deres uddannelsestid.

For at runde af, vil jeg slå fast, at jeg er åben over for andre forslag, hvis de på tilsvarende vis som 4-årsfristen kan bidrage til, at vi uddanner det nødvendige antal speciallæger i hele landet og i samtlige specialer. Men som jeg har redegjort for ovenfor, så vil Yngre Lægers nuværende forslag næppe kunne bidrage til at realisere denne målsætning.«

LISBETH LINTZ: »Ministeren rammer jo helt præcist i analysen, men drager desværre den forkerte konklusion. Der er ikke sat loft over turnuslægers uddannelsestid og de kan derfor bruge langt tid på at kvalificere sig til hoveduddannelsesstillingerne. Det er også på den baggrund, kvalifikationskravene er lavet. De følger simpelthen ikke med udviklingen om, at der skal gå kortere tid inden, man ansættes i et hoveduddannelsesforløb. De faglige ansættelseskrav er en reminiscens og bør justeres. Danske Regioner har indtil nu ikke været villige til at tage initiativ til at gøre dem tidssvarende og derfor er vi jo nødt til at fremsætte et forslag, der kan håndtere problemet.

Men vi tror dog, at det vil være nemmere at skabe en enighed, hvis Yngre Læger og ministeren mødes ansigt til ansigt. Jeg kommer gerne til ministeren og ministeren er altid velkommen hos Yngre Læger, for vi har jo et fælles mål - nemlig at skaffe speciallæger til hele Danmark.«