Sundhedsplatformen igen i skudlinjen

Der er kun tre måneder siden, at både Yngre Læger og FAS krævede øjeblikkelig handling, efter at lægerne i en brugerundersøgelse blandt alle faggrupper i Region Hovedstaden og Region Sjælland tilkendegav en høj grad af utilfredshed med Sundhedsplatformen.

En ny undersøgelse af overlægernes tidsforbrug, efter Sundhedsplatformen blev indført i Region Sjælland i november 2017, viser ikke meget nyt under solen, men sætter en tyk sort streg under budskabet fra november.

Overlægeforeningens undersøgelse blandt overlæger i Region Sjælland dokumenterer ikke blot endnu en gang, at Sundhedsplatformen tvinger lægerne til at bruge mere tid bag computeren end ude blandt patienterne, men ud over at spørge ind til tidsforbruget for en lang række opgaver forsøger den aktuelle undersøgelse som noget nyt også at pejle sig ind på, hvad Sundhedsplatformen har betydet for kvaliteten af kontakten med patienterne og medicinhåndteringen, og hvor meget oplæring og supervision overlægerne får i SP.

Svarene på disse tillægsspørgsmål er ikke til Sundhedsplatformens fordel.

»Får du vedvarende oplæring og supervision i Sundhedsplatformen«, lød et spørgsmål.

Fireogfyrre procent svarer nej, mens hver tredje svarer, at de får oplæring og supervision, men at det er for lidt.

»Der er mange features, som man ikke er undervist i, som man opdager ved et tilfælde. Der er ingen, som har det totale overblik, slet ikke help-desk. Ofte er help-desk dårligere uddannet end jeg selv er«, skriver en overlæge.

»Vi må gribe ind, når regionerne laver noget juks«

Hvad angår kvaliteten af medicinhåndteringen oplever 80 procent af overlægerne, at den er blevet dårligere.

»Det største problem er, at SP er enormt tidskrævende, og at medicinmodulet er livsfarligt uoverskueligt – det virker simpelthen ikke pålideligt, og man har intet overblik«, lyder det i et fritekstsvar.

Når det kommer til kvaliteten af patientkontakten, siger syv ud af ti overlæger, at de har mindre tid til at tale med patienterne end under det gamle system, mens seks ud af ti læger mener, at deres kontakt med patienterne er blevet dårligere.

Dertil kommer, at syv ud af ti læger oplever Sundhedsplatformen som så besværlig at bakse med, at de har fået et dårligere overblik over patienternes behandlingsforløb,

Formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, der selv arbejder i Region Sjælland, beskriver undersøgelsens resultat som et »voldsomt skridt i den gale retning«.

»I 2019 meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed, at Sundhedsplatformen er sikker, hvis bare lægerne får tid og it-støtte nok. Vores undersøgelse viser, at de ikke får nogen af delene. Det kan hverken patienter, læger eller politikere være tjent med«, siger Lisbeth Lintz i en pressemeddelelse fra Overlægeforeningen.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff vil ikke kommentere undersøgelsen, men henviser til regionen, da valg af it-system er en regional beslutning.

Medlem af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), der tidligere har stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om Sundhedsplatformen, var forbavset, da hun erfarede, at så stor en andel af lægerne ikke bliver oplært i at kunne navigere i systemet.

»Det er jo skræmmende. Jeg troede, at medarbejderne blev sikret kurser og opfølgningskurser. Når regionerne laver noget juks, så skal vi folketingspolitikere tage fat i dem. Vi kan ikke leve med, at patienterne i værste fald risikerer at dø«, siger Liselott Blixt til Ugeskrift for Læger og fortsætter.

»Det kan ikke nytte, at man iværksætter et så stort it-system, men tilsyneladende glemmer, at der er nogen i den anden ende, der skal kunne bruge systemet i dagligdagen. Jeg har tidligere over for regionsformændene på Sjælland og i Hovedstaden pointeret, at Ikke alle er lige ferme, og nu får vi så syn for sagen«, siger Liselott Blixt.

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, siger til Politiken, at det gør indtryk, at så mange overlæger finder deres oplæring i SP utilstrækkelig, men hun understreger, at ansvaret for at sikre medarbejderne oplæring og vedligeholdelse af oplæring påhviler ledelsen i regionen.

»Vi beder regionen om at kommentere undersøgelsen, og så må vi som styrelse tale med regionen om, hvorvidt der er et problem, eller der ikke er. Og så må vi bagefter tage stilling til, hvad vi vil gøre«, siger Patientsikkerhedsstyrelsens direktør til Politiken.

Selskab klager over Styrelsen for Patientsikkerhed

Umiddelbart før nytår sendte Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) en klage til Folketingets Ombudsmand over Styrelsen for Patientsikkerhed, som efter DASAIM's opfattelse netop har forsømt at sikre, at medarbejderne ude på sygehusene modtager »vedvarende oplæring, supervision og konkrete hjælpefunktioner«. Præcis det, som styrelsen selv har dekreteret, skal ske.

Allerede i maj 2018 gjorde selskabet styrelsen opmærksom på, at Sundhedsplatformen bragte patientsikkerheden i fare og efterfølgende fremsendte selskabet en liste over punkter, der kan kompromittere patientsikkerheden.

Det reagerede styrelsen på i form af fire tilsyn på fire intensivafdelinger i Region Sjælland.

Men de tilsyn bar præg af, at styrelsen ifølge DASAIM satte »kikkerten for det blinde øje« ved at undlade at vurdere overskueligheden ved Sundhedsplatformen i akutte situationer.

