Region Hovedstaden har foretaget tre UTH-indberetninger om tilfælde, hvor patienter har taget skade på grund af forsinkede prøvesvar i Sundhedsplatformen.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har over for både Region Hovedstaden og Region Sjælland rejst spørgsmålet om Sundhedsplatformen og den risiko, it-systemet potentielt udgør for patientsikkerheden.
Det fremgår af et svar fra sundhedsministeren på et Folketingsspørgsmål. I svaret kalder ministeren de udfordringer, som Sundhedsplatformen giver både for personale, patienter og pårørende for "uholdbare".
Baggrunden for denne vurdering findes også i ministersvaret, som opremser en lang række kritikpunkter.
For eksempel indrapporterede Region Hovedstaden tre utilsigtede hændelser (UTH) med baggrund i Sundhedsplatformen sidste efterår, som alle var til skade for patienterne på grund af, at prøvesvar blev forsinket i Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden har efterfølgende nedsat en taskforce, som skal løse problemet, fremgår det.
Regionen udarbejder også en rapport hver måned til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) om de UTH'er, der måtte blive indrapporteret af personalet om Sundhedsplatformen.
Der er dog ikke åbnet nogen tilsynssager på baggrund af de velbeskrevne, ikke mindst i medierne, problemer med Sundhedsplatformen og bl.a. lægers frygt for, at de skal gå ud over patienterne.
Kræftområdet
Hvad angår kræftområdet fremgår det, at Region Hovedstaden overfor ministeriet har oplyst, at den har opprioriteret bemandingen og holder ekstra åbent i ambulatorierne for at kompensere for nedgangen i antallet af kræftpatienter, der kommer rettidigt gennem pakkeforløb.
Og vedrørende et af de problemer, som har frustreret lægerne allermest - interaktionen med det fælles medicinkort (FMK) - oplyses det, at "alle større tekniske problemer" ifølge Region Hovedstaden nu er løst.
Regionen arbejder dog fortsat på at forenkle arbejdsgangene for medicinhåndtering i Sundhedsplatformen, som er endnu et af de helt store problemer for de læger og andre personalegrupper, der arbejder med systemet.
Huller i databaserne
Endnu et problemområde, især for forskere og de læger, der arbejder med kvalitetsudvikling, er den dalende registreringsaktivitet bl.a. til en række kliniske databaser og Landspatientregisteret (LPR). Her fremgår det af svaret fra ministeren, at der i Region Hovedstaden er tilført 60 mio. kroner til at få løst dette problem.
Som Ugeskrift for Læger tidligere har beskrevet, var det meningen, at disse indberetninger skulle kunne ske automatisk fra Sundhedsplatformen, men at det i en række tilfælde ikke sker. Derfor foretager Region Hovedstaden omfattende efterregistrering i et forsøg på at få opdateret de berørte databaser og registre.
Sundhedsdatastyrelsen har i øvrigt i januar henvendt sig til de dataansvarlige myndigheder og bedt om en oversigt over, hvilke datasamlinger er berørt af de huller i indberetningerne, som Sundhedsplatformen har forårsaget.
Løbende opfølgning
Såvidt reaktionerne på de stillede spørgsmål - men hvad med fremover?
Her skriver ministeren, at STPS fører "et løbende tilsyn" med Sundhedsplatformen. Under punktet "patientsikkerhed" skriver ministeren dog også, at STPS alene følger konkrete situationer og ikke "hvorvidt de samlede konsekvenser af implementeringen i form af f.eks. produktivitetsnedgang eller lavere medarbejdertilfredshed kan udgøre en risiko".
Læs også: Sundhedsplatformen: Det gør Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs også: Overlæge: Sundhedsplatformen er det allerstørste sikkerhedsproblem for vores patienter
Læs også: ”Det, der patientsikkerhedsmæssigt er værst, er det med medicinen”
Læs også debat: Hverdag med Sundhedsplatformen: patientfarligt og tidsrøvende
Læs også: Dansk registerforskning trues af Sundhedsplatformen
