Sundhedsstyrelsen satser på nettet

Rapporter, takster for behandling, registreringskoder, faglige orienteringer og faglige magasiner bør ikke længere trykkes. I stedet skal læger og andre sundhedsprofessionelle først og fremmest finde informationerne på nettet. Sådan lyder i korte træk en principbeslutning, som Sundhedsstyrelsens ledelse traf for ca. to år siden. Beslutningen var en konsekvens af skrappe sparekrav og en massiv forhøjelse af portoudgifterne.

Man kan bebrejde Sundhedsstyrelsen, at vi ikke producerer viden. Men man kan ikke skælde styrelsen ud for ikke at få det trykt - vi skal bare få det lavet og stille det til rådighed, lyder filosofien.

Det sker dog i ukendt omfang, at Sundhedsstyrelsen vælger at trykke udgivelser rettet mod de professionelle bruger, ligesom det meste borgerrettede materiale bliver trykt.

Journalist, konsulent og iagttager af netmediernes udvikling, Nils Ulrik Pedersen, er enig i, at en større udnyttelse af netmediets muligheder er vejen frem. Men for at kommunikationen skal lykkes, er det nødvendigt at analysere, hvilken slags information der er tale om, og skaffe viden om målgruppens behov og adfærdsmønstre.

Mangler kendskab til målgruppe

Igennem flere år har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling opfordret statens institutioner til at anvende de digitale muligheder i kommunikationen med borgere og fagprofessionelle.

- Men dermed siger vi ikke, at de ikke skal trykke. Det afhænger af målgruppen og informationens karakter, siger kontorchef i ministeriet, Hugo Prestegård.

Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik erkender, at styrelsen ikke har gennemført specifikke undersøgelser af målgruppen. Beslutningen hviler på en antagelse af, at de professionelle brugere har adgang til internettet, er fortrolige med at søge deres oplysninger dér og har mulighed for at printe. Desuden går styrelsen ud fra, at de har gode mailinglister. Og så satser styrelsen på, at målgruppen selv tilmelder sig institutionens nyhedsbreve, hvor de bliver opdateret med informationer om nye publikationer, beslutninger med videre. Dermed agerer Sundhedsstyrelsen ud fra en betragtning af, at de kommunikationsmæssigt er i en situation, hvor målgruppen selv aktivt vil søge informationerne.

Skriv et brev

Sådan ser verden ikke ud set fra næstformanden i DADL, praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen.

- Det er jo ikke sådan, at landets læger automatisk afsøger Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Jeg kunne godt tænke mig, at Sundhedsstyrelsen så sig selv lidt mere som en serviceinstitution i forhold til lægerne, siger han.

Ole Eckhardt Poulsen har været formand for Lægeforeningens IT-udvalg og har selv veludbygget it-system og edb. Men han har aldrig besøgt Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller overvejet at abonnere på styrelsens nyhedsbrev. Han læser de breve han får, eller de indlæg styrelsen har i Ugeskrift for Læger.

Han står lidt uforstående over for, at styrelsen ændrer på arbejdsgange i forhold til lægerne, uden først at tage dem med på råd. Og så forundres han over, at styrelsen ikke har undersøgt målgruppen.

- Man må jo vide, hvad konsekvensen er, hvis man foretager sig sådan noget. Ellers er der risiko for, at det går galt, siger han.

Foran flokken

I Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV), som ligger under Sundhedsstyrelsen, er centerchef Finn Børlum Kristensen enig i, at elektronisk formidling er vejen frem.

- Vi arbejder løbende med at udnytte de fordele, der ligger i elektronisk publikation. Men diskussionen er, om vi løber lidt foran flokken. Eksempelvis hører vi fra folk, at de ikke har faciliteter til at printe ud. Og med vores mailinglister er vi ikke sikre på, at vi når ud til vores målgrupper. Derfor er jeg lidt bekymret for, om vi taber noget i vores formidling og dermed i anvendelsen af vores ting, siger han.

Netop CEMTV har arbejdet med den elektroniske formidling i relanceringen af deres magasin, MTV-Nyt, i elektronisk udgave. Til forskel fra de fleste andre elektroniske magasiner, forsøger CEMTV at fastholde de bredere, erfaringsformidlende og opsummerende artikler. En informationstype som ellers ikke egner sig til nettet. Det fortæller administrerende direktør for kommunikationskonsulentfirmaet Advice A/S, Jesper Højberg.

Mister bred information

- Nettet er velegnet til facts og nyheder eller rapporter, man kan printe ud. Det er sjældent, man gider printe en baggrundsartikel, siger han.

Normalt er det således en pris for elektronisk formidling, at man mister baggrundsinformation, opsummerende og erfaringsformidlende information i den lidt bredere form. Men Jesper Højberg vil ikke afvise, at det vil lykkes for CEMTV.

- De går mod strømmen, og det er et spændende eksperiment, siger han.

Jens Kristian Gøtrik pointerer, at Sundhedsstyrelsens opgave først og fremmest er at formidle fakta. Alligevel hviler styrelsens beslutning ikke på nogen bevidst strategi om at omlægge informationsprofilen.

Vi har ikke gjort noget systematisk for at undersøge, hvordan vores informationer bliver modtaget, og om de når ud til målgrupperne. Og det er klart. Det bør vi interessere os for, siger han.

Fakta om udgivelser fra Sundhedsstyrelsen

• Sundhedsstyrelsens samlede antal udgivelser er steget fra 106 i 1999 til 151 i 2004

• Siden 2001 har Sundhedsstyrelsen uforandret trykt godt halvdelen af sine publikationer trods den overordnede beslutning om at trykke mindst muligt og lægge mest muligt på nettet

• Styrelsen udgiver i dag ét trykt blad: Ung-bladet

• Hver 14. dag udgiver Sundhedsstyrelsen det elektroniske nyhedsbrev: SundNyt om nyt inden for alle styrelsens aktiviteter

• På forebyggelsesområdet udgiver styrelsen det elektroniske nyhedsbrev »STOP-NYT« i samarbejde med flere patientforeninger, samt lægger nyheder ud på hjemmesiden og gennem SundNyt

• Afdelingen for forebyggelse har inddraget bladet Vital

• Enheden for Sundhedsinformatik udgiver et nyhedsbrev, der sidst udkom den 6. januar 2005. Derudover opdaterer afdelingen løbende sin hjemmeside med oversigt over nyheder

• Tidligere udgav enheden for Sundhedsinformatik bladet M-IT en gang i kvartalet.

• Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering udgiver halvårligt MTV-Nyt som elektronisk publikation. Frem til foråret 2004 blev samme blad udgivet både elektronisk og på papir

• Under Sundhedsstyrelsens forskellige afdelinger kan man på hjemmesiden finde rapporter og faktainformationer. Eksempelvis: Hvad danskerne dør af; Værktøjskasse om børn og alkohol; MTV-rapport om mammografiscreening på Fyn; oversigt over konferencer og møder; angivelse af koder til indberetning til databaser og meget, meget mere

• Læs selv mere på www.sst.dk hvorfra det også er muligt at abonnere på styrelsens forskellige udgivelser