”Siden den 11. marts, hvor jeg modtog brevet fra Region Hovedstaden, er kvalitetsarbejdet blevet ændret. Jeg laver det samme arbejde, bare på en anden måde. Det er blevet meget besværligt. Hvor jeg tidligere fx ved rapportering af en utilsigtet hændelse, selv kunne slå op i de relevante journaler, skal jeg nu kontakte det sundhedspersonale, som rapporterede hændelsen og bede dem om den nødvendige information. Indtil videre bliver der heller ikke udført audits i Region Hovedstaden,” siger Mark Krasnik. (se også faktaboks)
Forskellige udlægninger af loven
Ingen ved tilsyneladende hvad der helt præcist er årsagen til, at der er opstået tvivl om noget, som læger har gjort nærmest altid - slået op i patientjournaler for at forbedre kvaliteten - er lovligt.
Der har spredt forvirring blandt lægerne, siger Mark Krasnik, der ser det som et fortolkningsproblem, der pludseligt er dukket op:
”Jeg tror egentlig ikke, at der er noget i vejen med loven – og jeg håber faktisk ikke, at de begynder at lave loven om. Der verserer forskellige udlægninger af loven Derfor er der brug for en konsensus om, hvordan loven skal fortolkes. Lige nu arbejder jeg selvfølgelig efter de retningslinjer, som jeg har modtaget fra min region.”
Flere regioner fulgte umiddelbart efter trop med Region Hovedstaden og satte en stopper for lægernes hidtidige måde at lave kvalitetsarbejde på.
Sundhedsministeriet afventer redegørelse
Det hele er nu endt i Sundhedsministeriet. For, som Mark Krasnik siger, så har det vist sig, at den samme lov kan fortolkes på forskellige måder. Det bekræftes af kilder, som Ugeskriftet har talt med. Nu er Sundhedsministeriets jurister ved at gennemgå sundhedslovens paragraffer, der vedrører lægers adgang til at slå tilbage i patientjournaler.
Sundhedsministeriet vil ikke uddybe nærmere i et interview, men skriver i en mail:
”Sundhedsministeriet ligger ikke inde med detaljeret viden om, hvordan sygehusene gennemfører journalaudits. Og derfor har ministeriet behov for at skabe sig et overblik over den nuværende praksis i regionerne, før ministeriet kan vurdere, om regionerne lovligt kan benytte journalaudits som led i det løbende kvalitetsarbejde. Der er bl.a. behov for at få belyst, hvem der – helt konkret – foretager journalaudits, og hvad der er det præcise formål med journalgennemgangene.
Derfor vil Sundhedsministeriet bede regionerne om en nærmere redegørelse for disse forhold. Først når der foreligger en redegørelse fra regionerne, vil ministeriet være i stand til at forholde sig til de juridiske aspekter i sagen. ”
Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen siger:
”Det er ikke tilfredsstillende, hvis læger ikke kan gøre deres kvalitetsarbejde. Hidtil har loven ikke været fortolket sådan, at der skulle være hindringer for det, og man kan undre sig over, hvordan denne restriktive tolkning er opstået, uden at der er kommet en ny lovtekst. Men nu ser vi frem til, at Sundhedsministeriet kommer med en afklaring, så vi kan gennemføre vigtigt kvalitetsarbejde.”
DAMD-sagen spøger
Danske Regioner, som er de fem regioners centrale interessevaretager har taget bolden op og har deltaget i møder med Sundhedsministeriet om sagen.
Organisationens sundhedsdirektør, Erik Jylling, vil ikke over for Ugeskriftet uddybe, hvad der egentlig er regionernes interesse her.
”Vi vil gøre det rigtige. I forhold til patientsikkerheden, kvalitetsudviklingen og informationssikkerheden. Mere vil jeg ikke sige om det,” siger han.
Han bider mærke i, at sagens opståen ligger hen i tåge, men han mener, at den kan ses som et udtryk for en tendens i tiden:
”Både globalt og herhjemme har vi i den senere tid set sager, som har med data at gøre. I Danmark var der blandt andet diskussionerne om DAMD-databasen i efteråret. Det har betydet, at der er kommet en øget bevidsthed om datasikkerhed og personbeskyttelse i forhold til data. Det har fået den konsekvens, at hvis man vil briefe sig op på juraen og går tilbage til persondataloven og sundhedsloven, så er der en tilbøjelighed til, at man, hvis man kommer i tvivl om en fortolkning, hælder mere til den restriktive fortolkning end tidligere. Man er blevet lidt mere forsigtig og selv-beskyttende.”
Lægernes kvalitetsarbejde er mange steder blevet besværligt med den restriktive fortolkning af sundhedsloven – er det holdbart?
”Ikke i længden. Og vores melding er også, at man skal lade være med at gå i selvsving og pålægge hele systemet en meget restriktiv tolkning.”
Er det Jeres melding til Sundhedsministeriet?
”Ja. Vi taler med ministeriet om de store linjer i sagen. Denne aktuelle sag skal foldes ud og ses i den store sammenhæng, som er forskningens fremtid, samtykke, etik mv. DAMD-sagen viste, at der er en gråzone mellem datalovgivningen og sundhedslovgivningen. Eller et hul, som der er behov for bliver fyldt. Derfor mener vi, at der er behov for et meget grundigt lovforberedende arbejde i sundhedsministeriet, som de skal have fred og ro til, bl.a fordi det skal foregå i dialog med mange parter. Sundhedsloven er en sammenskrivning af ældre love, hvor præmisserne var anderledes, og nu er der brug for en moderne og fremtidssikret lovgivning. Vi er blevet optagede af datapolitik og informationssikkerhed, når vi omgås data. Men vi skal kunne varetage patienternes interesser både individuelt og kollektivt, vi skal kunne fortsætte den forskningstradition, vi har og vi skal kunne bruge sundhedsdata aktivt til at forbedre sundhedsvæsenet, og til kontrol og styring af det.”
Er regionernes ønske til Sundhedsministeriet en ny lovgivning, der kombinerer persondataloven og sundhedsloven?
”I hvert fald skal man ryste posen, så vi får et nyt referencepunkt for alle i forhold til at bruge data.”
Så vidt Ugeskriftet erfarer er det kun to regioner, der i dag har valgt den restriktive fortolkning, de øvrige tre fortsætter praksis som hidtil.
