Skip to main content

Sundhedsministeren sender redningskrans til læger ramt af fireårsreglen

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

18. mar. 2013
3 min.

Astrid Krag (SF) har lyttet.

Sundhedsministeren oplyser kort før Ugeskrift for Lægers deadline, at hun nu vil gøre den udskældte fireårsregel »mere fleksibel«.

»Vi skal naturligvis så vidt muligt undgå, at yngre læger bliver tabt på gulvet. Og derfor vil jeg også i den nærmeste fremtid tage initiativ til at justere reglen, så læger, der har overskredet fireårsfristen, kan søge ledige hoveduddannelsesstillinger«, oplyser hun.

Meldingen kommer, efter at nye tal fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at kun halvdelen af de to første årgange underlagt fireårsreglen – der skal sikre speciallæger i hele landet i alle specialer hurtigt – er kommet i gang med en hoveduddannelse.

Tallene viser, at mange læger allerede er faldet for fireårsreglen og dermed nægtes en dansk speciallægeuddannelse. Ligesom ca. hver tredje læge fra de to årgange har fået udsættelse, eksempelvis på grund af barsel, men hvor mange af disse er i »høj risiko« eller »risiko« for at falde for tidsgrænsen, når udsættelsen slutter.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan ministeren vil opbløde reglen, så de »fireårsramte« læger kan hjælpes i hoveduddannelsen. Men ifølge Ugeskriftets oplysninger arbejdes der med to scenarier (se boks).

Astrid Krag lægger vægt på, at reglen ikke skal afskaffes, da den ifølge ministeren har haft positive effekter: »Samtidig vil jeg dog gerne understrege, at det er vigtigt, at vi ikke ødelægger de gode resultater, som reglen har skabt. Nemlig, at de yngre læger hurtigere begynder på deres speciallægeuddannelse«, siger hun.

Målet med justeringen er, at der ikke skal stå tomme hoveduddannelsesforløb ledige samtidig med, at reglen forhindrer kvalificerede kandidater i at søge, alene fordi de har overskredet en tidsfrist.

Opblødningen medfører også, at læger, der er faldet for fireårsreglen, bør overveje, om de i stedet for drømmespecialet bør skifte retning og søge mod eksempelvis almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri eller arbejdsmedicin, hvor der ofte er ledige hoveduddannelsesforløb, som de »fireårsramte« læger vil kunne komme i betragtning til.

Yngre Læger: Langtfra godt nok

Yngre Læger er »glade for«, at foreningens »vedvarende pres på ministeren og hendes ministerium endelig har båret frugt«.

»Det her er selvfølgelig en sejr for vores medlemmer. Men lige så selvfølgeligt er det jo langtfra godt nok. Vi mangler fortsat en grundlæggende løsning på problemet frem for denne administrative indrømmelse, der nok er et plaster – men altså et plaster – på en multitraumatiseret patient«, siger YL-formand Lisbeth Lintz og fortsætter:

»Det er rart, at ministeren endelig tager problemet alvorligt. Det skal hun ikke have utak for. Men vi mener fortsat, at fireårsreglen bør suspenderes, indtil man har fundet et fornuftigt alternativ. Meldingen fra ministeren tager ikke fat på det fundamentale problem – at man som læge bliver dømt ude af den lægelige videreuddannelse på grund af en rigid tidsgrænse, i stedet for at tage stilling til, om man er kvalificeret eller ej til en given speciallægeuddannelse«.

Ifølge Lisbeth Lintz er lempelsen af fireårsreglen »et skridt på vejen – nu skal vi bare tage de næste skridt og få reglen suspenderet. Mon ikke også ministeren snart indser det?«, siger hun.

Yngre Læger mener ikke, at der sidder kvalificerede kandidater, der ikke gider at søge en speciallægeuddannelse langt væk fra hjemmet – og derfor til sidst falder for reglen.

Problemet er snarere den lange kø af langt mere velkvalificerede kandidater fra den gamle turnusordning, der søger på lige fod med de »fireårsramte«.

»Det problem løses jo ikke nu«, siger Lisbeth Lintz.

Yngre Læger opfordrer til, at relevante aktører, herunder Yngre Læger, »sætter sig sammen og sætter fuld gang på kedlerne med et arbejde, hvor vi ser på reelle alternativer til en fireårsregel, der ikke virker«.

Yngre Læger foreslår et system, hvor man »belønner hensigtsmæssig adfærd i stedet for at bruge en fuldstændig utidssvarende straffemetode, som fireårsreglen jo i virkeligheden er«.

Ændringen af fireårsreglen kræver en justering i bekendtgørelsen, som både Yngre Læger og Danske Regioner, skal medvirke til.

Læs også fokus »Hvorfor må vi ikke selv vælge speciale« side 780