Skip to main content

Sundhedsøkonomer efterlyser cost-benefit beregninger af telemedicin

Mens telemedicinske løsninger vinder frem stort set hele tiden, savner sundhedsøkonomerne hårde tal på bordet for, om de kan betale sig at indføre.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

2. feb. 2016
3 min.

Det skorter ikke på telemedicinske eksperimenter, forskning og afprøvning, men beregninger af økonomien i tiltagene står det sløjt til med. Det siger sundhedsøkonomer til Ingeniøren.

"Kommer der ny medicin på markedet, skal man afgøre, om den er bedre end det, der findes. Det burde man også gøre med udstyr, herunder telemedicin", siger Professor Kjeld Møller Pedersen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet, til tidsskriftet.

Han anbefaler et særligt organ - et Institut for Medicinsk Teknologivurdering - til at løfte opgaven.

En større rapport fra Medcom om det såkaldte projekt KIH - Klinisk Integreret Hjemmemonitorering - får en særskilt, hård medfart.

Ifølge sundhedsøkonom og forskningsleder på Syddansk Universitet Kristian Kidholm, mangler der væsentlige elementer i de økonomiske beregninger.

Rapporten omhandler fem delprojekter, som omfatter patienter med hhv. diabetes, KOL, inflammatoriske tarmsygdomme og endelig gravide med og gravide uden komplikationer.

For nogle af projekternes vedkommende konkluderer rapporten, at telemedicin gav en besparelser i resurseforbruget på hospitalerne, mens andre af projekterne viste det modsatte - de kostede penge.

Men der mangler noget, siger sundhedsøkonomerne.

Nemlig selve investeringerne i it-udstyret og den løbende vedligeholdelse.

"Undersøgelsen kigger slet ikke på, hvad telemedicin koster at implementere og vedligeholde, så man skal passe på med alle de positive påstande om telemedicin, for dokumentationen er ret mangelfuld", siger Kristian Kidholm til Ingeniøren.

Kommune dropper KOL-projekt

At telemedicin ikke er nødvendigvis er nogen vinder alle vegne, vidner Lyngby-Taarbæks lukning af Epitalet om.

Epitalet var et af landets første telemedicinske projekter, som indebar, at KOL-patienter kunne monitorere egen sygdom og kommunikere med læger og andet sundhedspersonale via video.

“Vi har postet mange penge i Epitalet. Og så må jeg understrege, at det altså ikke er en kommunal opgave at udvikle telemedicinske platforme. Og slet ikke, når vi er presset af regeringens omprioriteringsbidrag, som gør, at der er færre penge at arbejde med", sagde formand for Lyngby-Taarbæk Kommunes social- og sundhedsudvalg Bodil Kornbek (S) til Altinget i januar.

Projektet bliver nu lukket med udgangen af 2016, efter at det har vist sig, at det ikke har levet op til forventningerne.

Ifølge Altinget skulle antallet af indlæggelser og indlæggelsesdage blandt deltagerne bl.a. reduceres med halvdelen, men de 55 borgere, der i august sidste år var omfattet, havde tværtimod øget indlæggelsesaktiviteten. Nemlig fra 24 akutindlæggelser før Epitalet til 29 i en sammenlignelig periode under Epitalet.

Epitalets ophavsmand, overlæge Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital, protesterer mod kommunens tal.

Epitalets egen undersøgelse viser ifølge Altinget f.eks., at den forventede indlæggelsesforekomst blandt Epitalets patienter var reduceret med 72 procent.

“Lyngby-Taarbæks forvaltning har bare sammenlignet antal indlæggelser før og efter projektstart. Men det giver ingen mening, da al forskning viser, at en KOL-patients tilstand forværres over tid,” siger han til Altinget.

“Lige fra starten har kommunen sagt blankt nej til, at vi skulle lave et videnskabeligt studie. Det ville kræve, at vi trak lod om deltagelse og havde en kontrolgruppe. Men det prioriterede kommunen ikke. Man ville bare i gang. Og derfor er den afledte beslutning om at lukke Epitalet rent politisk”.

I stedet prøver kommunen nu at blive omfattet af det element om telemedicin, som er en del af den nye nationale lungesatsning fra Sundheds- og Ældreministeriet.