Sundhedsøkonom: Samlet kan der komme op mod to mia. til sundhedsvæsenet næste år

I denne uge tog regeringen hul på forhandlingerne med regioner og kommuner om næste års økonomi. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, forventer, at der vil komme flere penge til sundhedsvæsenet til næste år, om ikke to milliarder, så dog noget. Noget kommer i forbindelsen med økonomiforhandlingerne. Men en del af dem kommer først, når finansloven skal forhandles på plads senere i efteråret.

Regionerne er gået til forhandlingerne med et ønske om to milliarder kroner mere. Lægeforeningen støtter forventningen med en rapport fra forsknings- og analyseinstituttet VIVE om det fremtidige behov.

”Det bliver spændende, om det lykkes regionerne at få deres ønske om to milliarder ekstra til sundhedsvæsenet opfyldt”, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han har dog et bud:

"Samlet kan der komme op mod to milliarder kroner til sundhedsvæsenet til næste år. Men de bliver delt op, så en del af dem kommer i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Og så vil der komme endnu en portion i forbindelse med finansloven. Det vil så være et øremærket beløb".

Han peger på, at pengene til sundhedsvæsenet i de senere år er faldet i to omgange. Dels ved økonomiforhandlingerne, dels i forbindelsen med finansloven, som forhandles i efteråret.

”Det er en del af det politiske spil, hvor den siddende regering gerne vil kunne give nogle godbidder, der kan tilgodese regeringens støtter, eller hvis man ønsker et bredere forlig ved finanslovsforhandlingerne for at kunne stemme en finanslov igennem. Ved den sidste finanslov kom der næsten en halv milliard på bordet ved finansloven”.

Det vil vi også se nu?

”Altså, det regeringen har lovet er et løft til velfærden, og ikke specifikt til sundhedsvæsenet, derimod taler man specifikt om normering til dagsinsitutioner m.m. Det er jo et stort spørgsmål, om pungen er stor nok til at tilgodese det hele”.

Regionernes argument for, at sundhedsudgifterne vil stige med de to milliarder, er groft sagt, at den ene milliard skal gå til at dække de øgede udgifter, der kommer i takt med, at ældrebefolkningen vokser, den anden milliard skal gå til nye behandlinger, sygehusmedicin – den estimeres til et sted mellem 300 og 600 millioner kroner – mv., forklarer Kjeld Møller Pedersen.

”Men der er diskussion om, hvor meget den demografiske ændring – den voksende ældrebefolkning – betyder. I Finansministeriet estimerer man det til at betyde et noget mindre udgiftstræk på det regionale sundhedsvæsen end regionernes beregninger”.

Hvad sker der, hvis der ikke kommer to milliarder mere til sundhedsvæsenet til næste år?

”Så skal der spares. Igen. Det bliver et stramt sundhedsvæsen. Vi kender øvelsen, men det er et spørgsmål, hvor meget der kan findes rundt om i hjørnerne. Det bliver stadig vanskeligere at finde nogle steder at spare pga. alle garantierne, og dem kan man ikke lade det gå ud over. Så er der personalet tilbage. Men de skal jo være der for at indfri garantierne.”

Hvad så?

”Grundproblemet er, at sundhedsvæsenet i de to foregående regeringer har været underfinansieret, der har været lavvækst siden 2011”.

Hvad tror du, det ender med?

”Regeringen har politisk behov for at give et positivt billede af velfærden. Derfor forventer jeg, at den, ligesom Thorning-regeringen lagde ud med, vil lave en første økonomiaftale, som set med regionernes øjne bliver nogenlunde fornuftig – også når vi medtænker, hvad der kommer i finansloven. Hvorefter det til næste år bliver hverdag, og så falder vækstraten”.

Kjeld Møller Pedersen tror, at der vil være penge nok.

”Regeringen vil finde pengene, enten i form af højere skatter eller også vil det kasseeftersyn, som den er i gang med, vise, at der er lidt bedre økonomi, end vi havde regnet med.

Dermed er der skabt mulighed for regeringen til generelt at løfte velfærden, herunder sundhedsvæsenet.”