Skip to main content

Sundhedsstyrelsen på vej med tiårsplan for akutte patienter

Alt vil være i spil, når Sundhedsstyrelsen i de kommende måneder lægger brikkerne til det, der skal være planen for hele det akutte sundhedsvæsen for de næste ti år. »Vi vil skabe et akutsystem, som hænger sammen«, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Janet Samuel, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, sidder for bordenden ved planlægningen af, hvordan det akutte sundhedsvæsen skal udvikles de næste ti år. Foto: Claus Boesen.
Janet Samuel, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, sidder for bordenden ved planlægningen af, hvordan det akutte sundhedsvæsen skal udvikles de næste ti år. Foto: Claus Boesen.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

23. feb. 2018
9 min.

De fleste, der interesserer sig for den slags, går nok og tror, at Sundhedsstyrelsen er på vej med en revision af de anbefalinger for akutmodtagelserne, som Sundhedsstyrelsen skrev for godt ti år siden.

Det er den faktisk ikke. De reviderede anbefalinger, der egentlig skulle ligge klar nu, er blevet konverteret til et sæt helt nye anbefalinger. Og de bliver en del af et samlet sæt anbefalinger til hele den del af sundhedsvæsenet, som tager sig af akutte patienter. Alt i alt vil Sundhedsstyrelsen til efteråret lægge trædestenene ud for den retning, det akutte sundhedsvæsen skal gå i de næste ti år. Det er et planlægningsgrundlag, som ifølge enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Janet Samuel, er ambitiøst.

»Vi starter faktisk et meget stort projekt. Vi vil skabe et akutsystem, som hænger sammen«, siger hun.

Der er fem spor i projektet: akutmodtagelser, lægevagten/1813, akut indsats for mennesker med psykiske lidelser, det præhospitale område og det kommunale akutte tilbud. Og det er altså de ting, der skal hænge sammen, forklarer Janet Samuel, der, før hun blev ansat i Sundhedsstyrelsen, har arbejdet i Danske Regioner i årevis, og derfor er helt klar over, at sammenhæng i sundhedsvæsenet er noget man har talt om i årevis. Uden at det er lykkedes at skabe.

Om opgaven siger Janet Samuel:

»Den er svær. Vi er inde i alle muliges rum. Sygehusenes, PLO's, praktiserende lægers, kommuners og det præhospitale områdes, som oven i købet har private aktører. Det er nemmere at tænke i arbejdsdeling end i samarbejde. For samarbejde kræver, at man afgiver noget autonomi og putter noget ind i et fællesrum. Men det er det, vi vil«.

Akutmodtagelser, ikke FAM

For at tage akutmodtagelserne først, skal det slås fast med det samme: Sundhedsstyrelsen vil ikke længere kalde dem FAM – altså, fælles akutmodtagelser – men blot akutmodtagelser.

De nye anbefalinger til akutmodtagelserne kommer til at afspejle, at der er sket nogle afgørende ændringer i de ti år, der er gået, siden de første anbefalinger kom, forklarer Janet Samuel.

»Mange af de nuværende anbefalinger er nået. Men der er også nogle af dem, der ikke rigtig giver mening mere, fordi tingene har ændret sig. Det præhospitale felt er udbygget med fokus på hurtig indsats og ikke kun transport, helikoptere mv. Der er kommet et akutmedicinsk speciale. Kommunerne opbygger akutfunktioner. Og desuden tyder noget på, at akutmodtagelserne risikerer at blive en svamp, der opsuger for meget, fordi lyset er tændt 24/7. Der er kort sagt løbet meget vand i åen siden«.

Hun fortsætter:

»Der er også nogle udfordringer, som vi skal gøre noget ved. Der mangler sammenhæng ud til kommunerne, og der skal vi have deres akutfunktioner mere i spil. Akutmodtagelserne skal være mere udadvendte og i det hele taget have flere strenge at spille på, kommuner og almen praksis. Og så skal vi opbygget en sammenhæng mellem somatiske og psykiatriske akutmodtagelser«.

Akutmedicinsk speciale

Hvad kommer det til at betyde, at der er kommet et akutmedicinsk speciale?

»En del af arbejdet er at finde ud af, hvad det betyder for opbygningen og udviklingen af akutmodtagelserne. Akutmedicineren kan blive en gamechanger. Og kan som sådan være afgørende for, hvordan man organiserer sig. Nu går der jo nogen tid, før akutmedicinerne er der, men vi kommer til at forholde os til dem også i relation til de andre specialer på sygehuset, og hvordan akutmodtagelserne fremadrettet skal se ud«.

Har I nogle principper?

»Ikke endnu. Vi skal tale med aktørerne om det«.

I de nuværende anbefalinger står, at der skal være en speciallæge i front, og at der skal være 5-6 bestemte specialer på matriklen døgnet rundt – er det overflødiggjort, nu man får en speciallæge i akutmedicin?

»Nej, det tænker jeg ikke. Akutmedicineren kommer til at spille en stor rolle ved at være i front. Men de andre specialer er der stadig brug for i en funktionsdygtig akutmodtagelse. Om de skal være i akutmodtagelsen, eller om de skal kunne hentes ned, er en af de diskussioner, der kommer til at være. Men de skal være tilgængelige, og det skal hele paraklinikken også. Så meget af døgnet som muligt. De områder skal vi bevæge os ind på«.