»Det vil sige, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet overskueligheden ved Sundhedsplatformen i akutte situationer ved, at ledelsesudpegede superbrugere har siddet i et lokale med storskærm og ingen patienter og har demonstreret, hvor godt Sundhedsplatformen fungerer i en akut situation kl. 03.00 om natten«, hedder det bl.a. i klagen til Ombudsmanden.

DASAIM mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed behændigt skubber ansvaret for oplæring og supervison videre til de to regioner, »uden selv at følge op på, om denne vedvarende oplæring og supervision rent faktisk er udført, og om patientsikkerheden varetages betryggende«, hedder det endvidere i klagen, som er underskrevet af DASAIM's formand, Joachim Hoffmann-Petersen

Analyse nu!

Formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, har før anbefalet at lave en grundig analyse af, hvad det kræver at få Sundhedsplatformen til at fungere eller erstatte den med et andet system. Den anbefaling står hun ved, og det haster med at få den effektueret, eftersom kontrakten med leverandøren snart skal fornys.

»Skal tilliden til systemet genoprettes, skal der mere end lappeløsninger til. Derfor har Overlægeforeningen opfordret regionen til at sætte en analyse i gang, der ser på hele Sundhedsplatformen: Hvad skal der til for at få den til at fungere? Hvad vil det koste? Og hvad vil det koste af tid og penge, hvis den bedste løsning viser sig at være at flytte til en anden platform?«.

Lisbeth Lintz anerkender, at Region Sjælland har sat gang i forskellige udviklingsprojekter, og at der er fremgang at spore i Overlægeforeningens undersøgelse, når man sammenligner tallene fra 2018 med tallene fra 2019. Men fremgangen er for lille og for sporadisk.

Således tager 13 ud af 13 opgaver stadig længere tid for overlægerne at løse i dag i forhold til tiden før Sundhedsplatformen.

70 procent mere tid på operationsbeskrivelse

Undersøgelsen blotlægger ikke kun, at overlægerne i Region Sjælland får flere og flere opgaver, som hver især tager længere tid, men også, at flere overlæger varetager opgaver, de ikke tidligere varetog – »jeg anslår, at 70 procent af min tid går med opgaver, som en sekretær eller sygeplejerske varetog før SP«, som en overlæge skriver i et fritekstsvar.

Før Sundhedsplatformen blev indført, tog det i gennemsnit 8,1 minut at udarbejde en operationsbeskrivelse. To måneder efter implementeringen var tidsforbruget steget til næsten til det dobbelte: 15,6 minutter, og to år efter Sundhedsplatformens indtog svarer overlægerne, at det tager 13,7 minutter at udarbejde en operationsbeskrivelse.

En stigning fra før til efter på 70 procent.

Af undersøgelsen fremgår det også, at stadig flere læger selv skriver journalnotater i forbindelse med stuegang. Fra 57 procent før Sundhedsplatformen blev indført til 68,6 procent i dag, hvor lægerne rapporter, at de er 19,5 minutter om at lave et journalnotat, mod 16 minutter før Sundhedsplatformen.

Men der er mere end tidsforbruget, der betyder noget.

»I spørger til numerisk tidsforbrug. I virkeligheden er det meget værre, for kvaliteten af journalføringen er faldet, idet man ikke har tid til at formulere sig komplekst, og informationsværdien i notaterne derfor er mindre«, skriver en overlæge.

»Det burde være helt uacceptabelt for Region Sjælland, der i forvejen mangler de speciallæger, som har ansvaret for at sikre patienterne den rette diagnose og behandling«, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

»Jeg frygter, at vi kan komme til at stå med en ny offentlig it-skandale, hvis vi ikke får en grundig analyse. Regionerne har sagt, at det kun ville være sådan i starten, men det kan man ikke blive ved med at sige, når det snart er fire år siden, at Sundhedsplatformen blev taget i brug på de første hospitaler. Vi betragter det som et alvorligt problem, at Sundhedsplatformen er så tidrøvende«.

Småforbedringer

Der er også sprækker af, at det ikke er ren nedtur med SP, men at der er opgaver, hvor tidsforbruget nu er på niveau med, hvad det var før SP.

Således tager det i dag lige så lang tid at bestille billeddiagnostik, som lægerne vurderede at det gjorde, før Sundhedsplatformen blev indført (hhv. 8,5 minutter i dag og 8,3 minutter dengang).

I et skriftligt svar til dagbladet Politiken skriver koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen, at »der er et faldende tidsforbrug på rigtig mange af de parametre, som Overlægeforeningen har spurgt ind til«, og at »vi har iværksat en række tiltag både i forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen og i forbindelse med rettelse af de dårligdomme, der har været ved systemet, og den faldende tendens viser, at de er rigtige«.

Siden først Region Hovedstaden i maj 2016 overgik til den elektroniske patientjournal fra det amerikanske selskab Epic og Region Sjælland blev koblet på halvandet år senere, har kritikken haglet ned over Sundhedsplatformen fra hovedsageligt lægerne.

Ud over at brugerundersøgelse efter brugerundersøgelse påpeger de samme problemer, har Rigsrevisionen også været ude med riven.

I 2018 kritiserede den, at systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler og ikke havde været testet tilstrækkeligt inden brug, ligesom der ikke var sket tilstrækkelig udannelse af brugerne.

Knap 40 procent af de 786 overlæger, der er bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen, nar besvaret spørgeskemaet.

Læs også:

Lægernes dom: Sundhedsplatformen præsterer (stadig) under middel

Regionsrådsformand: Den bedste løsning er at beholde Sundhedsplatformen og rette de ting, der skal rettes

Helga Schultz: Vi kan ikke bare sige, at vi vil skrotte Sundhedsplatformen

Lægeformænd til møde om Sundhedsplatformen: »Tålmodigheden er ved at være brugt op«

Podcast: ”Jeg foretrækker helt klart sundhedsplatformen”