Sundhedsministeren og PLO på kant over lægevagten i Helsingør

De praktiserende lægers medbestemmelse over vilkårene i praksissektoren er genstand for det nye års første kontrovers mellem læger og sundhedsmyndigheder. Anledningen er den efterhånden langvarige konflikt over lægevagten i den nordsjællandske kystby Helsingør.

Faktuelt handler konflikten om, hvad der skal ske med akutberedskabet, efter at sygehuset i Helsingør lukker i denne måned. Region Hovedstaden vil have en sygeplejerskebetjent - og uvisiteret - akutklinik i byen, hvor lægevagten også skal have hjemsted.

Det er de praktiserende læger ímidlertid ikke begejstrede for. De frygter, at den uvisiterede klinik vil tiltrække en række patienter, der i virkeligheden er for syge til at være dér og langt hellere skulle have været visiteret til nærmeste akutmodtagelse. Det vil efter sygehusets lukning sige Hillerød.

Lægerne frygter også, at akutklinikkens sygeplejersker vil trække på lægevagtens læger ved sådanne patienter. Men her hører disse alvorligt syge patienter ikke hjemme, siger de praktiserende læger. Både fordi der er travlt nok i lægevagten i al almindelighed, men i særdeleshed fordi de praktiserende læger, der bemander lægevagten, ikke har den specialistuddannelse, som sådanne patienter har brug for. Alvorlig, akut sygdom er akutmodtagelsernes gebet på hospitalerne - ikke de praktiserende lægers spidskompetence, lyder argumentationen.

De praktiserende læger foretrækker en løsning, hvor der enten er en speciallæge med akuterfaring til stede i akutklinikken; hvor lægevagten visiterer til akutklinikken - og dermed sender de alvorligt syge det rigtige sted hen med det samme - eller hvor lægevagten helt separeres fra den uvisiterede, sygeplejerskebetjente akutklinik.

Politisk dagsorden

Såvidt det faktuelle. Det mere politiske handler om, hvem der egentlig skal bestemme, hvad der skal ske i almen praksis. I dette tilfælde altså Helsingør. Det er dette - politiske - element, der er genstand for seneste udvikling i sagaen.

En politiker fra Helsingør - Benedikte Kiær (K) - som er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, har nemlig stillet spørgsmål til ministeren om misèren. Hvad skal der ske i Helsingør?

Det spørgsmål har Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (SF), svaret på. Her skriver hun bl.a., at regeringen går ind for, at almen praksis - og herunder også lægevagten - integreres så vidt muligt med det øvrige sundhedsvæsen, og at hun har forstået på Region Hovedstaden, at det vil de praktiserende læger i Helsingør ikke være med til.

Hun skriver også, at Helsingør-sagen efter hendes mening viser behovet for, at regionerne skal have større kompetencer til at bestemme over almen praksis.

"Jeg synes, at sagen fra Helsingør er et eksempel på, at den nuværende regulering af almen praksis ikke giver regionerne et tilstrækkeligt styringsmæssigt grundlag for at integrere almen praksis i et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne", som Astrid Krag formulerer det.

Overenskomst-stof

Den melding rammer lukt ned i de p.t. temmelig nedkølede forhandlinger om en ny overenskomst for de praktiserende læger, hvor et af regionernes hovedkrav netop er større styring af og kontrol med udviklingen i almen praksis.

Netop derfor har Helsingør-sagen i dag fået formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern, på banen.

"For os er det et vigtigt signal at sende, at vi holder fast på vores medindflydelse. Ellers bliver vi sat i situationer, hvor vi rent fagligt ikke føler, det er forsvarligt", siger Henrik Dibbern.

"Vi følte, at ministeren ikke svarede korrekt på forespørgslen fra sundhedsudvalget. Svaret bar præg af at være et partsindlæg, som lignede, hvad Danske Regioner selv ville have svaret", siger han.

Så PLO-formanden har i dag skrevet sit eget brev til Folketingets sundhedsudvalg, hvor han imødegår ministerens udlægning.

"Ministeren fremlægger forkerte oplysninger", står der bl.a., hvorefter brevet opremser de praktiserende lægers modstand mod regionens model og deres udspil til alternative løsninger. Løsninger, som regionen ikke har ønsket at gå ind på.

Henrik Dibbern understreger, at de praktiserende læger ikke pr. definition er imod et tæt samarbejde med det øvrige akutberedskab.

"Der har været andre situationer. Tidligere har der f.eks. været en i Odense, hvor man diskuterede, hvilken rolle lægevagten skulle have der. Der brugte vi lang tid på at lave en aftale. Et andet eksempel er den nye akutaftale i Region Midtjylland, som sikrer enstrenget lægelig visitation", siger han.