Vi skal overveje, om en akutmodtagelse er én ting, eller om vi skal åbne op for, at de kan være forskellige

Vil I diskutere organisation?

»Ja. Det giver ikke mening at snakke om det her uden at snakke om organisationen. Det er svært sige, hvad det ender med, men man kan godt forestille sig stramme anbefalinger på nogle faglige områder og lidt løsere på det organisatoriske. Det har vi ikke lagt os fast på endnu. Vi kan desuden konstatere, at de akutmodtagelser, vi har fået bygget op, ser forskellige ud. Så måske skal vi i virkeligheden have en mere nuanceret tilgang til det«.

Så anbefalingerne vil rumme gradueringer, f.eks. i forhold til akutsygehusets størrelse?

»Der er allerede store forskelle på akutmodtagelserne, om det er et universitetshospital, om det hænger sammen med et traumecenter, om det er Bornholm eller en af de andre tre små – det vil vi tale åbent om. Og vi skal overveje, om en akutmodtagelse er én ting, eller om vi skal åbne op for, at de kan være forskellige, f.eks. to eller tre slags. Men i så fald rammer vi det ind«.

Op til de nye anbefalinger sidder en arbejdsgruppe, bestående af aktører, og diskuterer. Der er en analyse af akutmodtagelserne fra VIVE på vej, som de vil inddrage samt det datamateriale, der findes – det er meget lidt, siger Janet Samuel og minder om, at Sundhedsstyrelsen er forsynet med muskler:

»Der kommer en høring, før anbefalingerne er endeligt på plads. Men ikke hvert et ord er til forhandling. I sidste ende er det Sundhedsstyrelsen, der laver anbefalingerne«.

Lægevagten skal være enstrenget

Sundhedsstyrelsen lægger også op til at se på vagtlægesystemet.

Faktaboks

Fakta

»Vi skal se på, hvilket system vi vil have i indgangen til det akutte sundhedsvæsen uden for dagarbejdstid, altså lægevagten og 1813«, siger Janet Samuel og fortsætter:

»I 2007 anbefalede vi et enstrenget system. Forskellige udvalg og rapporter har anbefalet et system, hvor tilbudene var integrerede. Sådan et lavede Region Hovedstaden med 1813. Tænkningen i det giver god mening. Men de er udfordret af ikke at kunne få almenmedicinere nok, derfor er det blevet for skrabet«.

Hvad er det i tænkningen i 1813, der er godt?

»Vi kan lide, at det er et system, der hænger sammen, det er integreret. Der er én indgang, som er fælles for alle, og 1813 kan tilbyde patienterne forskellige muligheder. Dermed siger jeg ikke, at lægerne, der arbejder der, skal være ansat eller på kontrakt eller på overenskomst. I Region Midtjylland har man faktisk også noget af det, nemlig et system, der hænger sammen, og hvor man trækker på hinandens ressourcer og ikke har to helt parallelle systemer«.

Janet Samuel peger også på andre grunde til at diskutere lægevagtsystemet:

»Vi må være ærlige og sige, at i nogle regioner knager lægevagten lidt i fugerne. De har svært ved at få læger nok til at deltage i vagtarbejdet. Og vi ser, at man i nogle af vagtordningerne kræver, at læger, der ikke deltager i vagtarbejdet, betaler en bod. Derfor vil vi diskutere, hvordan vi kan udvikle lægevagten eller 1813 til at være et mere robust og integreret system«.

I vil altså have et enstrenget system uden at gøre op med ejerskabet i lægevagten – kan det lade sig gøre?

»Alt kan lade sig gøre. Men vi er ikke færdige med at tænke, vi har lige fået arbejdet i gang«.

Er I åbne over for andre organisationsformer?

»Alt er i spil«.

»Det handler også om, hvordan vi bedst bruger de praktiserende læger og deres tid. De er pressede i dagarbejdstiden, og det er ikke for alle attraktivt at køre lægevagt aften og nat oveni. Og når jeg taler om at lave et robust system, handler det f.eks. om at undersøge, om der er opgaver der kan løses på en anden måde, eller om vi kan organisere os på en måde, så der er aflastning. F.eks. som i Region Midtjylland, hvor lægevagten kan trække på sygeplejersker«.

Når vi kommer frem til efteråret, fremlægger Sundhedsstyrelsen sin plan. Det bliver ingen moppedreng, lover Janet Samuel. Hun håber på 30 sider eller deromkring.

Tror du det vil lykkes at skabe sammenhæng med det her projekt?

»Ja, det tror jeg. Vi bygger videre på en udvikling, som allerede har været med til at skabe et bedre og faktisk også et mere sammenhængende akutsystem, bl.a. er der kommet bedre sammenhæng mellem akutmodtagelserne og det præhospitale system«.

Hvorfor tror du det vil lykkes?

»De anbefalinger, der kom i 2007, var også ambitiøse og havde et langt perspektiv. Det faktum, at vi også denne gang har et tiårigt sigte, tror jeg, kan være med til at give os tilstrækkelig flyvehøjde. Vi har slået et stort brød op, det erkender vi. Men vi inddrager alle relevante aktører til at rådgive os, og vi kan allerede nu fornemme, at der er opbakning til at være ambitiøse ikke mindst i forhold til at videreudvikle sammenhængen i systemet og samtidig se på de forskellige dele af den akutte sundhedsindsats«.